Thriller om gadekunst er raffineret og original

Arturo Pérez-Revertes ’Den tålmodige snigskytte’ er smal og passende stram.

Skønlitteratur

Sammen med andre nyere spanskskrivende forfattere, såsom Javier Marías og José Carlos Somoza, har Arturo Pérez-Reverte skrevet det, englænderne kalder for ’Iberian Noir’.

Krimiorienterede og komplekse hybridromaner delvis og pletvis påvirket af den skandinaviske samfundskrimi, men ofte drejet over i det postmoderne og metasproglige, hvor litterær lov og orden ikke hersker ensidigt. Endsige overholder socialrealismens færdselsregler med hensyn til episk drive og intrige. Snarere noget med karneval, kærlighed og kaos à la gamle Cervantes – uden at retfærdigheden sker fyldest til sidst, og verden ved romanens fyraften kører hjem i en børnesikret Volvo.

Således, og så trods alt mere genretrofast end andre, er Pérez-Reverte. Han slog igennem i 1993 med den kunsthistoriske skakthriller ’Det flamske maleri, en speget, spændende og (pseudo)lærd sag, som blev sammenlignet med Umberto Ecos ’Rosens navn’.

Siden er det blevet til endnu et målspark i den boldgade med ’Dumas-klubben’. Derefter blev det mestendels til mere eller mindre melodramatisk mainstream, populære og velskrevne bøger, dog også lidt labile i deres litterære design.

Typisk for sin forfatter er prosaen både elegant, impressionistisk og økonomisk

Faible for genrens grænseland

Men med ’Den tålmodige snigskytte’ er Pérez-Reverte tilbage i fin stil som en original krimiforfatter med faible for genrens grænseland i retning af det magiske og mørkladne.

Alejandra alias Lex er en erklæret lesbisk, særegent smuk, gennemført sej og standhaftig kunsthistoriker et sted i 30’erne med speciale i gadekunst. Thrilleren er hendes jegfortælling. Den leveres med tough tunge lige i munden uden at kny eller være kryster. Klar og kynisk tale fra et oldebarn af Dashiell Hammetts Sam Spade, slagfærdig og desillusioneret, et klogt hoved med kontant ære og kold springskalle.

Hun kontaktes som en anden privatdetektiv af en forlægger i Madrid, der gerne ser at hun skriver en bog om ’Sniper’, den tålmodige snigskytte, som i stedet for en riffel med kikkertsigte er blevet en verdensberømt rebelsk og original graffitikunstner med dumdristig spraydåse og sjældent vovemod.

Hans værker på metro og mure i diverse metropoler er kostbare samlerobjekter og eftertragtede artefakter. Men efter at have været skyld i, at en søn af en kriminel mangemillionær er faldet fra et tag fatalt og terminalt, er han gået under jorden med en kontrakt på sit hoved. Manden med den (for)tabte sønnike ønsker at give gadekunstneren et dødeligt skud fra et rigtigt skydevåben. Lex skal nu finde ham i et skyggerige af graffiti og genrens gangstere.

Impressionistisk og økonomisk

Typisk for sin forfatter er prosaen både elegant, impressionistisk og økonomisk. Det er ikke en manieret raritet, at hans antiheltinde partout er homoseksuel eller smart turistet, at vi kommer både til Rom og Napoli.

’Den tålmodige snigskytte’ handler som vanligt hos Pérez om skismaet mellem skinnets bedrag og sandsynlighed, synes og væren. Det kunstigt skabte med list og løgn over for det såkaldt autentiske liv, men også manden med leen forklædt som lidenskab. Så dette er helt igennem en intelligent og spændende (kunst)filosofisk thriller.

Raffineret smal og passende stram for en genre, der alt for sjældent kender sin begrænsning med hensyn til sider og sludder.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce