Sporløst. Pigerne fra Englandsbåden i Lone Theils' krimi forsvinder i 1980'erne. i dag er også båden væk og ruten Esbjerg til Harwich indstillet.
Foto: Polfoto

Sporløst. Pigerne fra Englandsbåden i Lone Theils' krimi forsvinder i 1980'erne. i dag er også båden væk og ruten Esbjerg til Harwich indstillet.

Skønlitteratur

Debutant leverer yderst veloplagt journalistkrimi

Med 'Pigerne fra Englandsbåden' afslører Lone Theils et godt greb om genren.

Skønlitteratur

Lone Theils har talent – og hun er ikke bange for at bruge det. Nærværende avis’ London-baserede korrespondent har begået en yderst velskrevet og effektiv krimigyser om netop en London-baseret korrespondent, der kommer på sporet af en sindssyg seriemorder.

Hovedpersonen, Nora Sand, foretager til en begyndelse en overspringshandling efter et barskt interview med en centralafrikansk mand, der, så længe hans kræfter rakte, medvirkede til folkemord på sine landsmænd. Hun går ud for at aflede tankerne og får hos en marskandiser øje på en smukt patineret læderkuffert, der kan føje sig til hendes samling af smukt patinerede læderkufferter.

Låsen virker ikke, men hun køber den alligevel, og hjemme lykkes det at få den op. Ud falder en kuvert med billeder af unge piger, på et af dem er der to piger, og lige bag dem skimtes et skilt på dansk: ’Vogndæk 2’.

Korrespondentens nysgerrighed er pirret. Hun finder ud af, at de to piger forsvandt sporløst fra den ene af de to Englandsbåde, der i midten af 1980’erne sejlede mellem Esbjerg og Harwich. Pigerne skulle have været på tur til London med deres vestjyske ungdomsinstitution. Et pigeansigt fra de øvrige fotografier finder hun ydermere afbildet som offer i en bog om seriemordere. Alle pigerne er sandsynligvis myrdet – og mordene kan knyttes til den livstidsdømte William Hickley, der sidder indespærret i et topsikret britisk fængsel.

Skarpt blik for detaljen

Lone Theils er fortrolig med genrens virkemidler og skriver med skarpt blik for detaljen, og med udsøgt sans for det makabre, mens journalistdetektiven ved hjælp af godt gammeldags opklaringsarbejde begynder at lægge brik efter brik til et billede af forbrydelser og forbrydere, som vi som læsere mindre og mindre bryder os om at se færdigt.

Nora må naturligvis aflevere kuffert og indholdet som bevismateriale til politiet. Inden da har hun affotograferet det hele. Og så er det, at det går op for hende, at i hvert fald én af pigerne er blevet myrdet, mens den formodede gerningsmand, William Hickley, sad indespærret. Har han en hjælper? Og i givet fald hvem? ’The plot thickens’, og som læser synker man dybere ned i stolen.

Ind fra venstre kommer romanens mr. Darcy. Delvis til undsætning, delvis til forkludring af Nora Sands følelsesliv. Her hedder han Andreas og er betjent i Danmark. Han er Nora Sands gamle flamme, og der er tydeligvis både aske og gløder tilbage fra det forhold.

Nora har længe en fordel, for hun har et spor fra sin research i Vestjylland, som opdagerne i Scotland Yard ikke kender, og bogen løfter sig til det sublime i netop de afsnit, hvor Nora er på besøg i Scotland Yard og i fængslet, hvor morderen William Hickley sidder forsvarligt indespærret. Sådan da.

Inspireret af en virkelig hændelse

Egentlig er det sådan en krimi, man bør indkøbe og have liggende til den dag, man virkelig trænger, selv om man selvfølgelig godt ved, at det vil være helt umuligt, fordi man alligevel ikke vil kunne lade være med at tage hul på den og derefter bare bliver ved og ved, til sidste side er vendt.

Krimien er efter det oplyste inspireret af en virkelig hændelse, da et fotografi af to piger taget på Københavns Hovedbanegård dukkede op under ransagningen hos en amerikansk seriemorder. Pigerne er aldrig blevet identificeret. Spændende, ikke?

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden