OPRØR. Gro Dahle og Svein Nyhus' 'Silkesød' har modtaget flere priser, er trykt i adskillige oplag hjemme i Norge og er solgt til flere andre lande. Nu udkommer den heldigvis også i Danmark. Illustration fra bogen

OPRØR. Gro Dahle og Svein Nyhus' 'Silkesød' har modtaget flere priser, er trykt i adskillige oplag hjemme i Norge og er solgt til flere andre lande. Nu udkommer den heldigvis også i Danmark. Illustration fra bogen

Skønlitteratur

Formidabel børnebog er et lille mirakel

Selvudslettende, sirlige piger er temaet i Gro Dahle og Svein Nyhus’ poetiske, tidløse ’Silkesød’.

Skønlitteratur

»Stille stille som hvid kridt og tyndt papir. Stille som blanke glas i et skab«.

Så stille er Silke, og »sikken pige, hun er«, som Gro Dahle skriver i en norsk nyklassisk børnebog, som i fuldkommen overensstemmelse med sproget og indholdet er illustreret af hendes mangeårige samarbejdspartner og ægtemand Svein Nyhus.

LÆS OGSÅ

Sammen har de to skabt adskillige roste billedbøger, der taler til både børn og voksne. I Norge er de så heldige at have et begreb for den slags bøger. Allalderlitteratur. Sådan en bog er ’Silkesød’ om en pige så undselig og ydmyg, så dydig og dygtig, at det lyser ud af hendes pastelfarvede, porcelænsagtige ansigt med det stivnede smil.

Silke er så sød og selvudslettende, at hun simpelthen bliver »helt bortebortebortevæk borte« i bogen, hvor sproget kan bære, at sætningerne er sat op som digte på siderne.

Rent, dybt og håbefuldt
Lyriker er Gro Dahle da også for både voksne og børn. Derudover har hun skrevet prosa, sangtekster, dramatik og andet, og både alene og sammen med Svein Nyhus har hun modtaget priser og er blevet nomineret til mange i såvel ind- som udland.

For den norske udgave af ’Silkesød’ (’Snill’) modtog parret i 2002 hjemlandets vel nok fineste børnelitteraturpris, Brageprisen. Det er let at forstå, for i denne bog om flinke piger bliver deres indre smerte til råb og skrig, der vækker generationer af stillekvinder, som hidtil har siddet tavse fast i væggene. Silke vækker dem. »Hun bliver til en hammer. Hun slår og slår. Hun bliver til en syl og et bor«, så de ellers så snorlige rækker af tal i Nyhus’ tegninger kæntrer.

LÆS OGSÅ

Og så begynder Silke at lytte. Til andre piger som hende og til sig selv. Verden i Nyhus’ blyantstegninger og akvareller får flere nuancer. Tyste, beskedne Silke bliver sulten efter »kalv og ko og kylling og so«. Efter liv.

Alle har mødt nogen som Silke, hvis de har holdt øjne og ører åbne. Men sjældent er stillepigen med de rene negle og de næsten gennemsigtige væremåder blevet fortalt så rent, dybt og håbefuldt som her. ’Silkesød’ er en bog, som måske vil blive stående længe.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden