Noter. På sin store nordamerikaturné i 2014 begyndte Nick Cave at skrive tekster på bræk poserne i flyet. Det er der nu kommet en fascinerende bogudgivelse ud af. Illustration fra bogen

Noter. På sin store nordamerikaturné i 2014 begyndte Nick Cave at skrive tekster på bræk poserne i flyet. Det er der nu kommet en fascinerende bogudgivelse ud af. Illustration fra bogen

Skønlitteratur

Nick Caves frigjorte poesi på brækposer er blodig alvor

Med poetisk råstyrke skriver Cave om iagttagelser og skitser til sange og digte.

Skønlitteratur

Når inspirationens muse melder sig, griber man ud efter nærmeste stykke papir. Hvilket i en flyvemaskine typisk vil være en brækpose.

I 2014 var Nick Cave på en stor turné i USA og Canada. Undervejs begyndte han at skrive tekster på brækposerne. Eller sick bags, som de hedder på engelsk.

Ganske symbolsk for en kunstner, der har opkastet sig til noget stort ved ofte at have ganske syge sager i posen.

For motion discomfort står der på Air Canadas brækpose. Jo, det kan give ubehag at være i konstant bevægelse, men for en kunstner er det kvalmen og svimmelheden værd.

Få steder har rockmusikken og litteraturen indgået et mere vellykket ægteskab end hos rocksangeren Nick Cave. En af rockmusikkens største tekstforfattere siden Dylan.

Få steder har rockmusikken og litteraturen indgået et mere vellykket ægteskab end hos rocksangeren Nick Cave.

Foruden sine mange albumudgivelser har Cave med held udgivet både tekster og romaner. Der er sagt og skrevet meget om Caves forhold til Bibelen og William Faulkner, men ’Brækposesangen’ kaster blandt meget andet også nyt lys over Caves mange andre litterære og musikalske muser, »denne uens og kævlende hær af inspiration«.

Selvportrættet af »ådselskunstneren«

Fremgangsmetoden er enkel. Cave har på brækposen skriblet indfald, iagttagelser og skitser til sange og digte. Bagefter er brækposens indhold blevet hældt på skriftens form og har åbenbaret sig som turnédagbogsoptegnelser (hvorfor tager hans kone ikke telefonen?), digte, mini-essays eller sangtekster, der kan være enten potentielt levedygtige eller »lorteformede, dødfødte«.

Alt sammen skrevet med Caves lyriske prosa med hang til retorisk højspænding og en særlig forkærlighed for det barokke, makabre kærlighedsdrama.

Efterhånden som projektet skrider frem, bliver teksterne mere udfoldede, og digteren letter stadig mere frigjort på sine »brækposevinger«.

Metaforen for sangskriveren Cave er billedet af en dreng, der står på en jernbanebro over en flod og venter på, at toget skal komme buldrende på syngende skinner. Springer han ud, vil han enten blive slået ihjel eller opleve noget stort.

'Brækposesangen' veksler mellem det seriøse og det muntre, men underteksten er blodig alvor

»Du må tage det første skridt alene«. Ud i den blå luft, hvor konklusionen er uafgjort, men modet altafgørende.

Om løst og fast synger Caves sprog ramsaltet og stjernebesat sort med en poetisk råstyrke, hvor det dybt personlige og palimpsesten mødes. I palimpsesten skrives der oven på en anden tekst.

Cave skriver videre på sine brækposer og oven på det indhold, som inspirationskilderne har kastet op i tidens løb, mens Cave har skovlet i sig som en sulten ulv.

Selvportrættet af »ådselskunstneren« som mytoman med sarkastisk selvindsigt er afslørende og gevaldig underholdende.

Caves sisyfosmyte

I 1992 lavede Cave albummet ’Henry’s Dream’ med sangen ’Papa Won’t Leave You Henry’. Det er ikke godt at vide, hvor mange af de sveddryppende fans der i forbifarten tænkte over, at Henry er den gennemgående figur i den amerikanske digter John Berrymans digtcyklus ’The Dream Songs’.

At Caves morderiske ballader ikke kun er inspireret af folkesange og skillingsviser, men nok så meget af Berrymans forvredne folklore og lige så rå som avancerede poesi, slår Cave fast ved en sen nat på Grand Hotel i Minneapolis at nærme sig Berrymans drømmesang nummer 54 »som en mestertyv«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Johnny Cash, T.S. Eliot og Leonard Cohen får blandt mange andre også overraskende selskab af Bryan Ferry på heltehylden. Ifølge Caves sisyfosmyte er man som rocksanger dømt til livet igennem at skubbe Elvis Presleys tykke vom op ad bjerget!

Om løst og fast synger Caves sprog ramsaltet og stjernebesat sort med en poetisk råstyrke

Og minsandten om ikke Cave blev vampyrkneppet af Bob Dylan. Efter at have trykket hænder med det store D, der roste sin yngre kollega, følte Cave sig svag og kold. Det blev begyndelsen til en skrivekrise. Snart triumferede Dylan med ’Love & Theft’, mens Cave fik fiasko med ’Nocturama’. Bob havde udsuget Nicks mojo!

’Brækposesangen’ veksler mellem det seriøse og det muntre, men underteksten er blodig alvor. Hvad skriver man på? Hvordan får teksten sit eget liv?

Nick Cave går på jagt efter inspirationens kilder, mens han ryger og rejser på kryds og tværs af det amerikanske kontinent.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce