finland. Ud over at give tanke-tango fortæller bogen 'Ny finsk tango' om Lars Eriks højeste ønske: at få en hund.
Foto: Fra bogen

finland. Ud over at give tanke-tango fortæller bogen 'Ny finsk tango' om Lars Eriks højeste ønske: at få en hund.

Skønlitteratur

Børnebog fra udkants-Iran er uendeligt smuk

Tre billedbøger fra Iran, Canada og Serbien byder på smukke illustrationer.

Skønlitteratur

Der er kun grund til at være glad for alle de gode, smukke billedbøger, som udkommer her i landet. Det bliver sagt, at der er krise. Det er der måske også. Men så har den ikke opdaget det endnu. Krisen.

Men der er krise i den lille by i udkants-Iran. Engang var her liv og glade dage, men nu flytter folk. Tiden står stille, og det bekymrer især urmageren, der er lige ved at flytte med, men så kommer han på bedre tanker, og hen over en nat konstruerer han en række mekaniske fugle, som kan pippe og skræppe og sætte fut i fejemøget på persisk.

Det er ikke nogen helt god tekst, som Amin Sharif har bagt, og den bliver præsenteret så underlig uentusiastisk nederst på hver anden side, men billederne! Billederne!

Nogle kan måske huske tegnerens ’Det blå træ’, der kom på dansk for to år siden. Amin Sharif er byens og fællesskabets og livsglædens besynger. Og hans billeder er uendeligt smukke, denne gang i sørgmodige gulnede kulører, lige indtil vendepunktet bliver præsenteret i uhørt smukke cirkulære grafiske former.

Det er sjældent, at billeder for børn (og voksne) giver så meget fra sig. Så skriv din egen tekst! Noget med fugle.

Lige ud ad landevejen

’Træhulen’ af canadiske Andrew Larsen (med danske aner) er en plain and simple billedbog om to brødre, der bygger en hule i et træ og leger en fortryllet sommer, men året efter er den store bror blev for stor til Superman og lommelygter. Lige indtil strømmen går på villavejen.

Tegningerne af serbiske Dusan Petricic er også lige ud ad landevejen med folk, der ligner, og farver, der passer. Men der er en fin filosofisk vinkel over historien, der bliver flot formidlet i tegningerne og de blide farver.

Det handler om, at livet rummer ups and downs, for nu at blive i det canadiske. Og nogle gange kan hulemennesker ikke regne ud, hvad der kommer.

Tanke-tango

Så nu går turen til Finland. I Finland danser man tango, som var det Buenos Aires. Det er ganske vist, og hvert år stævner talrige finner mod nord for at danse tæt i de små træpavilloner på de tusind søbredder under midnatssolen.

Således også Lars Erik og frue. Hun hedder Hege og er til daglig stærkt psykisk og gennemsigtig, men under tango-månen bliver hun glad og sprælsk.

Ud over at give tanke-tango fortæller bogen om Lars Eriks højeste ønske: at få en hund. Så mon ikke, læseren allerede har gættet, at det er Oscar K. alias Ole Dalgaard, der er på spil igen.

Kun han kan levere en historie, som er hentet helt uden for nummer og kører imod sin alvorlige slutning uden at tage hensyn til høj eller lav.

Sådan er det, og selv om forlaget kalder det en »allealdres-bog«, er det så langt ude, at de fleste børn vil elske tango-tangenten og den underbelyste fru Hege.

Teddy Kristiansens illustrationer har fanget tango-månen, gennemsigtigheden og eventyrets skær. Der skal danses! Men der skal også vov’es! Dejlig bog. Uden at jeg rigtig ved hvorfor. Sådan er det med dejlige bøger.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce