Bombe. I 'Tronfølgeren' bliver Kronprinsen, Valdemar, sprunget i luften - også går det løs.
Foto: Jens Dresling (arkiv)

Bombe. I 'Tronfølgeren' bliver Kronprinsen, Valdemar, sprunget i luften - også går det løs.

Skønlitteratur

Hofkrimi er saftig, men uden bid

Jan Körners 'Tronfølgeren' vil både være satire og krimi.

Skønlitteratur

Danmarks kronprins, som her i ’Tronfølgeren’ lyder det gamle kongenavn Valdemar, sprænges i luften ved et velplanlagt attentat i Kongens Have i København. Hvem er bagmanden? Hvad er motivet?

Taler vi om international terrorisme eller lokal islamisme? Eller noget helt tredje og fjerde? En brav og retsindig mand fra PET, Ulrik Lindtoft, sættes på sagen. Snart dukker der pikante sager frem om en promiskuøs prins.

I mine øjne er den overvejende fejl ved denne roman, som både vil være krimi og satire, at den har valgt nøgleromanen i sin kerne uden at skifte den store lås ud. Det vil sige, at den foregår i et realistisk og genkendeligt Danmark og samtidig handler om rigets kongelige, men med andre imaginære navne og etniske baggrunde end de vanlige og virkelige.

Skal vi alligevel oversætte Valdemar til Frederik og så fremdeles hele vejen rundt i Amalienborg og omegn? Hvor Valdemars forsømte og sådan set fordømte kronprinsessekone er den russiske Anastasia, som smerteligt, men også med skjult hævn må se igennem fingre med mandens sidespring og turen omkring på diskotek. Med nyrige venner og diverse duller.

Er hun faktum eller fantasi? Således er det honnette, slibrige sager, der kommer frem. Hvad i al verden skal vi mene om dem? Være moralsk forargede? Eller blot læse romanen som harmløs underholdning, fiktion sat op med lidt trimmet krimi og aktuel terror?

Med en satire, der på tværs af sexskandaler er mere mild som dansk skoleost end danske majestæter i et syrebad

Men forfatteren Jan Körner har jo før skrevet en bog om realiteternes kronprinsesse, ’Mary – kronprinsesse med stil’. Og er det her, hvad han lod tilbage på klippebordet eller i papirkurven med sin hyldest til den mest loyalt arbejdende person ved vort hof?

Historien er i hvert fald meget omstændelig. Med en satire, der på tværs af sexskandaler er mere mild som dansk skoleost end danske majestæter i et syrebad. Hvis du er til mere kradse sager med blåt blod på bord og stol i kongelige gemakker med ramasjang, gå da til A.J. Kazinskis ’En hellig alliance’.

’Tronfølgeren’ må være mest underholdende for moderate monarkister, der vil blive bekræftet eller afkræftet i deres bange anelser.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce