Livsmod. De sarte og flotte tegninger understøtter Kim Fupz' eventyrlige fortælling om de seje piger. Tegning fra bogen: Rasmus Bregnhøi

Livsmod. De sarte og flotte tegninger understøtter Kim Fupz' eventyrlige fortælling om de seje piger. Tegning fra bogen: Rasmus Bregnhøi

Skønlitteratur

Ny børnebog fra Fupz er trist og opløftende

Som vanligt rummer Fupz og Bregnhøis univers både smil og tårer, hverdag og fest, liv og død!

Skønlitteratur

Endnu en forunderlig billedfortælling fra Kim Fupz og billedmakker Bregnhøi. Hvad de to ikke har leveret gennem årene af smil og tårer, hverdag og fest, liv og død!

Og det er her alt sammen i ’Pigen der havde en klovn på slæb’, der har forfatteren i et sorrigfuldt hjørne og tegneren i et dystert mood.

Det mest opmuntrende er et stribet lyserødt hjortedyr med skilt om halsen, der optræder på alle opslag, hvad enten de foregår til havs eller i junglen.

Pigen er blevet væk. Hun går sammen med en lille, lillebroragtig klovn i pyjamas og leder efter noget. En ankerplads. Far og mor og hunden. Pigen står foran huset, men noget er galt, derfor skal hun af sted igennem en verden af trolde og bjerge og strandløver, indtil hun finder hjem.

Men det triste bliver taget under behandling og forklaret og forvandler sig til kys og kram

Måske har hun været der hele tiden. Sådan er det jo med eventyr. Undervejs støder hun ind i en stamme, der taler »solrødsk«, så er hun på rette spor. Kim Fupz slipper aldrig helt de københavnske forstæder, heller ikke i Drømmeland.

Det er en trist historie. Tegningerne bakker den op. Det virker næsten, som om de er håndlavede. Men det triste bliver taget under behandling og forklaret og forvandler sig til kys og kram. Den lyserøde skabning med striber og navneskilt viser sig også at have en hensigt. Dyret passer på som et fyrtårn.

I ’Pigen der havde en klovn på slæb’ fortæller Fupz endnu en gang om seje piger, energi og livsmod. Han plejer at lave en 3-4 billedbøger om året. Han er godt i gang.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce