Romanforfatter. Den svenske forfatterinde Majgull Axelsson.
Foto: Susanna Asklof/Pressens Bild/Pressens Bild

Romanforfatter. Den svenske forfatterinde Majgull Axelsson.

Skønlitteratur

Historisk roman skildrer 'de foragtede sigøjnere' under Anden Verdenskrig

Majgull Axelssons roman handler om en romapige, der kommer til Sverige med de hvide busser efter Anden Verdenskrig.

Skønlitteratur

Litteraturens identitetsudforskning antager mange former i disse år. Den svenske Majgull Axelsson udgav i 2008 romanen med den sigende titel ’Den jeg aldrig var’. Nu følger hun temaet op i sin nye roman om, hvad det vil sige at have en identitet, der for enhver pris skal skjules, i ’Jeg hedder ikke Miriam’.

Nej, for Miriam hedder egentlig Malika og er sigøjner – eller roma, som de selv kalder sig – og tilhører dermed et foragtet folk. Hun bliver som ung pige sendt til koncentrationslejren Auschwitz. Da hendes tøj under en transport til lejren Ravensbrück flås i stykker, bytter hun det ud med en død jødisk piges.

Dermed er hun blevet til Miriam Goldberg. Det lykkes hende at kradse nogle tal og bogstavet Z væk fra sin tatovering på håndleddet, og herefter kender ingen hendes roma-identitet.

LÆS OGSÅ

Romaerne var den mest foragtede gruppe i kz-lejrene, også i fangernes eget hierarki.

Majgull Axelssons personer er fiktive (bortset fra historiske personer som Josef Mengele, der udførte de frygtelige medicinske eksperimenter på ikke mindst romaer), men den bygger på faktiske begivenheder baseret på en lang række kilder, for eksempel oprøret i sigøjnerafdelingen i Auschwitz i 1944 og den såkaldte sigøjnernat, hvor 3.000 romaer blev gasset og brændt.

Skammen er en hård følgesvend

Samt de optøjer mod sigøjnere, der fandt sted i Jönköping i 1948, hvor svenskerne gik amok på dem.

Hertil er den purunge Miriam ankommet med de hvide busser, som jødinden Miriam.

Og her vil hun blive, langt væk fra »den virkelige verden«, som hun kun kender som et rent helvede. Hun skjuler sin oprindelige identitet livslangt. Der var indvandringsforbud for romaer i Sverige helt til 1954, og hun er klar over, at ingen vil have noget med hende at gøre, hvis de opdager, hvem hun er.

En rejse fra den foragtede roma

»Man ved jo, hvordan de er«, er en bemærkning, hun har hørt om romaerne altid. Også af den søde norske Else, der var som en mor for hende i Ravensbrück-lejren.

Miriam lærer sig øjeblikkeligt svensk, og den venlige Røde Kors-dame Hanna, der tager hende ind i sit hjem, lærer hende svenske omgangsformer. Historien om, hvordan man aflærer sig alt, hvad man har kendt og været, er indsigtsfuldt skrevet, konkretiseret i et væld af scener, der viser, hvordan Miriam bliver en overkorrekt ung kvinde, der klarer sig godt.

Pigeskoleeksamen som privatist og senere gift med Hannas tandlægenevø, hvis nyfødte søn hun passer efter konens død i barselsseng.

LÆS ANMELDELSE

Hendes liv kommer til at forme sig som en rejse fra den foragtede roma Malika til den jødiske Miriam af god familie og endelig fin svensk tandlægefrue. I lejrene har hun lært som første bud: »Lad aldrig nogen se, at du er bange«.

Det råd får hun også brug for i Sverige, da jönköpingerne kaster sig over »taterpakket«. Man skal opføre sig, som om man har en selvfølgelig ret til at eksistere, så ingen kan få den mistanke, at hun er en af »dem«.

Illustrativ historisk formidling

Axelssons stofmættede, detaljerige roman lever i to spor, der krydsklippes. Dels fortællingen om livet i lejrene, hvor hun som sagt trækker på en mængde historisk baggrundsmateriale, dels Miriams liv i Sverige, til hun på sin 85-års fødselsdag løfter sløret for sin livslange hemmelighed til sit voksne barnebarn.

Således bølger romanen frem og tilbage mellen nu og da, mellem et trygt liv i det svenske folkehjem og en lidelsesfuld fortid og problematisk oprindelse.

Majgull Axelssons velresearchede roman er illustrativ historisk formidling af bedste kaliber

Hvorfor har hun ikke fortalt om det tidligere, heller ikke til sin nu afdøde mand? Fordi det dengang gjaldt om at lægge låg på de forfærdelige kz-oplevelser, fordi ingen ville høre om dem, sådan var holdningen dengang.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og fordi de posttraumatiske ofre havde svært ved at fortælle, ikke mindst på grund af skam. Man skammer sig over, hvad man har været udsat for, hvad man har måttet udholde. Axelssons præstation er ikke mindst at vise, hvor tynd linjen er mellem omgivelsernes medfølelse og afsky .

LÆS OGSÅ

Miriam kan ikke indrømme, at hun oprindelig er sigøjner, for bare »ordet indrømme betyder, at der findes en underliggende skam, og det gør der ikke«.

Den sidste del af citatet er besværgende. Skammen er en hård følgesvend, og at hun nu beder sit barnebarn om ikke at fortælle hendes hemmelighed videre før efter hendes død, siger jo alt.

Videre lyder hendes selvrefleksion: »Nu er hun ingenting, hverken roma eller jøde, hverken tysk eller svensk. Hun er ikke engang smålænding. Bare Miriam. Eller Malika. Eller ingen af delene«.

Majgull Axelssons velresearchede roman er illustrativ historisk formidling af bedste kaliber.

På det psykologiske plan og helt ned i enhver hverdagsdeltalje viser den, hvad det vil sige at skulle udradere alle spor af sin oprindelige identitet for at få en plads i tilværelsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce