Skønlitteratur

Genuin stilist skriver lige dele nederdrægtigt privat og sensibelt kritisk

Mikkel Thykiers nye samling af essays og poesi viser en palet af talenter.

Skønlitteratur

Mikkel Thykier er den anonyme digter, der ikke længere er anonym og stort set ikke længere digter. I 1997 debuterede han i en alder af bare 20 år med den utrolige og nu om dage uopdrivelige ’Skyggerne er kun flygtige’ (hvis nogen har et eksemplar, de vil af med, så send mig en sms på tlf. 25213022) .

Efter et par efterfølgende udgivelser hørte man i flere år, i start-/midt-00’erne, ikke en lyd fra ham, Thykier var som forsvundet, gået i ét med sin anonymitet, indtil han pludselig genopstod, som et spøgelse, med intet mindre end 4 bøger – i eget navn! – i 2009, hvorefter der er fulgt en lind strøm af værker, for det meste essays, som bare – sådan virker det – har ligget klar i skrivebordsskuffen og ventet på at komme ud.

I sig selv er der altså ikke noget bemærkelsesværdigt ved, at forlaget Antipyrine nu har udgivet en ny bog af Thykier, med titlen ’Fanculo Crepa – Essays, poesi’ (på dansk betyder titlen cirka: Op i røven og dø). Men det er der så alligevel i allerhøjeste grad.

Ikke så meget fordi der for første gang i lang tid nu er nye digte fra Thykiers hånd (de er sådan på det jævne), men fordi bogens refleksioner over maskulinitet og seksualitet rummer et kontroversielt opgør med kollega og tidligere forfatterskolerektor Niels Frank, der bedst kan betegnes som en slags fadermord, og som det er meget svært at forholde sig til som anmelder. Så er det sagt.

Foregivet intimitet

Første tekst hedder ’Af en skoledrengs læsning’ og består af en sammenligning af to homoseksuelle danske digtere, hvoraf altså Niels Frank er den ene, mens den anden er Morti Vizki. Sidstnævnte er castet som good guy, og gæt så selv, hvilken rolle førstnævnte er tiltænkt (sådanne håndfaste modsætninger finder man altid hos Thykier, men det er, som om hans tanker ikke så meget forankres i som forløses af de modsætningsforhold, han arbejder med).

En af Thykiers grundlæggende anklager mod Niels Franks forfatterskab er, at det forbliver et maskespil, som holder den skrivende og den læsende på afstand både af selve teksten og af den erfaring, der på samme tid ligger til grund for og kommer til udtryk i den.

Hvilket ifølge Thykier gør, at eksempelvis intimiteten i Franks tekster »bare er foregivet« og humoren »forloren«. Som et stykke litterær tekstkritik er det originalt og skarpt, noget af det bedste, jeg længe har læst.

Men pointen er, at det er mere end det. Thykier inddrager løbende stof, som har en grænseoverskridende privat karakter. Det er ikke kun Niels Franks tekster, men selve Niels Franks person, der er under angreb her. Som læser og udenforstående er det ret ubehageligt at være vidne til. Hen imod slutningen bemærker Thykier selv: »Der er fare for, at den [kritikken af Niels Frank – MKF] får alt for private farver«.

Thykier inddrager løbende stof, som har en grænseoverskridende privat karakter

Det tør siges. Spørgsmålet er så bare, 1) om det havde været muligt at tænke og skrive de samme indsigter frem uden denne private farvning, og 2) hvis det ikke er/var tilfældet, om det undskylder de ret alvorlige implikationer af selv samme farvning?

Den tredje mulighed er selvfølgelig, at der er tale om en radikal sammenblanding af selvbiografi og skrift, af offentlig og privat kritik.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En genuin stilist

Uanset hvad handler ’Fanculo Crepa’ også om meget andet end det. Teksterne handler også om Villy Sørensen, William Burroughs, filmen/bogen ’Brokeback Mountain’ , og den amerikanske altmuligkunstner Vincent Gallo (essayet om Gallo, ’Gennem mig gik hun i seng med en afdød’, tidligere publiceret på forlaget 28.6., er fuldstændig overdrevet godt).

For Thykier handler det gennemgående om at teoretisere og vel også praktisere en seksualitet og maskulinitet, som hverken baserer sig på identitet (’Jeg er homoseksuel!’) eller på intensitet (’Kom lad os kneppe vores hjerner ud!’). Idealet i bogen er en mere »plastisk seksualitet«, et brud med »det erotiske monopol, som genitalerne har fået tildelt«.

En egentlig erotik må således have eller forsøge at have et erfaringsgrundlag, der ikke har kønsdelene som omdrejningspunkt, men som har nogle helt andre berøringspunkter, og som derfor udspiller sig i situationer, hvor det virile og potente giver plads for det mere generte og intime, og hvor intet på forhånd ligger fast.

Det skriver Thykier meget bedre om, end jeg gør her, men også, vil jeg mene, end han selv har gjort før. Som essayist er han en genuin stilist. Og nu altså også polemiker i fuldt flor. Æstetisk set er jeg fuldstændig overbevist; etisk set er jeg mildest talt meget i tvivl.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce