Research. Ole Tornbjerg er til sin bog om Kalle på Godhavn dykket ned i virkelige beretninger om forholdene på fortidens børnehjem.
Foto: Morten Holtum

Research. Ole Tornbjerg er til sin bog om Kalle på Godhavn dykket ned i virkelige beretninger om forholdene på fortidens børnehjem.

Skønlitteratur

Roman om Godhavnsdrengene skildrer børnehjemmet som brutal opdragelsesanstalt

Ole Tornbjerg giver stemme til drengene i sin roman om det berygtede børnehjem Godhavn i Nordsjælland.

Skønlitteratur

Du er et råddent æg, Kalle«. Med den afskedssalut sendes den 15-årige Kalle ud i verden efter to forfærdelige år på drengehjemmet Godhavn. Her hersker den enevældige forstander over 50 drenge og en lydig lærerstab.

Journalisten Ole Tornbjerg har researchet grundigt til romanen om Kalle fra Godhavn, blandt andet gennem kontakt til Foreningen Godhavnsdrengene.

Mange vil huske den medieomtalte Godhavnsundersøgelse fra 2005, der undersøgte klager over overgreb på børn i 19 danske børnehjem. Men ét er tørre facts, noget andet at se dem dramatiseret i en roman, der virkelig kan vise, hvordan man gjorde børn fortræd, og hvordan de livslangt kæmper med de ar på sjælen, de fik engang.

LÆS OGSÅ

Den 13-årige Kalle fjernes uden forklaring fra sit hjem i 1964. Han har pjækket fra skole, og moderen har svært ved at holde sammen på sine tre børn efter sin mands død. Kalle forstår ikke, hvorfor han skal være på Godhavn, der viser sig at være bedre egnet til at nedbryde børn fra vanskelige kår end at opruste dem.

Volden går langt videre end de par lussinger, der dengang var tilladt

Forstanderen skildres som en ren sadist ligesom førstelæreren. Volden går langt videre end de par lussinger, der dengang var tilladt. Sengevæderne bliver isoleret i et værelse, ydmyget og hånet, når de står på række udenfor med deres våde lagner. En lærer, der ikke kan finde ud af at slå, bliver straks afskediget. Stedets psykiater udskriver psykofarmaka i lange baner – medicinske eksperimenter!

En dreng spiser sæbe for at få det så dårligt, at han kan få fred på sygestuen nogle dage. Drømmen om at være i fred og bare komme væk får Kalle og et par andre til at forsøge at flygte tre gange. De bryder ind i sommerhuse, men indfanges naturligvis, og så står der indbrud og hærværk i deres journal. En af drengene forsøger at hænge sig.

Livslang skam

Tornbjerg skal ikke mindst roses for at demonstrere, hvordan volden afsætter sig i børnenes indbyrdes relationer i form af en grusomt hierarki og udtalt mobning. Det indbefatter såkaldt ’godhavnsbank’, seksuelle krænkelser og konstant psykisk tortur.

Er der ikke tilsyn udefra sådan et sted? Jo, det var der, men den tilsynsførende kommer sjældent på besøg, og ingen tør sige noget. Og forstanderen ved, hvordan han skal belægge sine ord i formfuldendte skriftlige vendinger, som da Kalles mor engang tager kontakt til kommunen for at fremføre Kalles klager. En fast hånd og stabile rammer er, hvad hans drenge har brug for. Ord kan dække over meget.

LÆS OGSÅ

Romanens anden og tredje del viser Kalles videre liv, indtil han som midaldrende ender i Nordsverige efter et omskifteligt liv. Livslang skam er blevet indpodet i ham, og tavshed og en evig rastløshed er resultatet. På det psykiske plan forlader han aldrig rigtigt opdragelsesanstalten.

Tornbjerg har mange brikker i spil i romanens sidste del, og det er først og fremmest den indlevede børnehjemsskildring, der løfter romanen.

Hvordan kunne det ske – og blive ved – i en tid, hvor moderne børnepædagogik var i fremmarch?

Romanens svar på det er alt andet end opløftende.

Hør Politikens bedste kritikere og journalister vende tidens vigtige bøger, debatter og tendenser i vores nye ugentlige litteraturpodcast med Jes Stein Pedersen. Bogfolk kan høres som podcast i bl.a. iTunes, på politiken.dk/podcastog i Politikens nye app 'Politiken Podcast', som kan hentes i app store.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden