Møde. Charlotte Rørth møder Jesus i kulturbyen Ubeda i Spanien, i La Sacra Capilla del Salvado.
Foto: Finn Frandsen.

Møde. Charlotte Rørth møder Jesus i kulturbyen Ubeda i Spanien, i La Sacra Capilla del Salvado.

Skønlitteratur

Charlotte Rørth skriver besynderligt indtrængende om sit møde med Jesus

Bogen er en skønskrift af de klogere - du kan ikke tro, når du ikke har set selv.

Skønlitteratur

Teologien lever højt på at skelne.

Man kan f.eks. skelne mellem den eksoteriske kirke – den udadvendte forkyndelse, som finder sted i den katolske og den protestantiske kirke – og den esoteriske kristendom, den indadvendte, mystiske kristendom. Har de to former for tro noget med hinanden at gøre?

Charlotte Rørth, journalist ved Nordjyske Stiftstidende, bekender sig til den esoteriske tro, som melder sig på tværs af dogmer og uden kendskab til ritualer. Religiøsiteten er på vej fremad, siger hun, men hun definerer ikke hvilken slags. Fundamentalister af enhver art er dogmatiske (eller mener, de er det, og at man bør være det) – men de mystiske, højst personlige kristne er det næppe.

Der er ganske vist meget håndspålæggelse, aura, chakra, kundalini og dyrkelse af kors og bånd og stjerner i luften; der er masser af folk, der dyrker kristen yoga og spirituelle omgangsformer, men jeg tror basalt, det er et 70’er-fænomen uden den store universelle relevans.

Folkekirken er dogmefast

Kan man blande dogmerne med den individuelle tro? Jo, pastor Per Ramsdal forsøgte for nylig at hævde, at Jesus ikke var fysiologisk opstanden, ikke født af jomfru Maria osv., men han fik ørerne i kirkemaskinen og blev sat til at læse over på den protestantiske kirkes lektie. Folkekirken er dogmefast.

Charlotte Rørth er det ikke. Hun er ganske vist ’protestant’ (hvorfor?), men i øvrigt har hun intet forhold til religioner. Hun er fra et akademisk, formentlig irreligiøst hjem, hun er gift, bor i Himmerland og er mor til tre sønner, og så en dag tager hun på en kombineret journalist- og personlig rejse til kulturbyen Ubeda i Spanien og træder ind i La Sacra Capilla del Salvador.

Kan man blande dogmerne med den individuelle tro?

Og her møder hun Jesus.

Forførende og uimodståelig

Han kommer gående på en støvet vej i Palæstina i selskab med et par disciple; han er, som hun selv, iført jesussandaler og blå kjortel, hans bølgende hår er rødligt, og han siger (vistnok på aramæisk): »Velkommen, godt at se dig«. Charlotte Rørth fortsætter:

»Han er så meget mand, så forførende og uimodståelig, hans udstråling er stærkere end erotisk, han rører mig længere inde end nogen anden mand nogensinde«. Charlotte Rørth ryster og bæver, græder, bliver svimmel, der drypper gult ud af fingerspidserne, hun er selvlysende – det kan alle se – »du lyser!«, siger de alle sammen, også guiden (læste først guden!) Andrea Pezzini. Hun føler sig betingelsesløst elsket og må genelske alt og alle.

Nå! Man skal ikke være unormal for at henlægge bogen med en følelse af ... en vis skepsis. Skepsis betyder, at man vil forklare og forstandiggøre. Mange mulige teorier: alkohol & spansk varme – manisk sværmeri, overgangsalder, anlæg for hallucinationer, kulturel anmasselse og hysteri som hos Freuds berømte overklassefruer – mange muligheder.

Skønskrift af de klogere

Hvordan kommer man videre med sådan en bog?

Det forunderlige er, at Charlotte Rørth faktisk kommer videre uden på noget tidspunkt at anfægte og forlade sit Kristussyn. Hun vender hjem til manden og bliver mere erotisk og glad, slanker sig, læser bøger om Gud og Jesus, tager igen til Ubeda og konverserer med guiden Andrea, får minsandten et nyt syn, men også depressioner, og der er uendelige mængder af ’jeg’ og ’jeg’ i bogen. (Hør, siger Jesus ikke, at du skal slappe lidt af og tænke på andet end dit eget?).

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men det gør hun da også – i et almindeligt toneleje, med hilsner til f.eks. den troende dronning Margrethe, som hun engang har interviewet i Nordjyske.

Det forunderlige er, at Charlotte Rørth faktisk kommer videre uden på noget tidspunkt at anfægte og forlade sit Kristussyn

Hun er også forfængelig og går på indkøb med søster og prøver herlige kjoler. Vel er der nedgangsøjeblikke, men basalt: Hun tror, fordi hun har set ham helt fysisk. Missionerende, uden at ville være det. Der er også kloge observationer, f.eks. udlægningen af ordene ’Der er kun én gud’; det betyder, at mennesker ikke må blive til (af)guder for dig. Det må hendes mand så finde sig i. Det gør han nok også; det virker, som om han har travlt.

Hvad skal man stille op? Bogen er en skønskrift af de klogere. Du kan ikke tro, når du ikke har set selv.

Så må man – som mange folkekirkepræster – sidde slunken tilbage og være tilfreds med det symbolske syn. Det er heller ikke dårligt; det kan flytte fokus fra personlig oplevelse til kulturel og politisk forkyndelse – men husk at holde af.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce