Mareridt. Det er far, Ville, og datter, Aino, der sammen har kastet sig ud i udlægning og tydning af 16 udvalgte drømme. Illustration fra bogen.

Mareridt. Det er far, Ville, og datter, Aino, der sammen har kastet sig ud i udlægning og tydning af 16 udvalgte drømme. Illustration fra bogen.

Skønlitteratur

Drømmebog for børn er lærerig og et under af en billedhistorie

En forunderlig billedhistorie om at blive bevidst om det ubevidste.

Skønlitteratur

Et under af en billedhistorie. Det kunne gå rigtig galt, når en far skriver sit barns onde drømme ned og tegner til.

Det kunne blive en dybdepsykologisk pegefinger fra sindets krinkelkroge, men det er endt som en håndfast og nænsom rejse til et ukendt land, hvor der bor kæmpekaniner i højhælede sko sammen med så meget andet.

Måske lykkes det, fordi Aino (født i 2005) også er med på tegnebordet. Det er jo hende, der har set kæmpekaninen, slangerne, myrerne, og det er hende, der er druknet og styrtet, så hun måtte ind og ligge imellem mor og far i den store seng. Vi er i Finland.

’Bare en ond drøm’ består af 16 udvalgte drømme, der er drømt, da pigen var mellem 3 og 6 år. Der sker meget i et lille liv på 3 år. De højhælede sko er fra det første år. Den sidste drøm handler om ’Troldeorken’, der egentlig bor i en butik og ligner en enøjet blæksprutte til at begynde med.

Jung ville gnægge af glæde, og det gør vi kiggelæsere også, fordi det forunderlige serveres så renfærdigt og er så medrivende præsenteret.

Far Ville (født i 1970) er tegneserietegner, så det hele bliver heller ikke så højtideligt, skønt der er en dyb respekt for både det ubevidste og det helt uforklarlige. En del af baggrundsteksten er ren finsk med danske ord fremhævet.

Fedt! Når man lukker ’Bare en ond drøm’ har man ikke kun lært noget om drømmespor og frygt i nord, man har også lært en lille familie at kende, som tager livet alvorligt fra dag ét.

Ainos mor er ikke så meget med. Hun sover vist fra det meste. Det er en far-datter-bog, med alt hvad det indebærer af dybsindighed og dril.

Det er et under af et billedværk. Tonen minder om, at der engang var en, som snakkede ligeværdigt til børn på samme facon. Han hed Thomas Winding.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce