Forfatter. Charlotte Weitze har skrevet en roman om klimakrisen, som uden tvivl er velresearchet og velmenende men hverken vellykket eller velskrevet.
Foto: Miklos Szabo (pr-foto)

Forfatter. Charlotte Weitze har skrevet en roman om klimakrisen, som uden tvivl er velresearchet og velmenende men hverken vellykket eller velskrevet.

Skønlitteratur

Eventyrlig klimaroman er velment, men kikset

Charlotte Weitzes eventyrlige klimaroman fra en nær fremtid vil gerne være poetisk, men strør om sig med banale sætninger.

Skønlitteratur

Jeg må indrømme: Jeg har meget svært ved at tage en roman seriøst, som bruger psykiater Henrik Day Poulsen som ekspertkilde i sin research. Det gør Charlotte Weitze i sin nye klimaroman ’Den afskyelige’, hvor Day Poulsen, ligesom mange andre, takkes bagerst i bogen.

Men måske skyldes min irritation, at det i det store og hele er en slemt skuffende roman. Vi er i den fantastiske eller eventyrlige genre, vi er i et nærfremtidsunivers, et sted i Norden, hvor der nærmest er tropisk klima, vejret er varmere, sneen er stort set smeltet på det Klaftafjeld, som er centrum for handlingen, og der forekommer efterhånden flere og flere genetiske mutationer og fejl i den menneskelige population. Nogle mennesker (hvis de da kan kaldes det) fødes nærmest som havfruer, andre er tæt på at være afskyelige snemænd (jævnfør titlen jo).

Således også de to hovedpersoner, Heidi og Kenneth. Heidi gør rent på et hospital og er bogstaveligt talt kold indeni, altså iskold, hvilket gør, at samtlige af hendes sexpartnere får sig en frysende forskrækkelse, når de trænger ind i hende. Det er selvsagt et prekært problem for Heidi, men kun indtil hun møder Kenneth, som skiller sig ud fra den i forvejen aparte mængde ved at være ufattelig høj, utrolig behåret, patologisk svedende og have en halv meter lang pik. Fordi han sveder nonstop, kan han godt lide kummefryserkolde kusser. Det er jo et perfekt match (sådan ser ’Gift ved første blik’ ud i fremtiden, tænker jeg).

Romaner om klimakrisen er naturligvis vigtige, men kun hvis der er tale om god romankunst. Det er ikke tilfældet i Weitzes nye bog

Og så alligevel ikke. For de skal ligesom have tingene til at fungere i en verden, der er ved at gå under. Kenneth er fanatisk klimakæmper og vejer sit liv og sine handlinger på en CO2-guldvægt, mens Heidi er lidt mere pragmatisk. Heidi vil af gode grunde også gerne have et barn, det vil Kenneth af lige så gode grunde ikke. Desuden bærer de rundt på hver sin dystre fortid. Og fremtiden ser ikke meget lysere ud. Og det er så den spænding og suspense, som romanen forsøger at folde ud.

Hverken vellykket eller velskrevet

Der er ingen tvivl om, at ’Den afskyelige’ er velresearchet og velmenende, men den er ikke særlig vellykket eller velskrevet for den sags skyld. Bogen vil ellers gerne være poetisk, men strør om sig med banale sætninger som »Hvert menneske er et håb, svarer jeg tøvende, hvert eneste barn har en potentiel mulighed for at udrette noget stort og ændre på det, som ikke fungerer«. Eller »Den fuldendte kærlighed er et ja« – en sætning, forfatteren åbenbart er så glad for, at den kræver gentagelse.

Romaner om klimakrisen er naturligvis vigtige, men kun hvis der er tale om god romankunst. Det er ikke tilfældet i Weitzes nye bog.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce