Skønlitteratur

Indemurede lig

Femte bind i Andrea Camilleris krimiserie om kriminalkommissær Salvo Montalbano er begavet underholdning.

Skønlitteratur

Vigàta er en opdigtet, men meget realistisk og overbevisende beskrevet siciliansk kystby, hvor mangt og meget går i svang. Mafiavirksomhed, illegal våbenhandel, embedsmisbrug, korruption, svindel med offentlige midler og prostitution for alle tænkelige seksuelle orienteringer er bare noget af det, som den snu og retfærdighedssøgende kriminalkommissær Salvo Montalbano har at slås med i hverdagen.

Dertil kommer blandt mange andre udfordringer hans ret dejlige, men ikke altid lige forstående norditalienske kæreste, en kvindelig kollega, der er ulykkeligt forelsket i ham, en underskøn svensk mekaniker og rallykører, som han fra tid til anden må hjælpe mod hendes liderlige og brutale svigerfar, og hans egen chef, som insisterer på at anbefale ham til en velfortjent forfremmelse, en tanke, der fylder den offentlighedssky Montalbano med rædsel.


Alle disse mere eller mindre gennemgående elementer i Andrea Camilleris foreløbig fem bind lange Montalbanoserie er i 'Terrakottahunden' vævet ind i en besynderlig, men både interessant og romantisk historie om et mystisk ligfund.

Ligene af to unge mennesker, som efter alt at dømme har været døde i mere end et halvt århundrede, findes tæt sammenslyngede i en tilmuret klippehule sammen med en vandkande, en skål mønter og en terrakottafigur forestillende en liggende hund.

Det sære fund stimulerer Montalbano en hel del mere end de aktuelle sager, der ligger på hans skrivebord, og fører ham ud i en højst usædvanlig og originalt gennemført efterforskning, som omfatter den amerikanske landgang på Sicilien i 1943, Koranen, kristne legender og siciliansk folklore.

Dette meget kulørte, men i vid udstrækning altså også meget litterære stof formidles gennem en skare herlige bipersoner, hvoraf især en ældgammel frikadelle af en lærd præst, som ind imellem sine foredrag om lokale gravskikke tager sig en slurk vælling af en sutteflaske, er guld værd.

'Terrakottahunden' er begavet underholdning og en lejlighed til for en tid at lade sig opsluge af en fascinerende og farverig verden og personkreds, som Camilleri skildrer med både vid og varme og sans for litterære lån og hentydninger.

Cecilia Jakobsen har klogelig undladt at forsøge at gengive Camilleris særegne blanding af siciliansk dialekt og rigsitaliensk, men har til gengæld formået af anslå og fastholde en særlig tone, hvis blanding af poetisk raffinement, slang og grovheder isprængt enkelte sicilianske udtryk - nogle af dem oversatte, andre ikke - gør fin fyldest.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce