Birolle.  Hovedpersonen Stephen (C.) McQuenn, lider  under aldrig at  have scenen for  sig selv.
Foto: Peter Hove Olesen (arkiv)

Birolle. Hovedpersonen Stephen (C.) McQuenn, lider under aldrig at have scenen for sig selv.

Skønlitteratur

David Nicholls' nye morsomme roman er som at se en film

Succesforfatteren trækker på sit eget tidligere skuespillerliv i sin nye roman.

Skønlitteratur

Som de fleste andre, der bor i en storby, havde Stephen uophørligt en mistanke om, at alle andre havde det meget sjovere, end han havde det«. Man behøver vist ikke bo i en storby for at have det sådan.

Men sætningen passer i hvert fald på flere måder på Stephen C. McQuenn, hovedpersonen i den britiske forfatter David Nicholls roman om en skuespiller, der mildt sagt har en noget mere neddæmpet karriere end sin berømte næsten navnebror.

David Nicholls var selv skuespiller, indtil han blev træt af de usynlige birollers helvede og i stedet blev forfatter af manuskripter og romaner, herunder bestselleren ’Samme dag næste år’, der blev filmatiseret i 2011 af Lone Scherfig.

LÆS ANMELDELSE Hans stakkels hovedperson i ’Den evige toer’ spiller et spøgelse i et skuespil om Lord Byron. Stephen er samtidig dubleant, Lord-Nødstilfælde-Byron, men hovedrolleindehaveren Josh er aldrig syg. Stephen er henvist til at åbne en dør, gå igennem scenen i en lycradragt med maske på, lukke døren igen. KatastrofefestHan drømmer om at spille noget, der består af andet end stort set ingenting. Højdepunktet i hans karriere har været at spille et egern i en undervisnings-dvd for børn, og ellers har han spillet lig. Ikke mange replikker dér. Dertil kommer, at han bor i en hul af en etværelseslejlighed uden køleskab, at han er fraskilt fra sin kone, som han stadig elsker, at han fortvivlet forsøger at opretholde kontakten til den syvårige datter, der med blasert mine følger med på kejtede udflugter. Han liver lidt op, da han bliver inviteret til Josh’ fødselsdagsfest. Nu er han med i underholdningsjetsettet omkring den underskønne prisbelønnede Josh, der er kåret som en af verdens mest sexede mænd. Også denne fest bliver en katastrofe, for Stephen er nødt til at drikke sig sanseløst beruset for at holde det ud, da det viser sig, at han bare er inviteret med – som tjener! Satirisk Skulle Stephen ikke snart finde på noget andet at beskæftige sig med? Hvornår holder man op med at tro på, hvis bare man får en chance, så er succesen hjemme? Det er temaet i Nicholls’ roman, der er skåret over den romantiske komedies læst.

Den føler komediegenrens regler i fem akter, men den lader den lykkelige slutning falde noget anderledes ud, end man måske lige forestiller sig.

David Nicholls skriver morsomt og vittigt, ikke mindst når han kontrasterer sin ynkelige hovedperson med stjernen Josh, der er selvoptaget ud over alle grænser og ikke ligefrem bidrager til at booste Stephens hårdt medtagne selvværd.

Romanen giver en satirisk skildring af jetsetlivet, men Nicholls får faktisk også indflettet, hvad der sker med en skuespiller, der altid sammenligner det, der sker i hans eget liv, med tilsvarende scener på filmlærredet. Stephen tænker hele tiden på, hvordan han skal agere i enhver situation:

»Tilværelsen lod til at tage sig bedst ud og være mest sandfærdig og intens, når den lignede noget, der var blevet omsat til det hvide lærred: Fyldt med bratte overgange mellem scenerne, slowmotionsekvenser, kvikke udgangsreplikker og så fade nænsom ud til sort«.

Som at se en film

Det er jo den ’virkelighed’, vi alle fylder os med foran lærredet eller fjernsynet og ser på med sammenligningens blik. For en skuespiller må det være fristende at agere også i virkeligheden. Nu er det ikke ligefrem nogen psykoanalyse, Nicholls er i gang med, men han har sans for, hvordan et menneske kan havne i kulissen og blive dubleant også i forhold til sit eget liv. Han skal have sin hovedperson væk fra de skrå brædder og filmkameraet. Også det, Stephen retter mod sig selv i enhver oplevelse. Det er der kommet en meget morsom og underholdende roman ud af. At læse den er næsten som at se en film, blot ’på bog’. Det er lige før, man begynder at se for sig, hvem der kunne castes i den ene eller anden rolle.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce