Lissabon. Fernando Pessoa boede næsten hele sit liv i Lissabon. På billedet ses Elevador de Santa Justa. Arkivfoto: Finn Frandsen

Lissabon. Fernando Pessoa boede næsten hele sit liv i Lissabon. På billedet ses Elevador de Santa Justa. Arkivfoto: Finn Frandsen

Skønlitteratur

6 hjerter: Portugisisk forfatter var en af det 20. århundredes mest fascinerende poeter

Fernando Pessoa læses i dag som både voldsomt meget forud for sin tid og lidt gammeldags.

Skønlitteratur

Desto mere jeg føler, desto mere føler jeg som forskellige personer«, skrev Alvaro de Campos i 1920’erne. En følelsesladet og indimellem stærkt futuristisk portugisisk digter, der drømte om at udtrykke sig fuldstændig som en motor. I 1935 gav hans neoklassicistisk orienterede digterkollega Ricardo Reis udtryk for en lignende tankegang.

»Talløse lever i os; / Hvis jeg tænker eller føler, ved jeg ikke / Hvem det er som tænker eller føler./ Jeg er bare det sted / Hvor der føles eller tænkes«, skrev Reis.

Sammenfaldet mellem Ricardo Reis og Alvaro de Campos er ikke tilfældigt. De var nemlig begge to konstruktioner af ord, følelser og tanker skabt af Fernando Pessoa. Den portugisiske poet følte sig som digter fuld af så mange modstridende følelser og tanker, at han valgte at spalte sin poetiske praksis ud i en lang række heteronymer, som han kaldte dem.

At kalde dem pseudonymer rakte ikke til. For i den alvorlige leg med digterstemmerne, som lå i direkte forlængelse af Pessoas barndoms vagtparade af usynlige venner, skabte Pessoa en række digterjeger forsynet med både navn, biografi og hver sin skrivestil.

Pessoa nåede at søsætte 75 heteronymer. Da Peter Poulsen i 1977 introducerede Pessoa på dansk med samlingen ’Tobaksforretning’, var alle digtene skrevet af ’skibsingeniøren’ Alvaro de Campos. Et forståeligt valg. Campos er den vilde, fabulerende, heftigt moderne og vittige udgave af Pessoa.

Senere har Poulsen oversat digte af tre af de andre vigtigste heteronymer, og nu er hele koret så at sige samlet.

Det drejer sig foruden Campos om naturdigteren Alberto Caeiro fra Lissabon, neoklassicisten Ricardo Reis, læge med bopæl i Brasilien, og endelig Fernando Pessoa, »ham selv« som Pessoa udtrykte det.

Pessoa ’selv’ var måske den mest intense og symbolistiske af digterstemmerne fanget inden i kontoristen, der arbejdede på et hav af kontorer i Lissabon, når han ikke sad på en af sine yndlingsknejper og skrev og drak med ildhu, indtil han døde i 1935, kun 47 år gammel. Han efterlod sig bl.a. en skibskiste med 27.000 noter tillagt Bernardo Soares og udgivet i udpluk som ’Rastløshedens bog’.

Poulsens nye store udvalg bekræfter Pessoa som en af det 20. århundredes mest fascinerende digterskikkelser og interessante overgangsfigurer. En beskeden arv blev hurtigt formøblet på at søsætte litterære tidsskrifter, hvor hele holdet af heteronymer var flittige bidragyder og digtende debattører. De skrev gamle og nye traditioner op imod hinanden, samtidig med at de forskellige stilarter gled ind over hinanden, fordi de havde Pessoa og hans mange fascinationer som fællesnævnere.

Pessoas livsværk er et korværk, som tilsammen giver udtryk for den helt grundlæggende moderne erfaring, at verden er blevet for kompleks, kaotisk, sammensat og selvmodsigende til at kunne udtrykkes entydigt. Hvor James Joyce og Virginia Woolf prøvede at gribe øjeblikket i tidsstrømmen og give det form, var Pessoas digteriske ambition snarere at favne den sammenhæng og splittelse, der ligger i selve sprængningen af de gamle former i det modernes detonation.

At Pessoa således blev en slags bro mellem det, der forsvandt, og det, der opstod, gør, at han nu læses som både voldsomt meget forud for sin tid og lidt gammeldags. Pessoa besynger naturen, beskriver fascineret maskinernes heftigt dunkende verden og lukker de gamle guder ind, mens ironisk vid og parfumerede krummelurer snor sig om hinanden. Alt sammen udtrykt af et eksistentielt fortvivlet jeg sprængt til om ikke atomer, så til heteronymer.

»At være digter er ikke min drøm. / Det er min måde at være alene på«, skrev Alberto Caeiro i 1914.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden