Eileen Myles’ 'Ikke Mig' er blevet oversat til dansk af Mette Moestrup.
Foto: Finn Frandsen

Eileen Myles’ 'Ikke Mig' er blevet oversat til dansk af Mette Moestrup.

Skønlitteratur

5 hjerter: Tiden er (igen) inde til Eileen Myles

Den amerikanske kultforfatters digte er »klarøjede og brændende« og indfanger på forunderlig vis en tone i vor egen tid.

Skønlitteratur

Eileen Myles er en myte. Den 67-årige amerikaner er ’legendarisk lesbisk digter’, berømt for engang at have stillet op til det amerikanske præsidentvalg og som forlæg for en karakter i den prisvindende tv-serie ‘Transparent’ fra 2014, der som Myles selv udfordrer vores kulturs klichéer om køn.

Ligesom den for tiden så omtalte Chris Kraus, brød Myles mere eller mindre smalt igennem i halvfemserne for så i midten af nullerne at blive genstand for fornyet og decideret bred opmærksomhed.

Udråbt som kult og ikon for en ny generation. Og det er de begge.

Alligevel er det netop ikke myte, men derimod det omvendte af myte, nemlig historie, forstået som noget aldeles virkelighedsnært, som gennembrudsdigtsamlingen ‘Ikke mig’ fra 1991 skrev. Det gjorde den i den forstand, at digtene beskriver livet, i et punkt i tid og sted, nemlig firsernes New York.

De fortæller os – som her i Myles’ mest kendte digt, ’Et amerikansk digt’, hvor jeget berømt udgiver sig for at være et kvindeligt medlem af Kennedy-klanen, der gribes mere og mere af social indignation – over den sociale forarmelse i gaderne, den store AIDS-død og byens begyndende gentrificering:

»Ja,/ jeg er en Kennedy./ Og jeg afventer/ jeres ordrer./ I er de nye amerikanere./ De hjemløse vandrer/ hvileløst omkring/ i vores nations største bys/ gader. Blandt dem hjemløse/ mænd med AIDS./ Er det rimeligt?/ At der ik er noget hjem/ til de hjemløse, at/ der ik er gratis lægehjælp/ til disse mænd. Og kvinder./ At de får den besked/ – mens de er døende –/ at dette ik er deres hjem?«

Myles’ digte er, hvis nogen skulle være i tvivl, åbenlyst politiske, men de er det mere ved at spille på det pamfletpoetiske end ved at være pamfletpoetiske.

Som i bedste forstand skamløs homoseksuel digter var Myles med til at åbne for et nyt begær i digtet

Når Myles’ digterjeg vandrer rundt i byen med blikket rettet mod, eller måske snarere opslugt af, elendigheden, er det også i traditionen fra Baudelaires flanør, og mest af alt er det et forsøg på, som forfatteren selv sagde det under sit besøg på Louisiana Literature sidste weekend, at »være et landskab for en tid, der skifter«. Stemningen i digtene er: Det er sommer i New York, og verden går under:

»Den nøgne/ sommer var over/ os. Ikke nøgen på hippie-/ måden. Nøgen/ som århundredets/ slutning«.

I øvrigt er der også altid kærligheden: »Du er/ fuldkommen ligesom lysende kød/ for mig. Det er skræmmende/ du er så gennemskinnelig. Jeg/ ved det står skrevet over/ hele mit ansigt. Du er/ skyerne, du er/ lagnerne«, lyder det! Og i øvrigt handler både kærlighed og revolution vel om begæret efter ikke at være alene.

Digtene i ‘Ikke mig’ skrev også historie ved at åbne et nyt sprog at tale i som såkaldt kvindelig digter. Som i bedste forstand skamløs homoseksuel digter var Myles med til at åbne for et nyt begær i digtet. Ét digt vrænger af idéen om en ’ægte’ poesi »som ik/ er ja, hvad, sprogpoesi,/ etnisk, lesbisk,/ sort«.

Et andet solidariserer sig med Kelly Michaels, en dagplejer, der på et tvivlsomt grundlag blev dømt for børnemishandling og hængt ud som heks, mere eller mindre. Det er outsiderens ’skændige position’, som det hedder et sted, som Myles med andre ord genindtager, bitchens, heksens og selveste antikrists:

»det er dét/ jeg vil. Svinge// med min lasso,/ folkens, mens/ verden som bekendt/ går under.// Eller jeg vil være/ anti-/ krist. Hellere det// end den almindelige/ Eileen Myles./ Stakkels hende. Anti-/ krist, det er mig. Jeg// døde i en alder/ af 33/ alligevel// vandrer jeg stadig/ ufortrødent rundt/ i east// villages gader/ strålende glad og/ samvittighedsløs// som et brutalt/ & perfekt digt,/ min bare røv, usolgt«.

»Tiden er«, som det lyder et andet sted, »inde/ til en kvindelig/ Jesus. En nøgen/ kvinde som ved/ hvad det handler om«.»Eller et tredje: »Jeg er/ klarøjet &// brændende/ ikke-passioneret// ligesom Kristus/ bare anderledes«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er den klarøjede og brændende energi, man stadig kan og skal læse ‘Ikke mig’ for.

Det handler ikke bare om, at digtene stadig virker ’friske’, som man siger. Men også, tror jeg, om, at der er noget, jeg ved ikke helt hvad, der resonerer særligt nu, igen. Når jeg læser ‘Ikke mig’ er det, som om tiderne, firserne og tierne, folder sig sammen om hinanden i en fælles, tiltagende følelse af at være alene og ikke at ville være alene i en verden, der er ved at gå under.

‘Ikke mig’ udkom oprindeligt på det lille, radikale amerikanske forlag semiotext(e), som netop Chris Kraus er med til at drive, og kommer nu, oversat, på det lille, radikale danske forlag OVO press, som forfatteren Rasmus Graff driver.

Digteren Mette Moestrup er perfekt castet som oversætter af Myles’ både skarpe og skødesløse tone og rå, rytmiske talesprogsvers, selv om umuligheden af at gøre netop det også sætter sine spor, nogle smukkere mislykket end andre, i digtenes danske. Sådan må det være.

Tiden er inde til Myles.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    An image posted by Oscars show host Ellen DeGeneres (bottom row, 4th L) on her Twitter account shows movie stars, including Jared Leto, Jennifer Lawrence, Meryl Streep (bottom row L-3rd L), Channing Tatum, Julia Roberts, Kevin Spacey, Brad Pitt, Lupita Nyong'o, Angelina Jolie (top row L-R) and Bradley Cooper (bottom row, 2nd R), as well as Nyong'o's brother Peter (bottom row, R), posing for a picture taken by Cooper at the 86th Academy Awards in Hollywood, California March 2, 2014. The self-portrait tweeted by host DeGeneres and actors taken during Hollywood's annual Academy Awards ceremony on Sunday quickly became the most shared photo ever on Twitter. Picture taken March 2, 2014. REUTERS/Ellen DeGeneres/Handout via Reuters (UNITED STATES - Tags: ENTERTAINMENT MEDIA TPX IMAGES OF THE DAY PROFILE) ATTENTION EDITORS

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

     

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce