0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Pludselig var der nogen, der slukkede for tyngdekraften

Glemte, at jeg ikke længere var 13. Lukkede luftvejene m. fingrene. Og tog et ordentligt tilløb.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

- Illustration: Mai-Britt Bernt Jensen

Fakta, kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Fakta, kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Søndag
Kl. 9.02
Helt ærligt. Det er sgu hver eneste weekend efterhånden.

At man vågner op til sol, sol, sol. Og sne, sne, sne. Som man føler, man SKAL ud og bruge.

Det plejer bare at være en enkelt gang i løbet af sæsonen. At nogen hælder en halv lørdag med sne ind i kalenderen. Hvor man er nødt til at gå ud og kælke det hvide ud af bakkerne. Men det tager som regel kun et øjeblik. Fordi man er alt for mange begejstrede familier i flyverdragter om alt for lidt sne. Så i løbet af 45 minutter er der kælket igennem ned til græsset på bakkerne i Østre Anlæg. Og det var så dén vinter.

Bortset fra i år.

Men jeg GØR det simpelthen ikke igen i dag. Altså hamrer ned ad bakken bag Statens Museum for Kunst på et blåt grydelåg fra BR.

Børnene gider heller ikke længere. De reagerer overhovedet ikke på ordet 'bobslæde' mere.

...

Må finde på noget andet.

Kl. 10.11
Vi tager sgu i svømmehallen.

Det er det, vi gør.

Nu!

Kl. 13.17
Altså.

Hvad er det, der sker med de her weekendformiddage? Som bare opløser sig mellem fingrene på én.

Pludselig har det taget tre timer at pakke en svømmetaske. Fordi man også lige skulle rydde op i noget gavepapir, flytte et glas fra et bord til et andet, tage telefonen, klippe nogens negle, sortere nogle boner, sætte batterier i en walkie-talkie og lede efter en gammel cd med Sade.

Eller: Det skal man jo ikke. Men man kommer bare til det.

Er næsten klar nu. Skal bare lige have nattøjet af. Bjørg står klar nede i gården m. blå svømmebriller på. Og Elliot er ved at æde nogle snørebånd ude i entreen.

Kl.17.18
Undskyld.

Men hvad er det lige folk har gang i nede i deres kønshår?

Har så været i svømmehallen. På den marginaliserede måde.

Synes faktisk selv, jeg har anlagt ret snæver bikinilinje. Lige indtil jeg kom ud under bruseren. Og kom til at kigge på de andre.

Føltes pludselig, som om jeg havde klasket et fuldskæg fra Spøg & Skæmt ind mellem benene.

Jeg siger det, som det er: Alle - ALLE - under 35 år er faconklippet i skridtet.

...

Fortæl mig lige: Hvornår blev det cool at gå rundt med et øjenbryn mellem benene? I stedet for begrænset, men dog regulær bevoksning.

Og hvem klippede for?

Nå. Men fik proppet skægget ned i badedragten. Og hele familien ned i bassinet. Sammen med resten af Storkøbenhavn.

Så sad vi dér. I et underligt vådt fællesskab. Og håbede alle sammen, at de andre ikke pissede i vandet.

...

Så er der også noget andet: Er selvfølgelig ok, at der er andre mennesker i en svømmehal. Bare det ikke er nogen, man kender. Faktisk ikke særlig convenient at stå og smalltalke med nogen iført vådt hår og vinterben. Når man sidst har set dem i kantinen. Eller i banken. Eller til lygtefest i børnehaven.

Slap med nød og næppe uden om Jane inde fra arbejdet. Som kraftedeme også SVØMMER på den konfliktsky måde. Lå i yderbanen og hilste undskyldende til højre og venstre m. hagen. Mens hun smilende forsøgte at holde sig flydende m. nogle ukoordinerede svømmetag. Og et 'det skal I ikke tage jer af, jeg er bare ved at drukne'-udtryk i øjnene.

Fortrak ind til udspringsbassinet. Og prøvede at tvinge Bjørg til at være modig. »Kom nu, Bjørg«. »Det er ikke spor farligt«. »Det er kun sjovt. Du skal bare holde dig for næsen«. »Vil du se mor springe i?«.

Glemte, at jeg ikke længere var 13. Lukkede luftvejene m. fingrene. Og tog et ordentligt tilløb.

Nåede at høre et stort, vådt brag. Som om nogen prøvede at drukne 6.000 kattekillinger på én gang. Inden jeg forsvandt under vandet som en sæk af lemmer, der bare kørte ned og ned og ned.

Nåede at tænke - stadig m. tommel- og pegefinger mejslet ind i næsefløjene - at jeg ikke havde fået skrevet børnetestamente. Og på hvor mange andre badegæster, der var blevet suget med ned, da jeg ved grov uagtsomhed skabte undertryk i hele DGI-byen.

Forsøgte at lave en Stefan Rasmussen, lige inden jeg mødte bunden.

Men pludselig var der nogen, der slukkede for tyngdekraften. Så jeg kunne begynde at stige opad igen. Mod lydene. Og resten af min tilværelse.

Brød gennem vandoverfladen på spækhuggermåden. Til en søn, der stod og tudede inde på bredden. Fordi han troede, jeg aldrig kom op igen. Og til Bjørg, der bare gerne ville hjem.

...

Christ, hvor er man fejlcastet alle vegne.

Kl. 22.30
Helt ærligt.

Så I hendes far?

Fandeme langt ude, at man skal have hårdt fat i armen på hele familien Andersen for at kunne transmittere en håndboldkamp i tv.

Gad vide, om de også dribler rundt i håndboldtøj derhjemme? Og er helt sikre på, at det er resten af verden, der tager fejl.

Kl. 22.31
Måske spiser d