Cæcilia Holbek Trier har lavet en film om sin egen datters frigørelse fra hjemmet. Selv blev Cæcilia Holbek Trier sendt på kostskole som  9-årig, hvor hun altid længtes hjem. Derfor skildrer filmen også hendes egen første oplevelse af teenagerens udlængsel. Foto: Jonas Pryner Andersen

Cæcilia Holbek Trier har lavet en film om sin egen datters frigørelse fra hjemmet. Selv blev Cæcilia Holbek Trier sendt på kostskole som 9-årig, hvor hun altid længtes hjem. Derfor skildrer filmen også hendes egen første oplevelse af teenagerens udlængsel. Foto: Jonas Pryner Andersen

Fakta, kultur

Når den førstefødte river sig løs

I den nærmest ufrivilligt selvbiografiske dokumentarfilm ’Tomme Rum’ skildrer instruktøren Cæcilia Holbek Trier og hendes to døtre, hvad der sker i perioden, mens det ældste barn flår sig fri.

Fakta, kultur

Selvfølgelig vidste Cæcilia Holbek Trier, at børn på et tidspunkt flytter hjemmefra.

Hun var bare ikke forberedt på, at det også skulle ske for hende. Og at det ville indebære en løsrivelsesproces i mange små, smertefulde og lærerige ryk:

»Selv kom jeg på klosterskole i Norge, da jeg var ni år og flyttede aldrig hjem igen. Jeg anede ikke, hvad der sker mellem forældre og børn i puberteten, fordi jeg selv flyttede hjemmefra som 9-årig. Jeg har ikke oplevet trangen til at rive mig løs og gøre oprør, for jeg længtes altid efter at komme hjem igen. Netop derfor var jeg også nysgerrig og rædselsslagen, da min ældste datter kom i puberteten«.

Personlig film fra hjemlig sfære
I aften vises Cæcilia Holbek Triers nye film ’Tomme Rum’ på DR 2. I løbet af tre kvarter viser den, hvordan det føles, når ens førstefødte flytter hjemmefra. Det er en personlig film med Holbek Trier og hendes to døtre Agnes og Selma i hovedrollerne.

Men det er også en alment vedkommende film. Især fordi den ikke er udstyret med overordnet speak og udvendige statistikker. ’Tomme Rum’ er bevidst en temmelig kaotisk klippet film fra en hjemlig sfære for at gengive den stemning, man som forælder færdes i, mens børnene vokser op, og man egentlig aldrig får rum og tid til at gøre en sætning helt færdig:

»Klipningen er et udtryk for, hvordan livet med børn er: Man bliver hele tiden afbrudt midt i sætningerne. Og man konfronteres med sider af sig selv, man ikke kan kontrollere og selv finder irriterende. Børn lader ikke én blive i en illusion om, hvem man er, hvad man kan, eller hvordan man ser ud. Hele tiden gennem deres opvækst bliver man æltet godt igennem. Det er jo også det, som er så fantastisk. Bliver man i et feminint billede, så skal et brød æltes grundigt igennem for at blive godt. Der er ikke så meget piedestal over det«.

Skulle have været om en anden familie
Oprindelig skulle ’Tomme Rum’ have været en dokumentarfilm om en anden familie, hvor det ældste barn rev sig løs hjemmefra. Bestilt af filmselskabet Sfinx. I udgangspunktet syntes Cæcilia Holbek Trier slet ikke, at det tema kom hende selv ved. Hendes ældste datter Agnes var på det tidspunkt kun 17 år, gik i gymnasiet og var vel ikke på vej væk?

»Jeg ville bare lave en dummy herhjemme med mit kamera, men måtte erkende, at det var ved at være en realitet for mig også. En ubehagelig virkelighed. Jeg måtte indse, at jeg frygtede, Agnes ville flytte hjemmefra, og at det her var en film, jeg også selv havde brug for. Og når jeg tændte kameraet herhjemme, blev det på en måde en slags fjerde person mellem Agnes, Selma og mig. Det blev en anledning til at få tingene formuleret. Der er scener i filmen, hvor jeg som mor havde lyst til at afbryde og sige ’Hov, hov, sådan var det slet ikke’. Men fordi vi lave

de en film, var jeg instruktør og ikke mor i scenen. Og så måtte jeg i stedet spørge: ’Hvad mener du med, at jeg har givet dig dårlig samvittighed?’

Det har været »grænseoverskridende«
Dummyen optaget hjemme i Cæcilia Holbek Triers lejlighed på Frederiksberg endte med at blive filmens grundstof. Oprindelig havde hun tænkt sig at finde en anden familie, der kunne vise adskillelsesprocessen. Men det viste sig, at hendes private filmoptagelser indeholdt det rigtige underliggende rumlende konfliktstof, der kunne blive til en ægte film om dramaet mellem en midaldrende mor, en fraflyttende datter og dennes lillesøster, der føler sig lidt tilovers i det hele.

Det har været »grænseoverskridende« for Cæcilia Holbek Trier at filme hjemme i den lejlighed, hun i mange år har delt med både sine piger og en kæreste:

»Filmen er færdig, men jeg er stadig træt oven på det. Det har været en meget ... svimmel dans. Jeg er gået ind i mit arbejdsværelse, har taget mit kamera op af tasken og har håbet på, at der ikke var mere batteri eller mere film. For så slap jeg for at sige til pigerne: ’Nu skal vi filme’.

Hvis kameraet ikke havde været mellem dem, ville Cæcilia Holbek Trier måske i mange tilfælde have standset samtalen. For eksempel da Agnes siger, at hendes mor blev »smidt ud« hjemmefra allerede som 9-årig under en diskussion, hvor Agnes påpeger, at det må være helt o.k. at længes hjemmefra, når man er 17-18 år:

»At jeg blev ’smidt ud’ er Agnes’ udlægning. Som mor har jeg i den situation lyst til at svare: ’Hov, hov, nu har du næsen for langt fremme’, for min version af det er en anden. Jeg kom jo på klosterskole, fordi min mor havde problemer med at indpasse tre børn i et nyt ægteskab med Aksel Sandemose i et fremmed land, Norge. Men det har passet godt i Agnes’ kram, at jeg blev smidt ud. Og som instruktør synes jeg faktisk, det er sjovt, hun siger det. Det er frækt. Hun smider en knaldperle ind. Der er dynamik i den sætning, og derfor har jeg ladet den blive«.

»Er jeg stadig med i billedet?«
Agnes var seks et halvt år, og Selma var nyfødt, da deres forældre blev skilt. På det tidspunkt sad Cæcilia Holbek Trier i rullestol på grund af en bækkenløsning opstået under graviditeten med Selma.

Hun vidste ikke, om hun ville blive i stand til at gå igen. Og hun var afhængig af sin seks år gamle datters hjælp. Det skabte dengang et særligt tæt forhold mellem hende og Agnes, den førstefødte:

»Derfor er jeg også i filmen nødt til ved hjælp af arkivfilm at etablere, at pigerne har en far, men det er ikke far, vi bor sammen med. Jeg har måttet fortælle, at vi er en familie, hvor vi i lange perioder har været alene. Og at der derfor selvfølgelig er opstået en særlig forbindelse mellem os. Jeg var nødt til at forlange ansvar af Agnes, da Selma blev født. Vi var alene, jeg kunne ikke gå, og det var nødvendigt, at hun løftede Selma op og ned fra puslebordet og en hel masse andre ting. Heldigvis har Agnes frigjort sig fra det ansvar siden hen. Og så har hun og Selma også fået to halvbrødre, de er sammen med, når de er hos deres far. Det har været virkelig godt for dem«.

På et tidspunkt i filmen spørger Selma: »Er jeg stadig med i billedet?«. Hun er lillesøsteren, som stadig skal bo hjemme i nogle år, inden hun flytter hjemmefra. Og hun er den, der skal høre på moderens og storesøsterens daglige skærmydsler om oprydning, makeup, pubertetskonflikter og det hele.

Hvorfor har Cæcilia Holbek Trier valgt at have Selmas spørgsmål med i filmen?

Sorg for Selma
»Det fortæller meget om hendes position. ’Har I stadig mig med i fortællingen?’ og ’Har I lagt mærke til mig?’ spørger hun. Mens Agnes forberedte at flytte hjemmefra, gik det op for mig, hvor stor en sorg det var for Selma. Det havde jeg ikke tænkt på. Som lillesøster følte hun sig forladt og forrådt, fordi hendes storesøster ville flytte hjemmefra«.

Cæcilia Trier Holbek har købt flødeboller. I Chokoladebutikken. Der er ikke andre end os til at spise dem. Agnes er hjemme hos sig selv i den lejlighed, hun deler med en fætter. Og Selma er på weekend hos sin far. Instruktørens kæreste, Jan, kommer først hjem senere.

»Måske er det meget godt, at det er mig, der har lavet den her film«, siger Cæcilia Holbek Trier.

»Fordi jeg ikke havde nogle forudindtagede ideer om, hvad der sker, når børn er i puberteten og længes hjemmefra. Men jeg havde nu også selv brug for filmen. Der findes masser af materiale om børns første år. Men der findes ikke rigtig en guide til ’os der sidder tilbage’, vel?«

’Tomme Rum’ vises i aften klokken 21.30 på DR 2.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce