0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lille Nemo i Drømmeland

At ophæve virkelighedens love på en måde, som vi genkender fra ... virkeligheden. Dét er en måde at gøre verden større på, som fiktionen dyrker med held, og som tegneserien har benyttet lige fra sine tidligste år.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Fakta, kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Fakta, kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er synligt, om ikke før, så fra 1905, da New York Herald trykte den første side om ’Little Nemo in Slumberland’, der ikke nægter sig nogen af fantasiens eller drømmens mange virkeligheder – og dermed åbnede dem for alle senere seriemagere.

Amerikanske Winsor McKay (1871-1934) var otte år yngre end landsmanden R.F. Outcault, der med ’The Yellow Kid’ blev den moderne massemedie-tegneseries ’opfinder’.

Men McKay er en langt mere elegant og vidtspændende kunstner. Engageret social kritik af nærmest moraliserende art præger hans arbejde som bladtegner i de år lige efter århundredeskiftet, hvor også den danskfødte fotograf Jacob Riis udgav sine billedreportager om underklassens liv.

Levende billeder

Leg og eksperiment præger til gengæld McKays indsats som en af tegnefilmens pionerer, med ’Little Nemo’ omsat til sådan en kort strimmel levende billeder allerede i 1911 og to år senere hans berømte lille tegnefilm om dinosauren ’Gertie’.

Tegneserien havde McKay allerede dyrket i aviserne, bl.a. i 1904 med ’Dreams of a Rarebit Fiend’, om de onde drømme som følge af fed natmad! Men det er Nemo, der er blevet stående som mesterværket, umådeligt populær lige fra starten og i 1908 omplantet til musical på scenen, afsluttet i 1911, men genoptaget af McKay selv 1924-27. Efter hans død endda også genoptaget af hans søn – uden held!

Vågner op i sin seng

Hos McKay forenes surrealismens proportionsomvæltende detaljerigdom med jugend- eller art deco-stilens slyngninger og ornamenteringer i fortællingerne om Nemo – efter Outcaults gule knægt endnu en dreng i natskjorte!

Med sine groteske fantasivenner, undermålere i bastskørt eller klovnemaske og med stor cigar, tumler drengen sig over sø og land, i forretnings- såvel som fattigkvarterer, gennem overdådige palæer og eksotiske urskove ... for uvægerligt i sidste billede at vågne op i sin seng, ligesom vores hjemlige ’Palle alene i Verden’.

I tegneseriens historie går der en lige linje fra McKays ’Nemo’ via Charles M. Schulz’ ’Nuser’ som kampfly-pilot og frem til Bill Wattersons serie om Steen og legetøjs(?)tigeren Stoffer i den anden ende af det 20. århundrede.

Annonce

Læs mere