0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tintins Oplevelser

Ja, nu omsider til Europa. Eller rettere sagt til Sovjetunionen, for nu har denne komikkanon allerede skudt sig frem til 1929.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Fakta, kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Fakta, kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det første lange kapitel af tegneseriens historie som massemedie hører amerikanerne til, hvor nødigt mange europæere end vil indrømme det – de mener fortsat, at tegneserien blev opfundet af schweizeren Rodolphe Töpffer (1799-1846), hvis værk blev opmuntret af Goethe selv og også tidligt udkom på dansk ('Herr Stankelbeen', 1847).

Schwamm darüber, som Geheimeråden kunne have sagt: I 1929 er udviklingen af de europæiske 'omnibus'-aviser, 'for alle' i husstanden, i fuld gang (Politikens 'Magasinet' fra 1922 var også et udslag af det), og Bruxelles-dagbladet 'Le XXe Siècle' (Det 20. århundrede) beder den unge reklametegner Hergé (Georges Remi, 1907-83) stå for en ugentlig børnesektion, 'Le Petit Vingtième'.

En billedfortælling sættes på skinner Det ydmyge tillæg søsætter, hvad der skulle blive en af det 20. århundredes mest elskede og verdenskendte billedfortællinger. Eller rettere sagt: sætter den på skinner. For vor helt, en af bladets »allerbedste reportere«, tager på første side toget til den kun tolv år gamle nation, Sovjetunionen, ledsaget af sin hund, Terry. Hergé har lært af tredive års tegneserier, og ligesom vor egen Storm P. i de år forsynede Hergé sig med amerikanske aviser til inspiration: Fra 'Gyldenspjæt' lånte han den 'rene' konturstreg og næser tegnet som knapper, og det med en hel fortsat romanhandling i striber indledte Harold Gray allerede i 1924 med sin 'Little Orphan Annie'.

Detailrealismens betydning

Tintin fortsætter siden til Congo, USA og Mellemøsten og resten af verden – til lands, til søs og i luften. Men først da Hergé i arbejdet med 'Den blå lotus' indser detailrealismens betydning og desuden af Balzac lærer værdien af et fast persongalleri – tidligt Rastapopoulos, Dupont & Dupond og la Castafiore, men frem for alle jo Kaptajn Haddock (først i bind 8) og professor Tournesol – (i bind 11 af de 22, Hergé selv regnede med. 'Sovjetunionen' var en ungdomssynd, og 'Alfa-kunsten' forblev ufuldendt) – først da får det hele ligefrem verdensklasse!

Fra de store tobinds-historier i 1940'erne til og med 'Castafiores juveler' først i 1960'erne udfolder Hergé en kombination af opfindsom fortælleøkonomi, børnevenlig spænding og menneskeklog humor, som endnu ikke er overgået i nogen anden serie.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden