Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Fakta, kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Maus

Tegneserien hvor både betegnelsen og fortællingen dannede skole.

Fakta, kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Holocaust som tegneserie – hvis ikke dét projekt skulle kaldes noget andet end netop ’comic’, hvad skulle så?

Med et greb tilbage til nestor Will Eisners betegnelse fra 1978 (’En kontrakt med Gud’) valgte Art Spiegelman i hvert fald ved den samlede bogudgave af bind 1 i 1986 at kalde ’Maus’ for en ’graphic novel’. Både betegnelsen og selve fortællingen skulle danne skole.

Art Spiegelman – født 1948 i Stockholm som søn af polsk-jødiske forældre, der først i 1950 nåede til USA og blev dér – begyndte allerede arbejdet med ’Maus’ i 1978, formet som en samtale mellem tegneren og hans far om holocaust og forældrenes år adskilt i kz-lejre, om deres første søn, Richelieu, som døde dér – og om efterkrigssønnens vekslen mellem sorg over de døde, skyldfølelse og grænseløs irritation over farens ucharmerende gnieragtighed, mistænksomhed og andre særheder, hvor meget de end kan forklares af årene på sultegrænsen.

De første dele af ’A Survivor’s Tale’ blev trykt i avantgardemagasinet RAW, som Spiegelman startede i 1980. På fabelvis er jøderne fremstillet som mus, nazisterne som katte og polakkerne som grise, alle i mennesketøj, uniformer, fangedragter osv.
Med musemaske

I anden del af den tragiske historie i den nærmest ’primitive’, men højeffektivt fortællende streg optræder tegneren selv med musemaske på – måske en markering af, at arbejdet med serien og med familiens fortid gør ham til mere jøde, end han ellers føler sig som, og også varsel om den distance, der kan ventes i en bebudet jubilæumsudgave, ’Meta-Maus’.

Spiegelman har også arbejdet med plakater, kollage-serier, parodier på andre tegnere og med scratchboard-illustrationer til J.M. Marchs roman ’Wild Party’. Titlen ’Breakdowns’ på hans 1977-udgivelse er karakteristisk for både de filmiske skitseforløb og Spiegelmans form- og selvbevidsthed: Dekonstruktionen af tegneseriemediets formsprog og udvidelsen af dets grænser er hans stadige projekt, både som tegner selv og som redaktør, både på RAW og The New Yorker, for en ny generation af tegnere som Charles Burns, Jim Woodring og europæere som Jacques Tardi og Joost Swarte. De sidste er særsyn på USA’s comics-marked, der er lige så provinsielt amerikansk som bogmarkedet i øvrigt.

Det selvbiografiske grundlag viste vej for yngre graphic novel-kræfter som landsmændene Craig Thompson og Alison Bechdel såvel som europæiske tegnere som Marjane Satrapi og David B. ’Maus’ har skaffet Spiegelman både Pulitzerprisen og den svært prestigefyldte John Simon Guggenheim Memorial Fellowship – såvel som plads på de museer, han ellers håner for kun at indkøbe » dead low art« som Roy Liechtensteins comics-ripoff.

Art Spiegelman: Maus I og II er på dansk oversat af Kjeld Koplev og udgivet i hhv. 1987 og 1992, samlet udgave 2006 (Forlaget politisk revy). www pol.dk/stregkoder.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden