0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det store onde

Mød den ikonisk enkle figurtegning og et fabulerende sort-hvidt univers af fantasi - og mareridtsvæsner.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Fakta, kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Fakta, kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Havde det ikke været for L’Association, havde vi muligvis slet ikke kendt den iranske tegner Marjane Satrapi, hvis nu verdensberømte serie ’Persepolis’ var omtalt her på stedet i går.

Det var nemlig mødet med dette unge epokegørende franske forlag med den eksperimenterende udgivelsespolitik, der hjalp Satrapi til både stilen og troen på projektet. Og især var det mødet med én tegner:

David B. (for Beauchard, f. 1959) var med til at stifte L’Association i 1990, og et enkelt blik i hans imponerende hovedværk, ’L’Ascension du Haut Mal’ (1996-2003) – eller på dansk ’Det store onde’ – er nok til at forklare en, hvorfor mødet med ham og hans streg kunne anspore Marjane Satrapi i hendes forehavende: Hos ham mødes den ikonisk enkle figurtegning og et fabulerende sort-hvidt univers af fantasi- og mareridtsvæsener med en omhu og detaljeringsgrad – og med kunsthistoriske referencer – som Satrapi ofte højst stræber efter.

Til gengæld er David B.s historie på en måde mere privat. ’Epileptic’ hedder denne ’graphic novel’ slet og ret i den engelske udgave, og dens afsæt er virkelig også hans brors stadig heftigere anfald af sygdommen i deres barndom, efterhånden ledsaget af søsterens depressioner eller suicidale, grænsepsykotiske tilstande (hæng mig ikke op på diagnosen). Men da forældrenes forsøg på at finde helbredelse går via diverse guruer, makrobiotiske kure og andre af halvfjerdsernes alternative sundhedsveje, bliver beretningen om barndommen også et skarpt tidssignalement, med den unge David splittet mellem mareridtene og kampen for at bevare en ædruelig realisme, også i bestræbelsen på at notere drømmene ned og omskabe dem til grafik.

Savner ikke efterlignere
Om nogle år vil yngre læsere måske opfatte David B.s banebrydende grafiske fortælleform som konvention, for den savner ikke efterlignere.

Et par af de bedste amerikanske ’graphic novels’ fra dette årtusind – Alison Bechdels ’Bedemandens datter’ og Craig Thomas’ ’En dyne af sne’, begge på dansk i 2007 og 2008 – afviger da i stregen, men følger samme hovedspor fra barndommens prøvelser og fantasier til gennembruddet som billedkunstner: »Skabelsen af l’Association blev min redning«, siger David B.s tegneserieudgave selv i ’Det store onde’s bind 2.

Forlaget udsender fortsat værker af bl.a. medstifterne Lewis Trondheim og Patrice Killoffer foruden en tegner som Joann Sfar (’Rabbinerens kat’) og altså Satrapi. Mange andre tegnere er blevet introduceret, bl.a. i mammutantologien ’Comix 2000’, der i ét bind med lige så mange sider som årstallet viste sort-hvid seriekunst af 300 tegnere.

Annonce

Læs mere