0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Udtalelsen fra bestyrelsen i Dansk Forfatterforening

Udtalelse fra Dansk Forfatterforenings bestyrelse i anledning af debatten om tonen i indvandrerdebatten.

Fakta, kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Torsdag den 15. december 2005 skrev tolv forfattere et indlæg i Politiken, hvori de siger fra over for den forråelse af tonen som har kendetegnet integrationsdebatten i Danmark de senere år, over for en stadig mere åbenlys forskelsbehandling i landets lovgivning af visse etniske og/eller religiøse minoriteter, over for den sociale udstødelse af selv samme minoriteter.

Reaktionen fra en række politikere fra såvel regering som dennes faste støtteparti var forventeligt nedladende og bagatelliserende. Lederen af Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, udtalte således (Politiken 15/12):

»... og jeg synes heller ikke, de er ret mange. (...) For nogle år siden var de nok til at fylde en helsidesannonce ...«.

Bare rolig, det er vi stadig. Mange, altså. Mange kunstnere og forfattere som på tværs af religiøse og politiske overbevisninger er lede ved den mangel på simpel anstændighed og redelighed der kendetegner indvandrer- og integrationsdebatten her til lands.

At fastholde kravet om gensidig medmenneskelig respekt for såvel gammel- som nydanskere, at bestræbe sig på at forstå det der er anderledes end ens eget, forbliver den bedste måde at møde den verden vi lever i. Hvad det så end er for skræmmescenarier man forsøger at pådutte os.

Det handler ikke om folketingsflertal eller partipolitik, men om moral.«

Underskrevet Dansk Forfatterforenings bestyrelse:

  • Frants Iver Gundelach (formand),
  • Janne Hejgaard, Mogens Wenzel Andreasen, Trisse Gejl, Rasmus Heiberg, Trine Andersen, Henrik Nilaus, Inger Byrjalsen, Sally Altschuler, Hans Reusch, Flemming Madsen Poulsen.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere