0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Kan du mærke at jeg er her? OVERHOVEDET?«

Fuck. Vi har haft sex tre gange i løbet af de tre måneder, vi har boet her.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Illustration: Mai-Britt Bernt Jensen

Fakta, kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Fakta, kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Søndag
Kl. 22.10
Nå, liv egentlig ok. På trods af at højtuddannet Cecilia m. tyk, kastanjefarvet hestehale findes. Og har holdt lang weekend i mit hoved.

Min mor havde tvättet hele våningen, da jeg kom hjem i fredags. Har åbenbart haft kingsize lommelærke m. Ajax gemt i håndbagagen.

Føltes som grand new start i livet. Overvejer at tilbyde hende job som Stockholms ældste au pair. Kunne installere hende på hylde nede i tvätt-stugan (Vaskekælder gjorde selvfølgelig større indtryk på konen end Kungslottet: »Sikke nogle PRAGTFULDE store maskiner«).

Havde ok lørdag på båd i Skærgården. Flød rundt i det ene idylliske set-up efter det andet. Hele familien. Gik i land på noget, nogen havde kaldt Fjäderholmene. Og sejlede hjem igen. Hvorefter overskudsagtig barnlæge tog min mor på Café Opera. Og inviterede mig ud at spise. (Har han dårlig samvittighed? Eller hvad???).

Puttede Elliot og installerede min mor og Bjørg i sofaen m. huskespil og godis. Skred selv ind i IKEA-skab og fandt det pæneste tøj, jeg havde. OG Carmen-curlere. Fik etableret ok frisure (IKKE hestehale) og klarede resten med en dækstift.

Og så gik så barnlægen og jeg ud. Alene. For første gang i 200 år.

Spiste på 'East' på Stureplan. Tog bagefter slæde direkt tilbage til Söder og Vizelius Bar. Drak absint og spiste wasabi-ærter. Og blev forsøgt scoret af svensk tidl. hotshot skuespiller (lignede bizar blanding af Patrick Swayze og Michael Jackson. Havde formentlig hverken øjne eller hjerne bag dråbeformede solbriller).

Barnlægen var sjov. Og pænere end alle. Vi spillede pool, bagtalte hele baren og vendte øl.

Og pludselig kom det hele tilbage. Både barnlægen og meningen med det hele. Havde sjælden fornemmelse af at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt med den rigtige person.

Opdagede, at jeg var blevet stiv. Ultimativt. Magtede ikke lige indespærring i svensk hyrvogn på vejen hjem. Måtte rulle vinduet ned. Helt ned. Og stikke kraniet ud i vinden, mens vi susede gennem gaderne. Hvortil barnlægen tørt konstaterede, at det var ligesom at have scoret en labrador.

Faldt i søvn m. alt tøjet på. Og fik ikke sex. For 6.732 aften i træk. Men var ok. Fordi det var min egen skyld.

Har nu været på Djurgården. Hele familien. Og en masse tømmermænd. Prøvede at holde hårfin balance mellem salmiaklakrids, smoothies, tyrkisk peber og cola, mens de andre gik på Skansen. (Hvad er der egentlig derinde? Andet end vilde dyr og tv-transmissioner?).

Tirsdag
Kl. 15.14
Har lige sagt farvel til to familiemedlemmer i Arlanda. M. mange kys til fireårig datter, som skal på en uges ophold hos biologisk freelance-far i København. Og et enkelt til hendes mormor, som skal følge hende til DK. Medbringende kiks, juice og irettesættelser i tsunami-mængder: »Pas nu på, Bjørg«, »Hvor er nu din rygsæk?«, »Du skal holde mig i hånden, der er SÅ mange mennesker her, tænk hvis du bliver væk, så kan mormor ikke finde dig«.

Freelance-far laver re-deliver m. fly i næste uge, hvor han alligevel har opgave i Stockholm.

Puh, altså. Gør ondt at sige farvel til lille menneske på knap en meter, som hverken har bedt om at blive skilt eller sendt til Stockholm. Må ikke komme til at tænke på alt det, der kan ske, når man ikke er der til at holde øje.

Onsdag
Kl. 11.14
Okay. Er åbenbart er ikke den eneste, der har svært v. at skelne mellem private og professionelle mobilopkald. Kniber åbenbart også henne i Statsministeriet. For 48.000 kroner privatopkald til Tjekkiet. Og så 190.000 kroner fra hemadressen. »Fordi fru Kristiansen havde hjemve«, som der står på www.ekstrabladet.dk.

Jeg er tilsyneladende ikke den eneste lægefrue i udlandet, der keder sig. Og venter på at doktoren skal komme hjem.

Kl. 14.49
Gad vide, hvor mange kønshår man egentlig har? 120? Eller 70.000?

Kl. 14.52
Umuligt at gøre op.

Det har ligesom heller aldrig stået nogen steder, hvor mange man BØR have.

Torsdag
Kl. 16.40
Så, for fan.

Den er gal henne på Kungslottat. Ser ud som om Carl Gustaf har regeret ved siden af.

Svenske tidninger skriver, at han regelmæssigt har hejst kungliga flaget i hemmelig lejlighed i indre Stockholm. Over for tre forskellige kvinder. Som ikke er Silvia S.

Hvordan i helvete kan han have et sexliv, når jeg ikke har?

Kl. 16.49
Hur mange gange har jeg egentlig fået sex i den her stan?

Kl. 16.50
1... 2 ... 3 ...

...

Fuck. Vi har haft sex tre gange i løbet af de tre måneder, vi har boet her.

TRE gange!

Jeg vidste det. Det ER for lidt.

Har forsøgt at sige det til ham. Og har også forsøgt at forstå hans træthed og hans »Jeg har brug for at kunne komme hjem og slappe af. Og ikke blive mødt af nye krav«.

Men tre gange går jo ikke.

Man kan ikke være sammen og aldrig være sammen.

Man SKAL have sex.

Kl. 16.53
Hvis skyld er det?

Slukker han bare?

Eller larmer jeg for meget?

Eller slukker han, fordi jeg larmer for meget?

Kan godt komme i tanke om et par scener, hvor der nok er blevet klippet noget goodwill. Har råbt. Og skreget. Men troede ikke, det kostede noget på den måde. Bare fordi man losser et lille lammeskind et par meter op i luften og råber: »Jeg KEDER mig«.

Ok. Har selvfølgelig også slået ham hårdt i ryggen med en rulle Ballerina-kiks og råbt: »Kan du MÆRKE, at jeg er her? OVERHOVEDET?«.

Var måske også i overkanten, da jeg på vej gennem stuen kappede hovedtelefon-ledningen til hans I-Pod med en køkkensaks og et: »GIDER du at høre, hvad jeg siger?«.

Eller den morgen jeg tømte en dåse baked beans ned i hver af hans løbesko. Og gik på café i to timer, så han blev nødt til at være sammen med børnene. Og kom alt for sent på Karolinska.

Men har sgu da sagt undskyld. Og købt et par nye. Der så godt nok viste sig at være indendørs aerobic-sko. Men alligevel.

Kl. 16.59
Der er også noget andet. Grundlæggende er det her helt forkert. Mænd vil jo altid gerne have sex, de vil! Må vel for fanden også gælde børnelæger.

Kl. 17.01
Tager lige en lille rök. Ud af vinduet. Når han skal være sådan.

Kl. 20.13
Nå. Ikke så bra.

Barnlægen kom hjem fra vagt med hænderne fulde. Af cigaretskodder. Som han havde plukket nede på brostenene. Foran vores hus. Neden for vores vindue.

Kunne godt se, at det var pinligt. Både psykisk og på gadeplan.

»Jeg troede, du var h