0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Triptykon: Christian Petzold

Forbrydelse og straf er yndlingstemaer for tyske Christian Petzold, der for alvor fik opmærksomhed med debutfilmen 'Die innere Sicherheit', som havde verdenspremiere på filmfestivalen i Venedig i 2000.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Fakta, kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Fakta, kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Forinden havde den dengang 40-årige instruktør allerede signeret flere kortfilm og tre tv-film, og trods gennembruddet med sin første 'rigtige' film er Petzold ikke færdig med at instruere til den lille skærm.

Siden 'Die innere Sicherheit' har han indspillet endnu to film for tv, men begge blev vurderet for gode til at starte karrieren i fjernsynet, så både 'Toter Mann' og 'Wolfsburg' sluppet løs i biograferne og på de internationale filmfestivaler.

Petzolds film trækker ikke overvældende på tv-dramaturgiens skabeloner, men kendetegnes snarere af en nøgtern, nærmest kølig stil, hvor drifter og lidenskaber ikke eksploderer på lærredet, men oftest nøjes med at pulsere under overfladen.

Som han selv siger, er tv-mediet nogle gange en velsignelse for en instruktør. På den ene side behøver han ikke indlede en film med et grusomt seksual-mord, på den anden side slipper han uden om Dogmefælden og er ikke tvunget til at indspille en hel film for 99 euro.

I stedet får han ro til koncentration, og den forplanter sig til lærredet. Petzolds film demonstrerer, hvordan man med enkle midler kan opbygge en spænding. Uden for megen overflødig snak (og underlægningsmusik) er det i mimikken og gestikken, at den egentlig dialog finder sted.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere