0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den skamfulde rejse tilbage

Polen er et land, man flygter fra. Journalist Sara Maria Glanowski er gået om bord på Swinoujscie-færgen og ind i alle fordommene om Polen. På vej mod den polske familie, som hun aldrig har mødt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Sara Galbiati
Foto: Sara Galbiati

Polsk stemning på Swinoujscie-færgen.

Fakta, kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Fakta, kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Med et henført, halvbedøvet blik og jeans, der nærmest er klistret på, glider en kvinde ned ad sølvstangen på det tomme dansegulv. Fotografen er ellevild og skyder sin flash op og ned ad bryster, bart maveskind og blegede lokker.

Det er ikke mere end et par timer siden, at vi rullede vores kufferter ind på Swinoujscie-færgen. Forbi restauranten med plisserede røvballegardiner, hammondorgel og flæskeskank.

Gennem jacuzzien med det unge par i halogenspots og lyserøde kurvemøbler og op på dæk otte i den lavloftede natklub, der minder om en let lummer stripbar med spejlbesatte vægge og røde sofaer. To vagter slæber en ung fyr med svømmende øjne tværs gennem natklubben og ud på dækket.

»Nu starter det. Det er sgu da Polen, det her«, hviner fotografen henrykt og knipser løs, da en kvinde i imiteret leopardskind og hvide kondisko skrider forbi os. Jo, Polen er corny og kitsch, et falmet farvefoto fra 80'erne, en grå scene i en Kieslowski-film. Polen er vodkaalkoholikere, biltyve og billige Warszawablondiner. Polen er Europas afrikanske land, hvor indbyggerne har taget benene på nakken og nu lever som underbetalte hunde i resten af Europa.

Det var sådan, jeg tænkte, mens jeg bevægede mig igennem mine værste fordomme om det store naboland mod øst. Men jeg er selv en af dem, underhundene. For selv om jeg aldrig har mødt dem, ikke taler et ord polsk og aldrig har besøgt landet, har jeg mine rødder på den anden side. Et sted dernede findes min polske familie. Et sted dernede er der noget af mig.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts