Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Per Arnesen
Foto: Per Arnesen

Den som dræber.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Over 20 nye serier er på vej: Netflix, HBO, Viaplay og TV 2 pumper millioner ind i dansk tv-drama

Presset på den danske filmbranche er så stort, at Filmskolen bør uddanne dobbelt så mange, siger Det Danske Filminstitut.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I årevis har danske producenter af film og tv klaget over trange økonomiske kår i branchen.

Men nu har filmbranchen fundet en ny guldåre: tv-serier. Streamingtjenester som Netflix, HBO og Viaplay pumper millioner af kroner ind i nye danske fiktionsserier, mens også DR og TV 2 efterspørger ny dansk tv-dramatik som aldrig før.

I dag bliver der lavet op mod tre gange så mange serier, og der er dobbelt så mange penge i dansk fiktion som for bare fem år siden, lyder vurderingen fra producenter og aktører i branchen. Ifølge Politikens oplysninger er der netop nu gang i produktionen af over 20 nye danske serier ud over de serier, TV 2 og DR får lavet.

»Hele branchen oplever et kæmpe løft på grund af det her. Et løft, som TV 2 og DR på ingen måde ville have kunnet give branchen«, siger Peter Bose, der er stifter af og producent hos Miso Film.

Miso Film er lige nu i gang med at producere tredje sæson af ’The Rain’, som ifølge Netflix er blevet set af 30 millioner mennesker på verdensplan. Og der er meget mere på vej, lyder det fra streamingtjenesten.

»Danmark er et meget vigtigt marked for os, og vi glæder os til at lave flere danske tv-serier«, skriver Rosanne Thesing, talsperson for Netflix i Danmark, i en mail.

Efterspørgslen på dansk fiktion er så stor, at alle aktører i branchen melder om akut mangel på arbejdskraft.

»Vi har en branche, der har så vanvittig travlt, at man bør fordoble kapaciteten på Filmskolen nu. Der går 4-6 år, før det slår igennem. Der er brug for at fordoble indtaget på alle linjer på Filmskolen næste gang, der er optag«, siger direktør for Det Danske Filminstitut Claus Ladegaard.

Samme melding kommer fra fiktionschef på TV 2 Katrine Vogelsang.

»Vi mangler desperat folk uddannet fra Filmskolen i alle hovedfunktionerne. Man burde fordoble antallet af elever. Det er bare med at komme i gang«.

Hos filmarbejdernes fagforening, FAF, kan Réne Høyer Jørgensen ikke huske, hvornår der sidst har været så stor efterspørgsel på medlemmerne.

Eftertragtede fotografer og klippere kan nu vælge og vrage mellem flere jobs, og fagforeningen ser flere tilfælde, hvor filmarbejdere opsiger deres kontrakter før tid, fordi de får et bedre tilbud.

»Der er ingen tvivl om, at vi oplever flaskehalse på nogle områder. Det kan være svært for producenterne at finde kvalificeret arbejdskraft, så de bliver nødt til at tage personer ind, som ikke nødvendigvis har kvalifikationerne«, siger Rene Høyer Jørgensen.

Rektor på Den Danske Filmskole Vinca Wiedemann deler opfattelsen af, at der er behov for langt mere arbejdskraft.

»Det med, at streamingtjenesterne fylder så meget, er en medieeksplosion, og intet tyder på, at det er en døgnflue. Tværtimod ser det ud til, at udviklingen vil eskalere yderligere«, siger hun.

Om der skal optages flere på Filmskolen, er op til politikerne og ikke noget, Filmskolens rektor kan afgøre. Uddannelserne til blandt andet instruktør, producer, klipper og fotograf er nogle af Danmarks dyreste. Hver enkelt af de 96 elever, der i dag går på skolen, koster i gennemsnit 400.000 kroner om året, oplyser Vinca Widemann.

Den udgift vil ikke blive fordoblet, hvis skolen skal optage dobbelt så mange, fordi en række grundudgifter vil være betalt. Men præcist hvor meget det vil koste at optage dobbelt så mange som nu, kan Vinca Wiedemann ikke sige.

Til gengæld er de fysiske rammer på skolen gode nok til, at der kunne gå dobbelt så mange som i dag.

Annonce

»Filmskolens udfordring vil kun være økonomisk, hvis politikerne pålægger os den opgave«, siger Vinca Wiedemann.

Det er langtfra kun produktionsselskabet Miso Film, som samarbejder med de internationale streaminggiganter.

Apple Tree Productions skal omdanne den danske podcast ’Equinox 1985’ til en tv-serie for Netflix. SAM Productions er også i gang med flere serier for Netflix samt ’Erobreren’ for HBO. ’Erobreren’ har fået 21 millioner i støtte fra public service-puljen.

»Det bliver en fest, og jeg er ved at pynte op til den. Alle er meget velkomne«, siger Meta Louise Foldager Sørensen, der er direktør i selskaberne SAM Productions og Meta Film.

Indtil videre er der ingen internationale streamingtjenester, som har fået produceret deres egen danske spillefilm. Men det er kun et spørgsmål om tid, mener den oscarbelønnede danske producent Kim Magnusson, der bliver betalt af Netflix for at lede efter projekter og manuskripter, som kan blive til spillefilm hos Netflix.

De internationale streamingtjenesterne er godt i gang med at redde den danske filmbranche, siger Kim Magnusson:

»Netflix, Amazon, HBO, Apple Plus og Viaplay kommer til at tilføre mange flere penge inden for de næste 5 år, end det offentlige kan tilføre. Jeg hylder, at vi får et område, der bringer ekstra kapital til en branche, hvor vi i 10-15 år har råbt om, hvor hårdt det er for os.«

Hos Netflix bekræfter kommunikationschef Rosanna Thesing, at streamingtjenesten gerne vil lave danske spillefilm.

»Det er ikke utænkeligt, at vi inden for den nærmeste fremtid vil tilføje en dansk Netflix-film til vores sortiment«, skriver hun i en mail.

Fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S) skriver i en mail, at han glæder sig over udmeldingen om masser af aktivitet i filmbranchen, men at det endnu ikke »har givet sig udtryk i markante fald i ledighedsprocenterne for de færdiguddannede elever fra Filmskolen«.

»Nu vil jeg få Kulturministeriet til at undersøge udviklingen nærmere, og så ser jeg frem til en god dialog med branchen om det bagefter«, udtaler Rasmus Prehn.


Thomas Thorhauge

Notater om nysgerrigheden (og nysgerrighedens betingelser)

Thomas Thorhauge

Film skal efterlade dig stakåndet. Ekstatisk. Flyvende.

Thomas Thorhauge

Ruben Östlund og Janus Metz i filmsamtale:  Krig, terror, medier og mænd (Udramatiske udsagn om en højdramatisk tid)

Thomas Thorhauge

Dokumentarismens grænser og metoder

Thomas Thorhauge

Portrætter af mod og moderne liv

Thomas Thorhauge

Er der et rumvæsen til stede?

Thomas Thorhauge

Virkelighed er virkelighed er virkelighed. Er fiktion

Thomas Thorhauge

Til døden, med håb om forløsning

Thomas Thorhauge

»Lige der mellem fortiden og fremtiden«

Thomas Thorhauge

»En syvårig kan taste navnet på en tilfældig pornoskuespiller og se mangedobbelt penetrering«

Thomas Thorhauge

Gysmesteren siger det: Børns empati er i frit fald

Da Schrader mødte Bresson:   »Man har vænnet publikum til film, hvor man viser alt. Det er frygteligt. Hvis jeg ikke kan få folk til at gætte, hvis jeg er tvunget til at vise alt, er jeg ikke interesseret i at arbejde«

Thomas Thorhauge

Mester-dokumentarister i samtale:  Jeg har et skema for alle de film, jeg vil lave i mit liv. ’Kapitalen’ bliver min sidste

Filminstruktør Tobias Lindholm forføres af May el-Toukhys nye film:   I ’Dronningen’ hepper jeg i lang tid på, at Trine gør det, hun gør. Lige indtil hun gør det

Hjernerne bag 'Arvingerne' og 'Herrens veje' i samtale:   »Pludselig opdagede jeg, at mange af mine fortællinger kommer ud fra totalt undertrykt raseri. Sådan noget helt tungt, mørkt noget«

'Sex and the City'-stjerne møder dronningen af arthouse-film:  Vi gider ikke bare spille nogens mor!!

Instruktør bag Jackson-dokumentar:   Seksuelt misbrug af børn udført som grooming føles ikke som voldtægt. Grooming føles som kærlighed

Samtale om selvmord:  »Livet bliver aldrig perfekt. Man får ikke 12 hver dag, og vi skal finde nogle værktøjer, så vi kan leve med, at nogle gange har man det skidt«

Oscarvinder i samtale med sit store idol:   »Den måde, du strukturerer dine film på, virker meget provokerende på mig«

Dans i film:  Solodansen skaber et sjældent intimt rum i filmkunsten

Amalie Langballe:   Katte på film repræsenterer det fremmede, det frie og det farlige

Mads Mikkelsen om stranden i film:  Her findes den utopiske frihed

Peter Schepelern om trapper på film:  Skal du op eller ned? Leve eller dø?

Psyko­ananalytiker Tine Byrckel:   Næsten ingen, jeg kender, har set Lars von Triers klitorisscene

Eva Tind om adoption på film:   Barnet bliver ikke givet væk i kærlighed, men i modstand

Regn i film:  Den største kliché har en lang og kompleks historie

Kvindens begærlige blik:  Nu kigger kvinderne tilbage

Filmskaber Sebastian Cordes:  Nogle gange kan ventetid på film være nerve­pirrende og elektrificerende

Lars Movin om farver på film:   Filmisk alliance udløste usædvanlig teknik, som gav begrebet farvefilm en ny betydning

Migranter i film:  De afrikanske instruktører viser os migranternes historie fra deres egen synsvinkel

Essay:   Vinden er film­kunstens poetiske urkraft

Essay:  Det foruroligende hotel

Når mænd går på toilettet i film, er der en mening med det:   Mænd afslører deres sande jeg, når de vises med bukserne om anklerne

Bondeknold og filmstjerne:  Kartoflen er forbløffende udtryksfuld i film

Essay:  Tårer på film betyder kontroltab og spildte muligheder

På film er et hul ikke bare et hul:  Laura Palmers mor fjerner sit ansigt og viser et uudgrundeligt hul

Farvel til voldtægt som narrativ narko:   Fortællingerne om overgreb har ændret sig i tv-serier efter MeToo

»Jeg lever mit liv en kvart mil ad gangen«:   Denne vanvittige acceleration er det ultimative udtryk på film for vores forsøg på at opnå frihed

Maria Månson:   Jeg har set forskruede scener med slemme børn på film, der har fået mig til at kigge mine egne poder dybt i øjnene

Peter Ole Pedersen om øjne på film:  De stirrer på os, hypnotiserer os og afslører vores inderste hemmeligheder

Frit fald: Kubrick, Trier, Tarkovsky – alle de store kunstnere kæmper med tyngdekraften

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts