0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den danske film ’Druk’ er udtaget til coronaramt festival i Cannes

Selv om filmfestivalen i Cannes er aflyst i år, kan en dansk film glæde sig over æren ved at være udtaget.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Filmen ’Druk’, som instruktøren Thomas Vinterberg og filmselskabet Zentropa står bag, er blevet udtaget til hovedprogrammet ved filmfestivalen i Cannes.

Filmen har samtidig fået det prestigefyldte stempel ’official selection’. Det oplyses i en pressemeddelelse.

Oprindelig skulle filmfestivalen i Cannes have fundet sted fra 12. til 23. maj. Men på grund af coronasituationen er festivalen blevet udskudt, og lige nu ser festivalen slet ikke ud til at finde sted i år.

Derfor må den danskproducerede film nøjes med æren af at være blevet udtaget til hovedprogrammet og samtidig have fået det prestigefyldte stempel.

Filmen er blevet udvalgt til hovedprogrammet sammen med 55 andre film ud af i alt 2.067 indsendte film. Det er et rekordhøjt antal.

»Vi er stolte over at være i fornemt selskab med nogle af årets bedste film fra hele verden«, siger filmens to producere, Sisse Graum Jørgensen og Kasper Dissing, i pressemeddelelsen.

»Det er vigtigt for filmen, Zentropa og dansk film generelt at blive udtaget til de betydningsfulde internationale festivaler.

’Druk’ er et drama med skuespillere som Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen, Magnus Millang, Lars Ranthe og Maria Bonnevie i de bærende roller.

Filmen handler om nogle gymnasielærere og venner, der beslutter sig for at teste en teori om, at mennesket er født med en halv promille for lidt.

Teorien lyder, at alkohol i blodet åbner sindet for omverdenen og får kreativiteten til at stige.

I takt med at genstandene ryger indenbords, skrider eksperimentet fremad for nogle og af sporet for andre.

»Druk er en film, der har krævet usædvanlig styrke, sammenhold og masser af kærlighed«.

» Vi vil gerne benytte den her glædelige lejlighed til at sende en varm tak til Thomas, filmens spillere og hold«, siger filmens produceres i meddelelsen.

Herhjemme får ’Druk’ først biografpremiere 24. september.

Ritzau

Annonce