Nogle gange er det enkle det mest virkningsfulde.
Bevæbnet med et papskilt og tålmodighed satte den svenske pige Greta Thunberg sig ned foran Riksdagen i Stockholm og skolestrejkede for klimaet i august 2018. Og da hun slog bagdelen i brostene, satte hun samtidig gang i en revolution. Der er vel næppe det menneske, der ikke har hørt om Greta Thunberg og hendes klimaaktivisme. Hun er blevet et fænomen, man taler om Greta-effekten, hun har været nomineret til Nobels fredspris to gange (i 2019 og 2020). Man kunne blive ved.
Hendes aktivisme har bragt hende rundt i verden, hun har blandt meget andet talt i Europa-Parlamentet, i USA’s Kongres og ikke mindst holdt en ilter tale på FN’s Generalforsamling i 2019, hvor hun ytrede ordene »Hvor vover I?«. Det var, efter hun havde krydset Atlanten i en superyacht, en rejse, der tog to uger, men til gengæld ikke satte noget CO2-aftryk på klimaet. Det er en vanvittig rejse, den svenske teenager har været på de sidste to år. Men hendes budskab er enkelt: Vi skal handle nu.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
