Mellem mange film skal der spises en lille fisk, brydes en bid brød, nydes et glas drue og indtages solide mængder vand og espresso.
Hver gang jeg tiltaler en tjener, degenererer mit gamle skolefransk imidlertid uvilkårligt til et rodsammen af fransk, spansk og italiensk. Et restaurationssprog, jeg har døbt mediterranée og parlerer med et forhold til basal grammatik, som ville have fået min gamle fransklærer Hugo (udtalt Ygo) til at overveje harakiri. Jeg står ikke alene med udfordringen.
Årets hovedkonkurrence er præget af engelsksprogede film, hvor instruktøren kommer fra et andet sprogområde og også mange af skuespillerne er på udebane.
’The Lobster’, ’Tale of Tales’, ’Louder Than Bombs’, ’Youth’ og ’Chronic’ udspiller sig alle på engelsk selv om instruktørerne er fra Grækenland, Italien, Norge og Mexico.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
