0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Fotos fra filmene
Foto: Fotos fra filmene

Både den unge udgave af sangeren Morrissey (billedet) og den vilde singlekvinde Daphne anlægger facader for at beskytte sig mod andre.

Anmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anmeldelser: Kun én af to engelske portrætfilm fortjener reelt Politikens Publikumspris på CPH PIX

En mislykket biopic om unge Morrissey og et vellykket portræt af en ung og helt igennem skeptisk kvinde udgør de to engelske bidrag til Politikens Publikumspris.

Anmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Alle de nye danske film har haft stor tiltrækningskraft på publikum under årets CPH PIX-festival, der slutter onsdag. Der er blevet præsenteret mange gode nye værker i konkurrenceprogrammerne, og hovedprisen, New Talent Grand Prix, gik i weekenden til den roste danske film ’Vinterbrødre’.

Først i morgen vides det, hvem vinderen af Politikens Publikumspris er. Også blandt de 10 udenlandske film i netop den konkurrence er der flere højdepunkter, men instruktøren Mark Gills spillefilmsdebut ’England Is Mine’ er ikke et af dem.

’England Is Mine’ er historien om de purunge år i Stephen Patrick Morrisseys liv som håbefuld digter og sanger i 1970’ernes Manchester. Filmen medtager Morrisseys første møder med guitaristen og medsangskriveren Johnny Marr, men den indeholder ikke en tone af Morrisseys musik.

Jack Lowden gør sit bedste i rollen som den kejtede, poesiinteresserede Morrissey, der har vanskeligt ved at have tillid til både andre og sig selv, men hverken replikker, biroller, scenografi eller handling løfter sig fra biografisk trivia og bliver levende og interessant.

Det er i 'Daphne', at skildringen af ung usikkerhed er overbevisende.

Hvad ’England Is Mine’ mangler i nærvær, personlighed og musikalitet har derimod publikumskonkurrencens anden engelske film, der bare hedder ’Daphne’ efter sin allestedsnærværende hovedperson. Rødhårede Daphne er fyldt 30, arbejder på café i London, har ikke oprigtig tillid til nogen og lever et singleliv med færrest mulige følelser og mest mulig sprut, kokain og betydningsløs sex. Noget i hende ændrer sig, da hun en dag er vidne til, at en ekspedient i en butik bliver stukket ned. Hun er den eneste kunde i butikken, og hun holder om den sårede, mens hun venter på den ambulance, hun har ringet efter.

I første omgang reagerer hun ved at gøre, som hun plejer efter en druktur eller et tilfældigt knald: Hun prøver at fjerne sporene med mere sprut og sex. Forandringen kommer senere, og med hele kroppen og ansigtet ses udviklingen i Daphne takket være især Emily Beechans formidabelt udtryksrige og troværdige skuespil i titelrollen.

’Daphne’ er et så vedkommende og interessant portræt af en ung, nutidig kvinde, at man digter videre på fortællingen, når filmen er færdig.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?