0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anmeldelse: Hun var for ussel og for fattig til USA, men nu får hun et solidt comeback

Det er en stor bedrift, at filmen om Tonya Harding fungerer som sort komedie uden at forklejne dramaet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Rivaliseringen mellem de amerikanske skøjteprinsesser Tonya Harding og Nancy Kerrigan er blevet til en vild film om USA's kontroversielle white trash skøjteprinsesse. Kilde: Politiken / Kim Skotte / Producer: Henrik Haupt

Anmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Anmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det særlige ved Steven Rogers’ filmmanuskript til ’I, Tonya’ er ikke, at han får os til at elske skøjteskurken Tonya Harding. Det særlige er, at han gør det uden at afklæde hende de karaktertræk, der gør hende så nem at hade.

Tonya Harding var den første amerikanske kunstskøjteløber til at udføre en triple axel, men blev siden dømt medskyldig i eksmandens overfald på hendes rival Nancy Kerrigan. Den historie er velkendt. De fleste havde dengang i 1994 en holdning til sagen, og de fleste betvivlede hendes påståede uskyld.

Særligt amerikanerne lagde hende for had. Og det selv om hendes ukuelige opsætsighed mod skøjtesportens stive regler var som skrevet efter den kanoniserede americana, hvor eneren, der kæmper mod systemet, dyrkes som en helt. Men Tonya Harding var hverken renhjertet som James Stewart i ’Mr. Smith Goes To Washington’ eller cool som James Dean. Hun var white trash og born to lose, og hun var selv ude om det.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce