Kæresteparret Thomas Knudsen og Lise Skjøth Madsen deltog i Videomarathon forrige år, da konkurrencens  tema var 'En historie om kærlighed'.
Foto: Kåre Viemose

Kæresteparret Thomas Knudsen og Lise Skjøth Madsen deltog i Videomarathon forrige år, da konkurrencens tema var 'En historie om kærlighed'.

Film og tv

gør-det-selv film Videomarathon starter fredag

Den 6. omgang film for instruktører, der kan tage benene på nakken, er lige om hjørnet. Startskuddet til Videomarathon lyder fredag.

Film og tv

De er som hovedregel unge, iderige og ikke mindst hurtige. Og der er på seks år blevet tre gange flere af dem. 'De' er deltagerne i Videomarathon - et konkurrence under hvilken man på 48 timer skal optage og klippe en tre til fem minutter lang kortfilm.

iBYEN har fået tre af de involverede filmpersonligheder til at give aspirerende instruktører et par visdomsord med på vejen.

Christian Christensen, instruktør af 'Råzone'. Deltager i Videomarathon i år for første gang.

Hvad er ifølge din erfaring regel nummer 1, når man instruerer skuespillere? Regel nummer 1 er ikke at bede dem komme et bestemt sted. Man skal ikke være resultatorienteret. At bede en skuespiller græde er en katastrofe. De skal gøre det, når de selv føler for det. Det vigtigste er indlevelse. For instruktøren handler det om at holde øje med, at skuespillerne er i situationen snarere end at de prøver at ligne situationen.

Hvilken genre ville du selv vælge, hvis du kun havde 48 timer?
Det kommer an på emnet. Umiddelbart ville jeg nok vælge at lave noget visuelt interessant uden mennesker. Jeg tror, jeg ville bevæge mig væk fra traditionelle fiktionshistorier. I det hele taget tænker jeg ikke i genrer men mere i at finde ud af, hvor mange måder en given opgave kan tolkes på og så finde en indgangsvinkel. Hvis jeg finder ud af, at det skal være halvdokumentarisk med en mus, så bliver det sådan. Det her kan gå alle veje, og det er også det sjove ved det.

Har du nogle gode tricks til, hvordan man personligt håndterer det enorme tidspres og ikke mindst uforudsete begivenheder?
Forberedelse frem for alt. Lad være med at lave et program som er låst til sidste sekund. Lav en god planlægning og sørg for at lægge ekstra tid ind hist og her. Alting tager altid længere tid, end man tror. Find nogle simple ideer, som ikke er for komplicerede at udføre. Også klippemæssigt er det vigtigt at tænke det simpelt fra starten. Det er bedre at lave en lille men god ting frem for at satse på en miniature spillefilm. Den enkle ide klarer sig stærkest. og så skal du nok ikke vælge en location i Jylland, når du skal aflevere din film på Axeltorv.

Stephanie Leon, skuespiller i blandt andet Bagland og Råzone og jurymedlem i Børnevideomarathon, der i år for første gang er en tilføjelse til det 'store' videomarathon.

Hvad er ifølge din erfaring regel nummer 1, når man instruerer skuespillere?
Det vigtigste er at give ordentlig besked om den figur, skuespilleren skal spille. Instruktøren har jo en klar ide om, hvordan vedkomende skal agere, og hvordan figuren rykker sig i løbet af filmen. Instruktøren ved også, hvordan hun er følelsesmæssigt. så man kan sætte sig ind i, hvordan hun reagerer.

Er der en location du aldrig ville bruge?
Nej det tror jeg ikke. Hvis historien kræver, at man skal udendørs så skal man udendørs. Der er mange film, der bliver lavet i studier, men det synes jeg ikke så meget om. Det er meget bedre ude i virkeligheden, for så lever man sig mere ind i det. Men når man kun har 48 timer, må man overveje, om det rent praktisk er en god ide at holde sig indenfor.

Hvilken genre ville du selv vælge, hvis du kun havde 48 timer?
Jeg er selv meget til socialrealisme. Noget der ligger så tæt op af virkeligheden er langt nemmere for alle at sætte sig ind i. Det er helt sikkert nemmere for en skuespiller. Selvfølgelig ligger alle følelser og alle ideer i en og er til at finde frem, men det er nemmere, når det er noget mere hverdagsagtigt, en situation man kender, end hvis det for eksempel er noget overnaturligt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Har du nogle gode tricks til, hvordan man personligt håndterer det enorme tidspres og ikke mindst uforudsete begivenheder?
Hold dig selv i ro, så folk ikke behøver at stresse. Tal pænt til folk og respekter hinanden. Alle er der for at få det bedste ud af det og instruktør og runner er lige vigtig. Hvis man har lidt overskud kan man sagtens få noget sjovt ud af det uventede. Og meget kan man bruge aktivt i filmen.

Bjarke de Koning, Vinder af Videomarathons specialpris sidste år og jurymedlem i år.

Hvad er ifølge din erfaring regel nummer 1, når man instruerer skuespillere? I starten korrigerede jeg bare deres toneleje, og det var forkert. Det vigtigste er at spørge til dem, hvordan de har det lige nu. Finde to modstridende følelser og så bruge dem. Det gælder om at være så tæt i kontakt med skuespilleren som overhovedet muligt og skyde dig ind på skuespillerens følelsestavle. Så får du de mest ægte reaktioner.

Er der en location du aldrig ville bruge?

Næ det tror jeg ikke. Så skulle det være fordi det var farligt for skuespillerne, men ellers ikke. Tværtimod kunne jeg være fristet til at bruge noget man absolut aldrig ville bruge. Men nu du spørger, så ville jeg ikke filme på taget af en bygning i København. Det gjorde jeg i min første film, mere præcist på 5. sal, og det var ikke smart. Det var pisse koldt og upraktisk. Hellere vælge et sted hvor man har det godt, for så kan man arbejde bedre. Det kan godt være noget er æstetisk perfekt, men hvis alle på settet sidder og fryser, falder det hele alligevel til jorden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvilken genre ville du selv vælge, hvis du kun havde 48 timer? Så ville jeg vælge kærlighed. En kærlighedsnovelle. Jeg ville ikke vælge en gyser, for dem hader jeg. En decideret genre kunne være socialrealisme - eller et kærlighedsdigt, hvis det da er en genre.

Har du nogle gode tricks til, hvordan man personligt håndterer det enorme tidspres og ikke mindst uforudsete begivenheder?
Ja man går i gang og fyrer bare derudad. De to første gange tænkte og tænkte og tænkte og tilkaldte venner der skulle hjælpe mig. Men sidst, da jeg rent faktisk vandt en pris gik jeg bare i gang. Jeg filmede i fem timer uden at have noget at bruge det til, men det gav mig muligheden for at se den endelige ide klart.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce