Vølvens Forvandelse med blandt andre Stine Stengade imponerer langt fra. Foto fra filmen.

Vølvens Forvandelse med blandt andre Stine Stengade imponerer langt fra. Foto fra filmen.

Film og tv

gå væk vølv Anmeldere slagter ny dansk børnefilm

Flere dagbladsanmeldere forbander 'Vølvens Forbandelse' med Stine Stengade og Jacob Cedergren langt væk.

Film og tv

»Med påskeferien stående for døren og premiere i hele 76 biografer landet over er succesen for den danske fantasy-familiefilm ’Vølvens forbandelse’ vel nærmest en formssag. Men kom ikke og sig, at I ikke blev advaret på forhånd«.

Sådan indleder Ekstra Bladets Henrik Queitsch sin anmeldelse af den nye danske børnefilm 'Vølvens Forbandelse'.

Nordisk mytologi - nu for børn Og 'advarsel' betegner meget godt den generelle tone i anmeldelserne af dette nyeste kapitel i sagaen om, hvordan den moderne danske filmindustri opdagede landets mytologiske fortid og fandt en ny vej til børnefamiliernes sparegrise.

Tidligere har 'Guldhornene' (257.000 billetter) og 'Tempelriddernes Skat'-serien (Den seneste, nr. III, solgte 216.000 billetter) spundet guld på historier fra fordums muld, på trods af anmelderstryg.

Læs anmeldelserne fra Politiken:
'Guldhornene':
'Tempelriddernes Skat III':

Nu skal 'Vølvens Spådom' forsøge at gøre dem kunsten efter. For den lander i biograferne fredag uden kritikervind i ryggen.

På rejse i historien
Historien følger de to børn, Valdemar og Sille, som havner i en økonomisk knibe - dog ingen finanskrise, blot en bule i fars Audi - og for at skaffe penge tager de en tur i en tidsmaskine.

Tidsmaskinen er bygget af fysikeren Benedict (Jacob Cedergren), som viser sig at være en par-og-tusind år gammel herre med en udødeligshedsforbandelse hængende over hovedet.

På tidsrejsen, der har kristendommens indførelse som omdrejningspunkt, møder børnene lidt af hvert fra Danmarkshistoriens persongalleri: Harald Blåtand, Svend, Knud og Valdemar, Erik Klipping i Finderup Lade og ikke mindst titlens forbandelses-kastende vølve, spillet Stine Stengade.

»Forbandet ringe«
Henrik Queitsch har to hjerter til overs for dette sammenkog, som han kalder »forbandet ringe« lige så forudsigelig og klichéfyldt »som Far Til Fire på Nationalmuseet«.

I Information, som ikke giver karakter, tager Christian Monggård hatten af for filmens forsøg på at banke lidt Danmarkshistorie ind i bolden på nutidens 'High School Musical'-unge.

»Men lige så snart de to børn sendes tilbage i tiden, går der frilandsmuseum i både kulisser og skuespil, ligesom de såkaldte spændingsscener er alt andet end spændende«.

Dermed forsvinder troværdigheden ud af historien, hvilket er katastrofalt for filmen, mener Monggård.

Discount-underholdning
Politikens Kim Skotte er heller ikke imponeret - hverken over scenografien eller helheden:

»’Vølvens forbandelse’ er tæt på at ligne dansk børnefilms forbandelse i disse år: Småhyggeligcool discount-underholdning uden mange ambitioner. Hvis man ser bort fra ambitionen om at transformere en tidsmaskine til en pengemaskine«.

»Skal man rejse i Danmarkshistorien, skal den helst ikke ligne noget billigt skidt. At tidsmaskinen ligner en blanding af en roterende elevator og en vandrutsjebane fjerner heller ikke indtrykket af, at ’Vølvens Forbandelse’ ikke har haft penge nok«, skriver Skotte og giver bare to hjerter til filmen.

Egnsteater
Berlingske Tidendes Ann Lind Andersen har ikke helt så skidt en oplevelse med 'Vølvens Forbandelse' som sine kollegaer.

Modsat Henrik Queitsch synes hun, at den »slet skjulte historie-lære« trods alt hæver filmen over netop 'Far Til Fire'-fjolleriet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvad der er sværere at ignorere er, at der er noget egnsteater over de historiske scener og at historien, meget typisk for danske børnefilm, mod slutningen bliver afviklet lidt henkastet og sjusket«, skriver Ann Lind Andersen og giver tre stjerner til det, hun kalder en »fedtfattig film«.

Ikke det værste

Jyllandpostens Sophie Engberg Sonne er også en af de mere positive røster i anmelderkorpset.

Hun giver tre stjerner til 'Vølvens Forbandelse', som ifølge anmelderen har: »...netop den netop den blanding af genkendelig familiefilm og spændende eventyr, der karakteriserer tv-julekalendere« og fortælles med »stor pædagogisk indsigt af den debuterende instruktør Mogens Hagedorn«.

Men så vokser træerne heller ikke ind i himlen - eller Valhalla, for den sags skyld:

»Det er hverken sindsoprivende eller nytænkende, og 'Vølvens forbandelse' kunne med fordel være blevet fortalt i tv-form, men nu hvor den er i biograferne, er den slet ikke det værste, man kan udsætte sine børn for«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden