Tilknappet. Han har en gang ødelagt en fest ved ikke at sige et ord. Men stilheden kan være ganske konstruktiv, særligt på film, mener den tidlige professionelle danser Mads Mikkelsen. Foto: Jacob Ehrbahn

Tilknappet. Han har en gang ødelagt en fest ved ikke at sige et ord. Men stilheden kan være ganske konstruktiv, særligt på film, mener den tidlige professionelle danser Mads Mikkelsen. Foto: Jacob Ehrbahn

Film og tv

Mads Mikkelsen er træt af al den snak

Stjernen ytrer ikke et eneste ord som enøjet viking i ’Valhalla Rising’. Det passer ham glimrende.

Film og tv

Det giver en knasende lyd, da stenen rammer baghovedet.

Tre, fire, fem gange hæver den rasende viking stenen og lader den falde mod sin modstanders hoved med en kraft, så det sprøjter med lyserød hjernemasse og kraniestykker.

Til sidst ligger manden stille under den enøjede sejrherre, der står tilbage, bundet som et dyr til en pæl, midt i den smattede, sorte kamparena. Hans ene åbne øje stirrer mod det publikum, der har fulgt kampen.

Men hans mund er lukket.

Det visuelle medie
Vi er under ti minutter inde i filmen ’Valhalla Rising’. På den tid har filmens hovedperson One-Eye, en blanding af en kamphund og en slave, nået at dræbe tre mennesker med sine næver.

Til gengæld har han ikke sagt et eneste ord.

One-Eye kommer til at dræbe igen, men munden forbliver lukket i alle filmens 100 minutter.

»I lang tid har man ikke brugt filmen til det, den kan. Man har ladet den fise ud som visuelt medie ved at lade karaktererne tale og tale og tale. Det har vi så ikke gjort den her gang«, siger skuespiller Mads Mikkelsen.

Tonny Stravinsky
Han spiller hovedrollen som den stumme viking i Nicolas Winding Refns nye film ’Valhalla Rising’.

Et vikingeepos af meget få ord og store, smukke billeder, der af og til brydes af pludselige, potente voldsscener.



Det var i Winding Refns debutfilm ’Pusher’, at Mads Mikkelsen fik sit gennembrud i dansk film for 14 år siden.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og i tiden mellem ’Pusher’s socialrealistiske taber Tonny til Valhallas ordknappe One-Eye har Mads Mikkelsen forvandlet sig fra dansk skuespiller til international filmstjerne med hovedroller i stort opsatte udenlandske film. Fra James Bond-skurken Le Chiffre til russisk komponist i filmen ’Coco Chanel & Igor Stravinsky’.



Journalisten må vente
Også forberedelserne til interviewet med Mads Mikkelsen giver indtrykket af en international stjerne.

Interviewet kan kun gennemføres én bestemt dag, på ét bestemt tidspunkt, ét bestemt sted. Og så kommer Mads Mikkelsen alligevel 45 minutter for sent til de tre kvarter, som hans PR-medarbejder har understreget, at både interview og fotosession skal holdes indenfor.

Han ser dog rimelig dansk ud, som han ankommer der i gangen mellem filmkontorerne i København. Halvforkølet i en rød Adidas-vindjakke og tophue. Fotografen får hånden, mens journalisten må vente lidt. Først skal en filmplakat på væggen studeres nærmere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De 45 minutter er gået i gang med stjernen, der har ry for at holde sine møder med pressen til et minimum.

En gorilla i et bur
Hvad Mads Mikkelsen mangler i gejst over for interview, har han til gengæld i forhold til ’Valhalla Rising’, der har været undervejs siden 2008.

»Det er en helt anden type film end dem, man normalt ser. Det er absolut en smal kunstfilm, hvor der sker meget lidt, men hvor billederne fortæller meget. Det er en form for film, vi ikke har set herhjemme de seneste 80 år. Den tager skridtet fuldt ud. Og det er et meget modigt og voldsomt skridt«.

At det indebar at holde mund i en hel film, virkede derfor helt naturligt og nødvendigt.

»Det er lidt uortodokst, og jeg har ikke prøvet det før. Men det går jo hånd i hånd med filmens form, der er inspireret af Kurosawas samuraifilm og Andrej Tarkovskij. Det er jo ikke en mand, vi har at gøre med, men en gorilla i et bur. Det ville være absurd, hvis han pludselig sagde noget«.

Det fysiske sprog
Uden ord og replikker flyttede Mads Mikkelsen i stedet sin opmærksomhed til det fysiske.

»I ’Pusher’-filmene diskuterede vi psykologien bag karakteren. Men i denne film talte vi slet ikke om One-Eye. Der var ikke noget at diskutere. Han tænker fra A til B: Nu skal jeg spise. Nu skal jeg slå ham der ihjel. Derfor var mit fokus på den fysiske tilstedeværelse. På den måde blev det mere en slags danseforestilling«, siger Mads Mikkelsen.

Umiddelbart er der langt fra dans til en mundlam dræberviking, der sandsynligvis ville brække halsen på den første danser, der vimsede inden for hans rækkevidde.

Men forbindelsen ligger i det fysiske, ordløse sprog i dansen. Og i Mads Mikkelsen, der selv har arbejdet som moderne danser i otte år, før han blev skuespiller.

De taler, taler og taler
De ordknappe karakterer og det store fokus på billedsiden i Valhalla Rising er ifølge Mads Mikkelsen noget, andre film kunne tage ved lære af.

»Jeg synes, der er en tendens til, at vi opfatter film som noget, hvor folk skal tale til hinanden hele tiden. I virkeligheden er filmen og bogen ikke kommet særligt langt fra hinanden«, siger han.

»Ofte må man som skuespiller i replikkerne forklare, hvad forfatteren mener med filmen. Men den slags replikker bør være unødvendige. Så må de altså tage sig sammen og forklare det på en anden måde. For hvad fanden er det for et menneske, der står og forklarer sin baggrund?«.

»På den måde har jeg altid været fortaler for at gøre det uden for mange ord«.

PR-damen stikker hovedet ind i mødelokalet. De 45 minutter er gået, lader hun forstå. Der er blevet sagt de ord, der skal siges.

Mads Mikkelsen skal videre. Han skal lave pressearbejde for endnu en film – den amerikanske ’Clash of the Titans’. Her står den igen på forhistoriske slagsmål, men her har han trods alt replikker.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce