Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Producenter undrer sig over Krumme-dommen

»Der er intet principielt i den dom«, lyder det fra Producentforeningen.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er intet principielt i, at Højesteret har idømt filmproducent Regner Grasten at betale erstatning til instruktør Morten Lorentzen, fordi Grasten ændrede i en film uden at aftale det med instruktøren.

Det mener Producentforeningen, selv om Danske Filminstruktører ser dommen som en stadfæstelse af instruktørens kunstneriske frihed.

FILMINSTRUKTØRER

»Jeg er lodret uenig i, at der skulle være noget principielt i dommen«, siger Klaus Hansen, direktør i Producentforeningen.

Grasten gjorde Krumme-film lysere
Dommen er forløsningen på en mangeårig tvist i kølvandet på familiefilmen ’Krummerne – så er det jul igen’ fra 2006.

Instruktør Morten Lorentzen sagsøgte filmens producent, Regner Grasten, og krævede erstatning, fordi Regner Grasten ændrede i filmen mod instruktørens vilje - og uden forudgående aftale.

Producenten fik gjort Krumme-filmen lysere, da han fandt tonen og farvesammensætningen for mørk, mens han samtidig trak Morten Lorentzen en tredjedel i løn.

Mandag gav Højesteret så Morten Lorentzen medhold i sagen, og Regner Grasten skal nu betale 187.500 kroner samt sagsomkostninger på 35.000 kroner.

Principiel dom ville give vide beføjelser
Men hvis dommen skulle være af principiel karakter vil den give instruktørerne alt for vide beføjelser, mener Producentforeningen:

»Hvis det havde været en diskussion om, hvem der har retten til 'final cut', så skulle final cut gå så langt, som at instruktøren kan lave en film og colorgrade (farvegradere, red.) den, så den ikke kan møde sit publikum. Det går ikke«, siger Klaus Hansen.

Han mener derimod blot, at dommen kan ses som en afgørelse i den konkrete sag.

Undrer sig over afgørelse

Og den afgørelse undrer han sig over, da han mener, at Morten Lorentzen gjorde filmen meget mørkere og mere dyster, end aftalen med producenten lagde op til.

»En film af Krummernes karakter er en kommerciel film, og så bliver man nødt til at indrette den efter, hvad publikum gerne vil have. I den her sag er instruktøren gået langt ud over, hvad der er aftalt omkring filmens udseende«, siger Claus Hansen.

KRUMME-PRODUCENT

»Når han (Morten Lorentzen, red.) alligevel vandt sagen, må vi i Producentforeningen i fremtiden råde vores medlemmer til at være meget mere skarpe og præcise i de aftaler, der indgås mellem instruktører og producenter«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden