Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

jubel. Filmproducent Regner Grasten har tabt en sag ved Højesteret, hvor han var sagsøgt af instruktør Morten Lorentzen for at ændre Krumme-film uden om instruktøren.
Foto: ASTRID DALUM

jubel. Filmproducent Regner Grasten har tabt en sag ved Højesteret, hvor han var sagsøgt af instruktør Morten Lorentzen for at ændre Krumme-film uden om instruktøren.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Filminstruktører: Krumme-dom stadfæster kunstnerisk frihed

Filminstruktører ser det som stor sejr, at Grasten tabte højesteretssag om Krumme-film.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Filminstruktører i Danmark har vundet en stor sejr.

Det mener interesseorganisationen Danske Filminstruktører, efter at Højesteret tidligere i dag dømte producent Regner Grasten til at betale 187.500 kroner i erstatning til filminstruktør Morten Lorentzen.

»Højesteret har stadfæstet instruktørens kunstneriske frihed, og det vækker stor glæde«, siger Sandra Piras, sekretariatschef ved Danske Filminstruktører.

Krumme-instruktør sagsøgte Grasten Dommen er forløsningen på en mangeårig tvist i kølvandet på familiefilmen ’Krummerne – så er det jul igen’ fra 2006.

Instruktør Morten Lorentzen sagsøgte filmens producent, Regner Grasten, og krævede erstatning, fordi Regner Grasten ændrede i filmen mod instruktørens vilje - og uden forudgående aftale.

Producenten fik gjort Krumme-filmen lysere, da han fandt tonen og farvesammensætningen for mørk, mens han samtidig trak Morten Lorentzen en tredjedel i løn.

»I Danmark har instruktøren final cut-retten så det er instruktørens vision, vi ser på lærredet. Den her sag satte spørgsmålstegn ved retten, men nu har vi Højesterets ord for, at instruktøren fortsat har det sidste kunstneriske ord«, siger Sandra Piras.

Mørket var bevidst kunstnerisk valg
Hun hæfter sig desuden ved, at det var en klar aftale mellem Morten Lorentzen og Regner Grasten, at filmen skulle være mere dyster end tidligere Krumme-film.

»Fra starten tog man det kunstneriske valg, at den skulle have et mørkere udtryk end normalt. Og så er det selvfølgelig ikke i orden, at producenten retter i den og tilbageholder løn«, siger Sandra Piras.

LÆS DOMMEN(eksternt link)

Højesteretsdommen kan blive særdeles vigtig fremadrettet for instruktørerne.

»Det er vigtigt at få stadfæstet den kunstneriske frihed, fordi vi kan se de tendenser, der især er i USA. Der skal instruktøren ind imellem finde sig i, at hans værker bliver klippet om, og at for eksempel han ikke kan bestemme, hvem der skal spille hovedrollerne«, siger Sandra Piras.

Instruktører: Det er i publikums interesse
Men det er ikke kun i instruktørens interesse, at han har det sidste ord.

Det er også i publikums, mener Danske Filminstruktører.

»Det giver det bedste resultat, at instruktøren har sin kunstneriske frihed. Man må ikke glemme, at det er instruktøren, der er uddannet til at skabe de her værker«, siger Sandra Piras.

Instruktør: Skandale, hvis Grasten havde vundet

Krumme-instruktør Morten Lorentzen jubler også over Højesterets dom.

Ikke så meget fordi den sikrer ham 187.500 kroner plus sagsomkostninger på 35.000 kroner, men især på grund af det principielle i dommen.

KRUMME-PRODUCENT

»Højesteretssager danner præcedens, og hvis Regner Grasten havde vundet, ville producenterne i fremtiden kunne pille ved alle de kunstneriske beslutninger, vi instruktører tog«, siger Morten Lorentzen.

»Så kunne en producent stå og være med i klipningen af en film og overrule instruktørens beslutninger. Det havde været en skandale«, uddyber han.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden