Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

kunderne=patienter.  I Sofie Tønsbergs 'Parykatelieret' er vi med på en frisørsalon. Det er blevet til en veludført film om at have kræft.
Foto: fra filmen

kunderne=patienter. I Sofie Tønsbergs 'Parykatelieret' er vi med på en frisørsalon. Det er blevet til en veludført film om at have kræft.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De bedste nye dokumentarister er også de mest konkrete

En hel årgang kun med kvinder afslutter deres uddannelse på Filmskolens dokumentariske linje.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De danser, og de ryger vandpiber.

Kun kvinder er de. Med og uden slør.

I Rania M. Tawfiks afgangsfilm på dokumentarlinjen – den såkaldte tv-uddannelse – fra Den Danske Filmskole er der ingen medvirkende mænd. Alle er unge piger, der har det ligesom Sahar siger i åbningsscenen: »Når jeg danser, er jeg glad«.

De ler, og de danser. De ryger, og de smiler.

Ingen speak forstyrrer Tawfiks film ’En let brise’, som giver et tæt indblik i dansen, men heller ikke mere. Det er samværet pigerne imellem, som bærer filmen.

Sahars vemodige blik under påføring af neglelak på hænderne er, sammen med stille billeder, velgørende passager for filmen, men derudover er den mest dans og skønhed. Æggende kroppe, smukke pailletklingende tørklæder i en ukommenteret, helstøbt billed- og musikreportage fra et andet etnisk Danmark end det sædvanlige.

Også dans er der i Sun Hee Engelstofts film ’Uden ord’ om Martine, der har mistet sin stemme. Sammen med sin søster Erika forsøger hun at få den tilbage. Martines stemmesvigt er et mysterium, og den delvis sort-hvide films rekonstruktion af det understreger det mystiske uden i første omgang at opklare, hvad der er sket.

En meget modig, men ikke helstøbt film. Man lades lidt forvirret tilbage.

Det gør ondt at være syg
Tilfældigvis er samtlige ni afgangselever fra Filmskolens dokumentarlinje kvinder i år. Det betyder ikke, at de alle har fokus på pigeliv.

Ina Lindgreens ’Grænseland’ handler om drenge mellem børn og mænd. Ikke mindst billederne af drengenes køjesenge af fyrretræ og intense nærbilleder af enkelte drenge gør indtryk. Her leges med æstetikken, og der skabes en udvikling ved god hjælp af kapiteloverskrifter.

I ’Parykatelieret’ af Sofie Tønsberg er vi med på en frisørsalon, hvor der foran kuglerunde spejle – velanvendte i filmen – ordnes hår, styles parykker, fortælles personlige historier om kemoterapi og i det hele taget skildres mennesker gennem en vinklet, veludnyttet optik.

Ideen er god, rammen med frisørsalonen er en foræring, og Sofie Tønsberg bruger mulighederne, så man bliver fængslet af historie og salonens medvirkende kunder.

Uden at være nærgående går hun tæt på kræftpatienterne i mange aldre og skildrer deres livsduelighed og -lyst. Man ser kvinder få glimtet i øjnene tilbage og andre kvinder, hvor en paryk bare »ikke er værst«, men det er også nok. Lige der. Selv om man kan se, at det gør ondt at være syg.

Fine billeder
Der fiskes. Dyr. Og bølgepap.

I Thorup Strand ved Jammerbugten, hvor Sine Skibsholt har fundet et fiskersamfund med så megen lokaldialekt, at hendes film er tekstet. Et stykke forunderligt om end afsides Danmark skildres loyalt i filmen, hvor man heldigvis ikke fornemmer så meget som en enkelt ufin tone af nyfigenhed.

’Ved havet’, som Sine Skibsholts film hedder, er med sine billeder af himmel, hav og fiskere en meget fin afgangsfilm. Brian Curt Petersens billeder af menneskene og inde fra skibet fortæller i sig selv en historie.

At være præcis sætter en ramme for fortællingen, som derefter kan brede sig nok så meget perspektiverende ud over ideen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Hele 67 år har Ruth og Arne i Mira Jargils film ’Den tid vi har’ været sammen. Nu skal Ruth dø, og Arne skal og vil hjælpe hende gennem den sidste tid. Uden ynk, men med hjertevarme og ydmyghed viser Mira Jargil, hvor tæt parret er forbundet i en film, hvor stillbilleder af deres fælles fortid bidrager til forståelsen.

En smuk oplevelse, hvor også nærbillederne af den syge Ruth er rørende. »Du er dejlig varm«, siger Arne til Ruth og tilføjer: »Kan du mærke, at jeg er her? Sover du? Du svæver måske?«. Det er så fint skildret.

Bredt felt
Siden hun var 2 år, har instruktøren Lea Glob ikke set sin rødskæggede far, der havde et sejlskib tatoveret på brystet. Da hun var 18, begik han selvmord i en fængselscelle, og sorgen og glæden fra barndommen beskrives i filmen i fortællende rekonstruktioner.

Lea Glob har både ører og blik for skæringspunkter og udnytter fint det materiale om faderen, hun har haft til rådighed. Hendes egen fortællerstemme er filmens gennemgående tråd sammen med en et indrammet billede.

Også i Kasia Køhler Larsens film ’Den lille isbryder’ er temaet mødet med en forsvunden far. Hun tager tilbage til sin barndoms kvarter Kazury i Warszawa, hvor hun genser sin far og meget fint i både ord og billeder formulerer, hvad de havde sammen.

Nogle af de bedste af årets afgangsfilm er også de mest konkrete. At være præcis sætter en ramme for fortællingen, som derefter kan brede sig nok så meget perspektiverende ud over ideen.

En af de mere problematiske film er derfor også Anita Hoplands ’Under mørket’, der er et forsøg på at filmatisere angstens grimme ansigt. Hensigten er god, men udførelsen er svær om end seriøs og ikke talentløs i et bredt felt af forskellige, interessante afgangsfilm.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden