Det tog 18 måneder at filme 'Coraline', fordi instruktøren Henry Selicks valgte at gøre brug af teknikken stopmotion.
Foto: Foto fra filmen

Det tog 18 måneder at filme 'Coraline', fordi instruktøren Henry Selicks valgte at gøre brug af teknikken stopmotion.

Film og tv

interview Ny børnegyser får voksne til at tænde lyset

Gyserhistorien om den ensomme pige Coraline er vokset til et globalt kulturfænomen. På fredag har filmatiseringen premiere.

Film og tv

I 1990 var den britiske forfatter Neil Gaimans datter Holly bare 4 år gammel.

Men hun viste allerede dengang, at hun havde arvet sin fars forfattertalent.

Når hun kom hjem fra børnehaven og så sin far sidde ved skrivebordet, lod hun legetøj være legetøj og kravlede op på hans skød, hvor hun fortalte ham sine egne historier.

Historierne handlede ikke om prinser og prinsesser.

Det var dystre fortællinger om små piger, som kom hjem fra børnehave og opdagede, at deres mødre i virkeligheden var onde hekse, der havde kidnappet pigernes rigtige forældre.

Et globalt kulturfænomen
Historierne fascinerede Neil Gaiman, og til sidst besluttede han sig for at finde nogle uhyggelige børnebøger, som Holly kunne læse, når hun nu var så interesseret.

»Så opdagede jeg, at der ikke var nogen, der skrev gysere for små børn, og så tænkte jeg: Jeg er forfatter, så jeg skriver den da bare til hende. Og det er faktisk sådan, historien om Coraline begyndte«, fortæller Neil Gaiman.

I dag er ’Coraline’ blevet et globalt kulturfænomen. Bogen alene har solgt over en million eksemplarer på 30 forskellige sprog.

Historien er blevet omsat til både musical, dukketeater og almindeligt drama. Sidste år udkom tegneserien.

Og på fredag, næsten 20 år efter at Neil Gaiman fik sin idé, har filmen om den lille pige Coraline premiere i biografer over hele landet – verdens længste dukkefilm og den første i 3-D.

En uhyggelig børnebog
’Coraline’ er historien om en lille pige, der flytter ind i en ny lejlighed sammen med sine forældre.

De har altid travlt og overlader hende til sig selv det meste af tiden. En dag finder Coraline en skjult dør i den fine stue.

Om dagen er den muret til, men om natten fører den ind til en lejlighed magen til hendes egen, bare spejlvendt.

Her finder Coraline en anden mor og en anden far. To væsner, som ligner hendes forældre på en prik.

Der er dog en forskel.

Der sidder nemlig to sorte knapper, hvor deres øjne burde sidde.

De nye forældre vil hellere end gerne give Coraline al den opmærksomhed, hendes rigtige forældre ikke giver hende.

De kræver dog, at Coraline også selv syr to sorte knapper i øjnene.

Bogen er en gyser
Da Coraline vender tilbage til den normale verden, er hendes forældre forsvundet, kidnappet af den falske mor, og det er nu op til hende selv at få dem tilbage.

Handlingen lyder ikke som en typisk historie for små børn, og Neil Gaiman lægger heller ikke skjul på, at bogen er en gyser.

Men det er for det meste voksne mennesker, som fortæller ham, at de ikke turde slukke lyset, da de havde læst bogen.

»Det er en bog, som voksne bliver mere bange for end deres børn.

Jeg tror, det er, fordi de læser en historie om en lille pige, som er i meget stor fare, mens børn læser om et barn som dem selv, der oplever et eventyr«, forklarer han.

Neil Gaiman prøver også at lære sine unge læsere, hvad det vil sige at være modig, ved at lade Coraline konfrontere sin falske mor uden hjælp fra andre.

»Da jeg var barn, troede jeg, at man var modig, hvis man ikke var bange. Men da jeg blev ældre, opdagede jeg, at det at være modig er, når man stadig gør noget, selv om man er bange. Det har jeg prøvet at få med i historien«, forklarer han.

Et hul fra Harry Potter
’Coraline’ udkom først i 2002, over 10 år efter at Neil Gaiman begyndte på historien, som skulle underholde hans lille datter.

»Vi har et udtryk her i England, der hedder, at skomagerens børn går barfodet. Og det er egentlig, hvad der skete med ’Coraline’. Jeg skrev kun på den for min datters skyld, og en dag kiggede jeg op og så, at den datter, jeg skrev bogen til, var blevet for gammel«, forklarer Neil Gaiman.

Heldigvis havde han en datter mere. Maddy var på det tidspunkt 5 år gammel og kunne stadig få noget ud af bogen, hvis han bare kunne gøre den færdig.

»Jeg havde ikke tid til at skrive, så i stedet havde jeg en notesbog ved min seng, som jeg skrev 50 ord i hver aften i stedet for at læse, før jeg lagde mig til at sove. Med 50 ord hver nat tog det cirka tre nætter at færdiggøre en side, og sådan fortsatte jeg i flere år, indtil historien var færdig«.
En øjeblikkelig succes

Neil Gaiman blev færdig med manuskriptet til historien i 2000, men på det tidspunkt mente hans forlag, at han skulle fokusere på sin nyeste voksenbog, ’American Gods’.

To år senere, da Neil Gaiman havde skrevet ’American Gods’ færdig og udgivet den, gav forlaget så endelig grønt lys til at udgive ’Coraline’.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Bogen blev en øjeblikkelig succes og strøg direkte ind på New York Times’ bestsellerliste og blev også modtaget godt af kritikerne.

I løbet af det efterfølgende år nåede den også at markere sig ved diverse prisuddelinger.

Neil Gaiman mener selv, at den store succes skyldes, at hele verden det år ventede på, at J.K. Rowling skulle udgive sin næste bog om Harry Potter.

Den britiske forfatterinde endte nemlig med at overskride sin deadline, og i stedet fik ’Coraline’ al opmærksomheden.

»På det tidspunkt var børnebøger blevet seriøse nyheder, og pludselig fik man rigtige anmeldelser i stedet for bare at blive nævnt i notespalterne«, fortæller Neil Gaiman.

Børn skal respekteres
Netop det at blive taget seriøst er også et gennemgående tema i historien.

Gennem hele eventyret kæmper Coraline for at komme i kontakt med de voksne, men ingen af dem lægger mærke til hende, og når de snakker til hende, kalder de hende fejlagtigt Caroline.

De eneste, som giver Coraline den opmærksomhed, hun gerne vil have, er hendes falske forældre, som i virkeligheden har skumle planer med hende.

»Jeg ville gerne fortælle børn, at de mennesker, som elsker dig, måske ikke altid giver dig den opmærksomhed, du gerne vil have, og at dem, som giver dig opmærksomhed hele tiden, ikke altid har de bedste intentioner for dig«, forklarer Neil Gaiman.

Selv om Neil Gaiman hele tiden skrev ’Coraline’ med sine små døtre i tankerne, gjorde han en dyd ud af, at det ikke skulle være en almindelig børnebog.

»Jeg mener, at det er vigtigt at tage børn seriøst og undgå at skrive ned til dem«.

Derfor bruger Neil Gaiman også den sidste del af historien til at bevise over for læserne, at de utrolige ting, Coraline oplever i den spejlvendte verden, er virkelige og ikke bare en skør piges dagdrømme.

»Jeg bryder mig virkelig ikke om bøger, hvor hovedpersonen kommer ind i en magisk verden, hvor de oplever en masse ting, som de så kan bruge til at løse deres problemer i den virkelig verden med, når de vender tilbage«, forklarer han.

En lang produktionstid
Siden udgivelsen af ’Coraline’ er historien om den modige pige vokset fra en børnebog på 170 sider til et verdensomspændende fænomen.

Bogen er blevet oversat til 30 forskellige sprog. Sidste år blev den genfortalt i tegneserieform af den engelske tegner P. Craig Russel.

Tidligere på året kom computerspillet baseret på filmen. Og i øjeblikket opfører The Lucille Lortel Theatre i New York en musical baseret på Neil Gaimans forlæg.

Filmrettighederne til ’Coraline’ blev solgt, allerede før bogen blev udgivet. Alligevel skulle der gå næsten 10 år, før den nu får premiere.

Da Neil Gaiman i 2000 havde færdiggjort manuskriptet til bogen, sendte han det med det samme til den amerikanske instruktør Henry Selick.

Amerikaneren havde i lang tid fascineret Neil Gaiman med sine dukkefilm, blandt andet ’The Nightmare Before Christmas’ og ’James and the Giang Peach’, så han var forfatterens førstevalg.

En omstændig affære
Henry Selick sagde ja til at lave filmen med det samme, og efter at have overvejet en computeranimeret film faldt valget på endnu en dukkefilm.

At lave en dukkefilm er en omstændelig affære.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I 2004 begyndte Henry Selicks folk at producere de omfattende kulisser og modellere karaktererne i filmen.

To år efter kunne holdet så endelig gå i gang med 18 måneders optagelser for at producere det, der nu er blevet til verdens længste dukkefilm og derudover den første af slagsen, som er optaget i 3-D.

Selv om ’Coraline’ efterhånden er vokset til en kæmpesucces, har han ingen planer om at skrive en efterfølger.

»Når folk spørger mig, siger jeg altid, at hvis jeg finder på en historie, der er bedre end ’Coraline’, så skriver jeg den, men jeg tror aldrig nogensinde, at jeg ville være i stand til det«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce