vulgær CONNAISSEUR. Craig Frank har samlet på bandeord, siden han kom til Danmark for 20 år siden. Hans første favorit var 'kødhoved', lige nu er det 'piksvin'. Interessen for vulgariteter lever Craig Frank fuldt ud i sin nye animationsfilm 'Jensen & Jensen'.
Foto: Finn Frandsen

vulgær CONNAISSEUR. Craig Frank har samlet på bandeord, siden han kom til Danmark for 20 år siden. Hans første favorit var 'kødhoved', lige nu er det 'piksvin'. Interessen for vulgariteter lever Craig Frank fuldt ud i sin nye animationsfilm 'Jensen & Jensen'.

Film og tv

Udskældt instruktør: Det er jo ikke en anmelderfilm

Instruktør Craig Frank er aktuel med den voldelige og vulgære 'Jensen og Jensen'.

Film og tv

Lige nu er det piksvin, der er Craig Franks favoritbandeord.

Det er et ud af et stort felt af favoritter, som vil blive præsenteret i løbet af denne artikel. Så læsere med en brændende antipati mod vulgært sprog: Det er tid til at bladre videre. Der vil blive bandet, men med et formål.

Der findes mening, politisk satire og sågar brødrekærlighed midt mellem vulgariteterne, mener instruktøren selv.

Så altså: Piksvin.

LÆS OGSÅ »Jeg elsker, at det er sådan et visuelt ord. Et piksvin. Man kan lige se det for sig«, siger Craig Frank, en kort mand med gråt grydehår og brune lædersandaler. Det var en håndværker med grov mund, der råbte bandeordet ad sin kammerat, og tilfældigt også til Craig Frank, der kom forbi.

Han puttede det i brystlommen og ind i sin nye film ’Jensen & Jensen’, som er en animationsfilm om brødrene Jimmy og Bjarne Jensen.

Begge ret gennemsnitlige, lidt bøvede og slet ikke prototyper på rigtige helte. Filmen foregår i København 2019, i en dystopisk fremtid, hvor finanskrisen er eskaleret og har efterladt en by i kaos.

Mildest talt hård modtagelse
Da Craig Frank for nogle år tilbage havde premiere på animationsfilmudgaven af Claus Deleurans tegneserieklassiker ’Rejsen til Saturn’, blev den anmeldt fra lunkent til jublende. Med Politiken på den sidste vogn.

Helt sådan kan man ikke sige om ’Jensen & Jensen’, der fik premiere i torsdags.

Her i avisen gav Søren Vinterberg tre hjerter under overskriften ’Grove løjer og uskarp satire’.

Berlingske gav én stjerne og kalder filmen »plat, dum og beskidt«, og kigger Craig Frank rundt i aviserne, der har anmeldt hans værk, er der ikke ligefrem stjerneklart. Det havde han sådan set også regnet med.

»Det er jo ikke en anmelderfilm«, siger han. »Og det er heller ikke en specielt intellektuel film«.

Men selv om filmen ikke er intellektuel, betyder det ikke, at den er dum, mener instruktøren, der i 2008 solgte 400.000 biografbilletter til ’Rejsen til Saturn’.

EU-parlamentet på hjul
I ’Jensen & Jensen’ er Folketinget jævnet med jorden for at gøre plads til Danmarksbanken – som alligevel styrer hele bulen – og rockerne har overtaget politiets rolle og kværner rundt på motorcykler for at dele dummebøder og flade ud.

På grund af mangel på mønt bliver brødrene Jensen ved et tilfælde dusørjægere på jagt efter klodens største forbryder.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og selv om det måske lyder letbenet, er der alvor bag bandeordene, de bare bryster og de overdimensionerede dildoer, forklarer Craig Frank. Og kritik:

»I filmen er EU-parlamentet kommet på hjul og kører mellem Bruxelles og Strasbourg. Altså prøv lige at tænke på, at vi faktisk flytter alting – i virkeligheden – mellem de to byer, fordi man ikke kunne blive politisk enige. Tænk lige over, hvor mange penge det koster? Det er grotesk«.

Han håber, at publikum ud over en lang række gode grin får en lille gnist af oprør med hjem fra mørket.

Jeg vil gerne fortælle folk, at man skal passe på med at institutionalisere alting. Når noget bliver en institution, bliver det umenneskeligt.



»Jeg vil gerne fortælle folk, at man skal passe på med at institutionalisere alting. Når noget bliver en institution, bliver det umenneskeligt, jeg vil gerne vise et menneskeligt billede af institutionerne. Derfor ser vi Sarkozy som Napoleon – for magt er farlig og korrumperer – og paven i sengen i stedet for ude på balkonen. Det viser, at de er mennesker«.



Ud over de politiske kommentarer handler filmen om, hvordan et par brødre holder sammen i nødens stund, selv om de egentlig i begyndelsen ikke har for meget tilovers for hinanden. Ideen om brødrene kommer fra Craig Franks egne tvillingesønner.

»Da mine sønner var små, sloges de 60-70 procent af tiden. Alligevel sad de og fnes sammen som små piger, inden de skulle i seng. Det der sammenhold, de havde, selv om de hele tiden var efter hinanden. Det fik mig til at ville lave en buddy movie, hvor man virkelig følger to karakterer tæt. Selv om resten af filmen er grovkornet, er der et ægte emotionelt bånd mellem brødrene«, siger Craig Frank.

Kokain og jagtgeværer

Af og til smutter et bandeord ud gennem Craig Franks kroniske grin, og det virker lidt som en fejloversat film, når ord som »pikkesjovt« og »røvhoveder« ruller over tungen på den lille mand, hvis ydre signalerer universitetsbibliotek. Og hvad er så genren på sådan en film? Dickflick. Ligesom de amerikanske romantiske tøsefilm, chickflicks, der udkommer omkring valentinsdag og handler om parforhold, pigemiddage og perfekte mænd. Her er det dick i stedet for chick. En pikfilm – ikke en pigefilm. Der appellerer til mænd, men som gerne må få mændene til at tage kæresten med i biografen, ligesom pigerne gerne gør det 14. februar.







»Der må gerne komme familier, det må der have gjort til ’Rejsen til Saturn’, når den solgte så godt. Det håber jeg også, der gør til ’Jensen & Jensen’«, siger Craig Frank – og er sjældent stille et øjeblik.Skulle du måske ikke have skruet lidt ned for Carla Bruni med lange bryster og en skaldet Pia Kjærsgaard i læderbikini? Og for alt det der med piksvin?»Nej, jeg ville have den til at være rigtig grov. Helt derude hvor man normalt siger: Kan man tillade sig det?«. Det er måske en af de groveste og mest sjofle film, jeg har set ...»Tak, det er jeg virkelig glad for«, siger Craig Frank og lyser op, som havde han vundet VM i et eller andet gloriøst. Han fortæller, at der har været lidt tvivl om, hvor hårdt man kunne gå til den i sådan en film, og at alle de mange hænder, der har været på tastaturet i løbet af produktionen, har kørt bandeordsniveauet lidt op og ned. »Kan man tillade sig at lade patterne falde helt ned på gulvet? Og må katten slikke på dem? Og må man sniffe to baner kokain med et dobbeltløbet jagtgevær?«. Han lader spørgsmålet hænge lidt. »Selvfølgelig må man det«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kan man tillade sig at lade patterne falde helt ned på gulvet? Og må katten slikke på dem?

















Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden