Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Filmpremiere. Margaret Thatcher regerede England i 11 år. Nu bliver hun portrætteret af Meryl Streep i en ny film med titlen 'Jernladyen'.

Filmpremiere. Margaret Thatcher regerede England i 11 år. Nu bliver hun portrætteret af Meryl Streep i en ny film med titlen 'Jernladyen'.

Film og tv

Konservative: Jernlady-film er usmagelig

Meryl Streep spiller Margaret Thatcher i ny kontroversiel film.

Film og tv

En skrøbelig 86-årig kvinde med demens, der taler til sin afdøde mand.

Sådan skildres den tidligere engelske premierminister Margaret Thatcher, der i sin tid blev kendt som Jernladyen på grund af sin barske linje overfor Sovjet i Den Kolde Krig i en ny film, der netop hedder 'Jernladyen'.

Og det bryder man sig ikke om hos partifællerne i det konservative parti i England.

»Det undrer mig, at filmskaberne har lagt så meget vægt på den mentale sygdom, demensen, når baronesse Thatcher havde et meget vigtigt liv i politik i dette land og i verden«, siger den konservative Rob Wilson til AP.

LÆS

Nærmest blasfemisk
Filmen, hvor Thatcher spilles af Meryl Streep, har også fået partimedlemmet Norman Tebbit, som var minister under Thatcher til at sige, at den tidligere premierminister ikke mindede det mindste om den »halv-hysteriske, over-emotionelle, overspillede kvinde, som Meryl Streep portrætterer« - efter han havde set traileren til filmen.

Streeps skuespil som Englands første kvindelige premierminister har ellers fået flere til at spå hende en Oscar-nominering, men konservative kalder præstationen »respektløs«, »usmagelig« og »nærmest blasfemisk«.

LÆS ARTIKEL

Et partimedlem har ligefrem krævet, at filmen skal tages op til debat i i parlamentet.

Provokerende
Filmens instruktør, engelske Phyllida Lloyd, afviser kritikken, men er ikke overrasket over den.

»Disse to ord - Margaret Thatcher - er provokerende i dette land«.

»Hun har stadig evnen til at hidse folk op. Folk tænker enten på hende som helgenen Margaret, som reddede nationen eller som hun-djævelen, som ødelagde livet for millioner og skabte en grådigheds-kultur«.

Phyllida Lloyd mener, at det eneste politiske ved filmen er, at den har en aldrende kvinde i hovedrollen.

»Højrefløjen stille spørgsmål til, om der er noget pinligt ved at skildre hendes skrøbelighed på det hvide lærred. Men det er der kun, hvis man mener, at skrøbelighed er flovt - og det gør vi ikke«, siger instruktøren til AP.

Uanset hvilken side man tilhører, kan man få sine opfattelser udfordret i 'Jernladyen'.

Filmen havde premiere i USA 30. december, og får premiere i England fredag.

Flere engelske aviser har allerede anmeldt filmen. The Guardian anbefaler den alene for Streeps præstation og BBC politiske redaktør Nick Robinson kalder den en levende og til tider rørende skildring af, hvordan en kvinde endte i Downing Street.

Unge vil bare have viden

Journalisten Charles Moore, som har skrevet Thatchers autoriserede biografi, forudså, at filmen vil ophidse Thatchers famuilie og venner, men mener, at de kan trøste sig med, at den skildrer hende i et positivt skær.

»Det er en ekstraordinær historie om en som ikke tilhører etablissementet med hensyn til køn eller klasse. Det er et stort eventyr om om bedrifter, de ofre, der blev givet og de vanskeligheder, der blev overvundet«.

Han mener i øvrigt, at filmen kan været med til at sætte punktum for en tid, hvor man enten elskede eller hadede Thatcher.

»Man skal være over 40 for at hade Mrs. Thatcher. Unge mennesker vil bare vide noget om hende«, mener Charles Moore.

Filmen har dansk premiere 23. februar.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce