Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Råt. Scenen her fra 'Solén - Jeg altid husker far' var ifølge instruktør Jannik Hastrup for skrap for Det Danske  Filminstituts konsulent.
Foto: Foto fra filmen

Råt. Scenen her fra 'Solén - Jeg altid husker far' var ifølge instruktør Jannik Hastrup for skrap for Det Danske Filminstituts konsulent.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Konsulenter fra filminstituttet får kritik fra flere sider

Instruktører oplever, at DFI-konsulenter blander sig i indholdet af deres film.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En nat på asylcentret Avnstrup vågner pigen Solén, ved at der er larm på gangen.

Hun lister sig forsigtigt ud til hoveddøren og åbner den på klem. Gennem den tynde sprække ser hun en uhyggelig scene udspille sig. Fire politibetjente med en knurrende politihund er i færd med at føre en af beboerne væk i håndjern, mens hans kone og børn græder i baggrunden.

Optrinet rammer Solén hårdt, og hun løber straks ind på sin mors værelse, hvor hun ender med at græde sig selv i søvn ved hendes bryst.

Ufrugtbare møder
Scenen hører til en af de hårdeste i instruktøren Jannik Hastrups nye kortfilm, ’Solén – jeg altid husker far’, der handler om livet på asylcentret Avnstrup.

Scenen var så voldsom, at den var i fare for at blive klippet ud af filmen. Ikke fordi Jannik Hastrup ønskede det, men fordi den filmkonsulent fra Det Danske Filminstitut (DFI), der var tilknyttet filmen, ifølge Jannik Hastrup helst så, at filmen fokuserede på de positive sider af livet på asylcenteret.

»Konsulenten ville gerne have, at vi viste, at børn også har et liv på centret. Det har de selvfølgelig også. De ligger jo ikke og græder hver dag. Men det ville være løgn at skildre det som et rent paradis. Man er nødt til at vise det, som det er«, siger Jannik Hastrup, som i næsten 30 år har lavet danske børnefilm som ’Cirkeline’ og ’Cykelmyggen Egon’.

Man kan ikke lade sin kreativitet bestemme af staten.



Derfor besluttede han efter flere måneder med ufrugtbare møder med konsulenten at gå i gang med filmen. Uden at vide, om han kunne få støtte eller ej.

»Man kan ikke lade sin kreativitet bestemme af staten. Jeg havde jo lyst til at lave filmen, og måske var den blevet lidt flottere, hvis vi nu havde fået pengene, men på den anden side overlever jeg jo nok«.

LÆS OGSÅ Senest har filmskaberen Jørgen Leth rejst samme kritik, da han i seneste nummer af filmmagasinet Ekko offentligt kritiserede en filmkonsulent for at ville have ham til at tænke sociale medier ind i opfølgningen på hovedværket ’Livet i Danmark’ fra 1972. »Det ville være kreativt og kunstnerisk selvmord«, skrev filmmageren blandt andet. Problematisk at blande sigHos interesseorganisationen Danske Filminstruktører kan man genkende billedet.

Her er man ofte nødt til at gå ind i sager, hvor foreningens medlemmer føler, at konsulenterne har blandet sig for meget, oplyser formand Martin Strange-Hansen.

»Konsulenterne forvalter offentlig kunststøtte og giver instruktøren modspil for at udvikle den enkelte film – men det skal vel at mærke altid være for at fremme den film, som instruktøren vil lave. Ikke for at leve op til konsulentens eventuelle egne kunstneriske ambitioner«, skriver han i en mail til Politiken.

Filmkonsulenternes opgave er at vurdere, om den enkelte film skal støttes af staten, og derudover at agere sparringspartner for instruktøren uden at stille krav som betingelse for støtte.

LÆS MERE

Ifølge Producentforeningens direktør, Klaus Hansen, er det ikke usædvanligt, at konsulenterne blander sig i filmens indhold. Det er dog sjældent, hans medlemmer beder foreningen tage affære.

»DFI’s konsulenter er en af de få indgange til at få støtte til at lave en film, så medlemmerne vil helst ikke lægge sig ud mod dem. Det er svært at gå andre steder hen. Men at konsulenter stiller så radikale indholdsmæssige krav for at give støtte som her, er, efter min opfattelse, absolut på kanten af deres opgave«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Går ud over kunsten
At konsulenterne blander sig i filmenes indhold, er meget problematisk, mener Ib Bondebjerg, professor i filmvidenskab på Københavns Universitet.

For i Danmark er det, i modsætning til for eksempel i USA, instruktøren, der har det sidste ord, når filmen skal laves. Den såkaldte final cut-ret.

»Her lyder det næsten, som om konsulenterne opfatter sig selv som dem, der har final cut-retten«, siger han.

Ib Bondebjerg hæfter sig også ved, at konsulenterne angiveligt i både Jørgen Leth og Jannik Hastrups tilfælde har foreslået ændringer, som går direkte mod instruktørernes kunstneriske stil.

»Jannik Hastrup er kendt for at lave realistiske og ærlige tegnefilm for børn. Så skal man ikke sige til ham, at det skal han ikke gøre. Man skal være lydhør og give ham den kunstneriske frihed, som han skal have«, siger han.



Også lektor i filmvidenskab ved Københavns Universitet Peter Schepelern mener, at det er problematisk, når konsulenter påtager sig det, han kalder for en »medkunstnerisk rolle«.

»Når konsulenten stiller krav til, at instruktøren skal tage en scene væk, gør konsulenten sig til en slags medskaber, og det skal konsulenten ikke være«, siger han.

Det kan i sidste ende gå ud over kunsten, mener Peter Schepelern, for mindre erfarne filmskabere har måske ikke modet til at stampe i gulvet, ligesom Jørgen Leth og Jannik Hastrup nu gør det.

DFI afviser kritik

Det Danske Filminstituts direktør, Henrik Bo Nielsen, vil ikke kommentere på de enkelte sager, men helt overordnet mener han ikke, at konsulenterne blander sig for meget. »Det er ikke os, der skal lave film og kunst, vi tager bare stilling til de film, der kommer ind«. Desuden mener han, at det er en sejlivet myte, at unge filmskabere ikke tør lægge sig ud med Filminstituttet.



»Det stemmer ikke overens med de instruktører og producenter, som jeg møder i uformelle sammenhænge. De holder sig ikke tilbage for at kommentere på vores beslutninger«, siger Henrik Bo Nielsen. Han mener i stedet, at instruktørernes utilfredshed kan bunde i, at de ikke altid er glade for at få afslag. »Det er jo ikke nogen ny diskussion, og der er ikke noget mærkeligt i det. Det er jo kreative mennesker, der brænder for det, de laver. Og der er selvfølgelig mange, der bliver vrede og kede af det, når de får afslag. Men det er jo nu engang systemets lod«. For Jannik Hastrup er det dog ikke frygten for et afslag, der bekymrer ham. Tværtimod ville han hellere have haft et tidligt afslag i stedet for at gå gennem 20 måneders sagsbehandling, hvor alt fra indhold til distribution af filmen er blevet endevendt. »Jeg er sur over, at hun ikke bare kan sige ja eller nej. Hun æder vores tid op«. Den pågældende konsulent på Jannik Hastrups film ønsker ikke kommentere sagsbehandlingen, så længe den ikke er afsluttet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce











Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden