Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Isoleret. Også filminstruktørerne har deres lod i vægtskålen hos filmmagasinet i striden mellem Zentropa-boss Peter Aalbæk Jensen og Ekko.
Foto: BO SVANE (arkiv)

Isoleret. Også filminstruktørerne har deres lod i vægtskålen hos filmmagasinet i striden mellem Zentropa-boss Peter Aalbæk Jensen og Ekko.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Aalbæk står helt alene i Ekko-sag

Også filminstruktørerne bakker filmmagasinet Ekko op overfor Zentropa-boss.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Foreningen Danske Filminstruktører bakker op om filmmagasinet Ekko i den verserende konflikt med Zentropa-direktør Peter Aalbæk Jensen.

Det er meldingen fra filminstruktørernes formand, Martin Strange-Hansen, efter et møde med Ekkos chefredaktør Claus Christensen i går.

»Det vil være et tab for hele den danske filmverden, hvis den kritiske stemme forstummer«, siger Martin Strange-Hansen med adresse til kvartalsmagasinet, som Peter Aalbæk Jensen har bedyret, at han vil »smadre«.

AALBÆK JENSEN

Martin Strange-Hansen slår fast, at instruktørerne ikke har forståelse for den boykot af bladet og dets journalister, som Peter Aalbæk Jensen har lagt op til.

»Vi har alle brug for at blive set efter i sømmene, ellers forbener dansk film. Også for en filminstruktør kan en kritisk opsang være højst stimulerende, selv om den rammer hårdt«, lyder det fra Martin Strange-Hansen.

Zentropa-boss isoleret
Peter Aalbæk Jensen står dermed helt isoleret med sit sagsanlæg og sine hidsige angreb mod filmmagasinet og dets chefredaktør Claus Christensen.

Tidligere har Filmmedarbejderforeningen markeret sin støtte til filmmagasinet, og det samme har kulturminister Uffe Elbæk (R).

LÆS MERE

Desuden bakker Peter Aalbæk Jensens egen bestyrelsesformand i Zentropa, direktør for Nordisk Film Allan Hansen, op om Ekko, så længe magasinet overholder normale regler og normer for god presseetik:

»Jeg kan kun bifalde, at vi i filmbranchen har et fagmedie, som kritisk udfordrer os«, har Allan Hansen sagt.

Aalbæk vil acceptere forligsløsning
Zentropa-bestyrelsesformanden har tilbudt at mægle mellem parterne, fordi han nu mener, at sagen er gået så meget ud af gevind, at den risikerer at skade branchen som sådan.

Allan Hansens tilbud om mægling har fået Peter Aalbæk Jensen til at fastslå, at han er ligeglad med, om han får »satisfaktion« i retten på Frederiksberg eller omkring et mødebord hos Nordisk Film i Valby. Men hans erstatningskrav overfor Ekko lyder uforandret på 250.000 kroner.

AALBÆK FASTHOLDER BOYKOT

Zentropa-direktøren har udover sagsanlægget mod filmmagasinet også klaget til Det Danske Filminstitut (DFI) og krævet, at Ekko fratages den årlige støtte på 400.000 kroner.

Men det krav afviser filminstituttet.

»DFI kan ikke blande sig i, hvilke retssager folk anlægger. Det må domstolene tage sig af, lige så lidt som vi kan begynde at ændre støttevilkår, så de tager højde for ukonstruktive forløb som dette«, lyder det fra DFI-direktør Henrik Bo Nielsen.

»Dansk film har brug for mere omtale, ikke mindre«
Han ærgrer sig over tvisten og kalder den »tåbelig og banal«. Aalbæk Jensens trusler om boykot af Ekkos medarbejdere ryster han også på hovedet af.

»Danske film har brug for mere omtale, ikke mindre. Det er urimeligt, at et privat korstog nu er kommet dertil, at det skal gå ud over filmenes konkrete eksponering over for de borgere, der selv har været med til at betale for dem«, siger Henrik Bo Nielsen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden