Strid. Peter Aalbæk Jensen »udtaler, at han ikke kom til orde« i Ekko, siger filmmagasinets chefredaktør Claus Christensen. »Det har stået uimodsagt i flere artikler, og nu vil vi en gang for alle slå fast, at Peter Aalbæk Jensen kom til orde både før, i og efter artiklen, der har ført til injuriesagen«, siger han.
Foto: THOMAS SJØRUP (arkiv)

Strid. Peter Aalbæk Jensen »udtaler, at han ikke kom til orde« i Ekko, siger filmmagasinets chefredaktør Claus Christensen. »Det har stået uimodsagt i flere artikler, og nu vil vi en gang for alle slå fast, at Peter Aalbæk Jensen kom til orde både før, i og efter artiklen, der har ført til injuriesagen«, siger han.

Film og tv

Filmmagasin går til modangreb på Aalbæk

Ekko lægger båndudskrift af interview med Zentropa-boss på nettet.

Film og tv

Filmmagasinet Ekko slår nu tilbage i striden med Peter Aalbæk Jensen.

Ekko har lagt båndudskriften til et interview med Aalbæk Jensen på nettet for at vise, at Zentropa-direktøren ikke har ret, når han i forbindelse med den meget omtalte stævning af filmmagasinet hævder, at Ekko har forbrudt sig mod de presseetiske regler, og at han ikke har fået lejlighed til at tage til genmæle imod kritik af hans firma.

Men Peter Aalbæk Jensen er blevet »hørt både før, i, og efter artiklen, som injuriesagen drejer sig om«, skriver Ekko på sin hjemmeside.

EKKOS ARTIKELlæs den her (eksternt link)

Ekko: Et forsvar
Ekkos chefredaktør, Claus Christensen, siger til politiken.dk, at der »har været så mange misforståelser i pressens dækning af sagen gennem de seneste par uger, at vi føler det nødvendigt at lægge alle kortene på bordet«.

Ja, jeg ved godt, at vi er involveret

»Det her er ikke et modangreb, det er et konkret forsvar mod urigtige påstande. Vi har derimod oplevet Aalbæk optrappe konflikten - senest ved i Information at anklage Ekko for dokumentfalsk, hvilket er beviseligt usandt«, siger Claus Christensen.

Peter Aalbæk Jensen fremførte i dagbladet Information lørdag, at Ekko efterfølgende må have ændret i den famøse artikel fra januar, som Zentropa har stævnet Ekko for.

LÆS MERE

Men det afviser Ekko altså, og artikeldatabasen Infomedia bekræfter, at artiklen ikke er blevet ændret, siden den blev offentliggjort 5. januar 2012.

Artiklen er en webartikel om et kontroversielt filmprojekt i 2009, hvor håbefulde skuespilaspiranter skulle betale for at gå til casting.

Artiklen i Ekko bar overskriften 'Tjente en kvart million på åben casting' over et billede af Aalbæk Jensen.

Zentropa-direktøren er efterfølgende »faret i krudthuset«, fordi han mener, at det hermed blev antydet, at det var Zentropa, der havde scoret en kvart million kroner på unge skuespillerspirer. Pengene forsvandt nemlig efterfølgende.

Aalbæk Jensen er også vred, fordi projektet blev beskrevet som et Zentropa-projekt.

Det var det ikke, men blev blot udført af en filminstruktør, der arbejdede med base hos filmselskabet, har Aalbæk pointeret.

»Jeg ved godt, at vi er involveret«
Men i den båndudskrift, som Ekko i dag har lagt på nettet, fremgår det, at Aalbæk Jensen flere uger før offentliggørelsen af artiklen tilsyneladende bekræfter, at Zentropa var involveret i det omstridte projekt.

»Ja, jeg ved godt, at vi er involveret i et projekt«, siger Aalbæk Jensen ifølge båndudskriften, inden han tilføjer, at det er så længe siden, han har hørt noget om det, at han ikke længere ved, om det foregår i Zentropa-regi.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce