Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Stjerner. Lørdag - dagen efter, at Politikens dagbog med Nikolaj Arcel stopper - mødte han så de andre Golden Globe-nominerede. Arcel står nummer tre fra højre - længst til højre er det manden bag 'Armour', Michael Haneke.
Foto: Dan Steinberg/AP

Stjerner. Lørdag - dagen efter, at Politikens dagbog med Nikolaj Arcel stopper - mødte han så de andre Golden Globe-nominerede. Arcel står nummer tre fra højre - længst til højre er det manden bag 'Armour', Michael Haneke.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

7 døgn med Nikolaj Arcel: »Og så hører jeg Tommy Lee Jones sige 'Hi Nik'«

Nikolaj Arcel fortæller om ugen, hvor hans film 'En kongelig affære' blev nomineret til en Oscar.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lørdag Jeg er ude af Los Angeles, hvor jeg bor. Jeg er sammen med Rasmus Heisterberg i Palm Desert. Vi er her for at lægge sidste hånd på plottet til filmen om Jussi Adler-Olsens bog ’Fasandræberne’. Vi bor på et underligt, øde hotel midt ørkenen med udsigt til bjergene. Vi vil have noget smukt at kigge på. Vi mødes ved poolen. Det er varmt, og jeg har mine gamle blå badeshorts på. Vi diskuterer og skriver ned på notesblokke. Det er vores taktik. Vi er nået til den del af filmen, hvor det hele skal forløses. Vi spiser en tunsalat på hotellet og går ned og træner. Jeg fik en diskusprolaps for fem år siden, så jeg træner meget let og får en massage. Jeg træner måske en halv time, Rasmus træner tre gange så meget. Jeg er den dovne af os. Klokken 20 står vi foran biografen, der viser ’En kongelig affære’ for 400 mennesker. Der er filmfestival i Palm Springs. Der er altid en dansker blandt publikum. I aften kommer en ældre mand fra Esbjerg hen. Han har boet i Palm Springs i 40 år, men taler stadig meget jysk.



Vi tager til en lille reception. Pludselig er der en, der introducerer os for skuespilleren Udo Kier. Da han finder ud af, at vi er danskere, begynder han at citere replikker fra 'Riget'.

»MO-AR«, råber han ligesom Lillebror, og så fortæller han, at Peter Aalbæk lærte ham at bande på dansk.

»Klap i, for satan«, havde han sagt til ham, og det har han aldrig glemt.

Vi kører tilbage. Jeg kan ikke sove, før jeg har gearet ned, så jeg læser nogle manuskripter. I USA læser jeg flere manuskripter om ugen. I Danmark læser jeg mit eget og måske et mere i løbet af et halvt år. Jeg læser en time og falder i søvn.

Søndag
Jeg elsker caffelatte. Jeg er totalt lattesegmentet. Så da jeg vågner klokken 10, drikker jeg en latte. Jeg er aldrig sulten om morgenen.

Vi arbejder på en balkon i skyggen. Jeg bliver vanvittig af at sidde i den bagende sol. Vi arbejder på ’Fasandræberne’ igen. Der skal snart ligge et manuskript færdigt.

Vi flyver op fra sofaen og begynder at løbe rundt i huset, mens vi råber og skriger



Det bliver aften, og vi spiser en god bøf. Jeg er blevet helt vild med bøf. Jeg kan generelt godt lide bøf, men de er helt sindssygt gode i USA.

Mandag
Vi tjekker ud af hotellet og kører til LA. Det er en totimers tur i min grågrønne Kia Sorento. Vi snakker om, at en oscarnominering er det største, der kan ske karrieremæssigt ud over at få en Oscar. Jeg plejer at være ydmyg og forsøger at blive på jorden, men jeg kan mærke, at jeg rigtig gerne vil have, at det sker.

Vi kører hjem til vores kærester, der er i det hus, vi har lejet sammen i West Hollywood. Vi er rejst til Los Angeles, fordi vores film skulle åbne her. Og for at få fred til at skrive Jussifilmene. Det er en eventyrrejse, vi har snakket om i mange år.

Jeg spiser flødeskumskager og hænger ud med min kæreste. Vi ser filmen ’Rust and Bone’ på vores kæmpe fladskærm.



Søndag skal jeg møde de andre Golden Globe-nominerede instruktører, hvor vi skal tale om hinandens film. Det er fedt at vide, at Michael Haneke har set min film. Han sidder sikkert og keder sig bravt og synes, det er noget værre hø. Og tænker, hvad er det dog for noget romantisk pis.

Jeg føler mig syg og er ikke sulten. I stedet bliver jeg fodret med naturpiller. Hver gang jeg er syg, er der altid nogle, der kommer med sådan noget crap, som de er sikre på virker. Det virker aldrig.

Tirsdag
Der skal ikke ske en skid i dag, beslutter jeg mig for, efter at jeg i går afleverede vores skriv til ’Fasandræberne’.

Der er gode nyheder på et projekt. Det er en stor amerikansk film, som jeg har prøvet at få fat i. En af mine tre agenter ringer. Der er tre instruktører tilbage på Universals liste over, hvem de gerne vil tale med. Jeg er en af dem.

Politikens filmredaktør vurderer 'En kongelig affære's Oscar-chancer efter nomineringen i kategorien bedste udenlandske film. Kilde: Politiken.tv

LÆS ANMELDELSE

Jeg ser den norske film ’Kon-Tiki’. Jeg ser også Hanekes ’Amour’ igen. Jeg synes, at det er et mesterværk. Den rører mig meget dybt. Han er fuldstændig nådesløs.

Rasmus laver hummersalat til aftensmad, og så går jeg tidligt i seng.

Onsdag
Jeg står op og drikker en kop kaffe med mælk. Vi har en maskine, hvor man putter en kapsel i, og så kommer der kaffe ud. Amerikanernes absolut bedste feature er, at de har designet deres land til dovne mennesker.

Egentlig skulle jeg have været i lufthavnen og hente Alicia Vikander, min hovedrolle, men jeg når det ikke. Hun tager en taxa hjem til os. Vi snakker om Oscar og tager på en café og spiser frokost. Jeg får en mexicansk quesadilla. Alicia får en salat, hun er jo skuespillerinde.

Hun fortæller nogle vilde ting, der sker for hende. Jeg tror snart, at hun bliver en af de helt store. Jeg kører hende til et shoppingcenter, og så kører jeg hjem.



Det er aften, og det eneste, jeg laver, er at drikke kaffe og ryge cigaretter. Jeg ryger Camel, for de har ikke Prince her. Jeg har den vildeste knude i maven.

Det er den værste aften. Jeg kan ikke tænke klart. Jeg er stadig syg og fuldstændig speedet på koffein og cigaretter. Vi ser den franske komedie ’The Intouchables’. Den er sjov. Jeg griner og tænker, at det er en sympatisk film. Så går vi i seng.

Torsdag
Jeg kan ikke sove. Klokken er 01, og jeg står op. Jeg spørger min kæreste, om vi skal drikke noget vin. Det skal vi.

Vi går ind i stuen og åbner en flaske hvidvin og snakker. Halvanden time senere går vi halvbeduggede i seng igen.

Jeg sover tre kvarter og står op igen.

Jeg er i en underlig tilstand af angst og forventning. Jeg sidder og kigger ud i luften og går lidt rundt. Laver en kop kaffe. Går ind i stuen. Tænder for fjernsynet. Prøver at se en komedie. Laver en ny kop kaffe. Så finder jeg en kanal, der viser showet, og laver mere kaffe.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



De andre står op. Vi sætter os i sofaen og så begynder showet. Vi er stille. Da de kommer til vores kategori, siger Rasmus »fuck«. Vi er helt stille, og så siger de:

»’A Royal Affair’«.

Vi flyver op fra sofaen og begynder at løbe rundt i huset, mens vi råber og skriger.

»FEDT! GENIALT! DET’ FOR SINDSSYGT!«.

Der er ikke noget filter.

Efter ti minutter kommer Jesper Steinmetz fra TV 2 ind ad døren med sin fotograf og siger »eyyy, tillykke«. Og så starter det. Fem timer, nonstop, med opringninger, e-mail og Skypeopkald fra journalister. Danske og amerikanske.

Jeg kommer i tanke om, at vi samme aften er nomineret til Critics’ Choice Awards, så jeg går ind for at sove.

Jeg sover tyve minutter, og så ringer min telefon. Det er en producer, jeg har mødt, der ønsker mig tillykke. Han sidder lige med Tommy Lee Jones, og så hører jeg Tommy Lee Jones sige »Hi Nik«. Tommy har brug for nogle danske skuespillere til sin næste film.

Jeg tænker, hold da kæft, det gik hurtigt, nu er jeg med i klubben.



Jeg rejser mig fra sengen og tager min ikke særlig dyre smoking fra Hugo Boss på. Ingen butterfly.

Rasmus og jeg kører af sted. Jeg sidder i min smoking og sover op ad vinduet, da vi kommer til en bakke. Jeg siger, han skal stoppe. Solen skinner. Vi stiger ud og kigger ud over Los Angeles med sol i ansigtet. Så siger jeg: »Fuck Rasmus, vi er fucking oscarnominerede«.

Vi giver hinanden et kram og kigger ud over Los Angeles. Vi er tavse i ti minutter. Nu bliver alt nemmere. Alle vil mødes med os. Og så ringer en stor amerikansk forfatter og siger, at vi er de rette til at lave den film om en af hans bøger, som vi har drømt om længe.



Vi parkerer og går på den røde løber. Der står 200 fotografer og journalister. Vi sidder ved et bord, med store øjne. Der kommer Harvey Weinstein, og der Spielberg. Og Anne Hathaway. Jeg løber ind i Joss Whedon, der er instruktør af ’Avengers’ og har skrevet ’Toy Story’. Ham snakker jeg med. Det er stort.

Vi tager tidligt hjem. Spiser thaimad med vores kærester og ser ’X Factor’ over nettet. Bagefter går jeg i seng.

Fredag

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg vågner og får en kop kaffe fra maskinen. Så tager jeg på date med min kæreste. Vi har aftalt, at det ikke skal handle om min film i dag. Vi køber ind og shopper, går i biffen og har det dejligt. Jeg er en smule nervøs for i morgen, når jeg skal til Master Class med de andre nominerede. Jeg er nervøs for, at jeg kommer til at virke dummere end dem. Men jeg glæder mig til at møde Michael Haneke. Og Jacques Audiard. Jeg tænker på, hvad jeg skal spørge Haneke om først. Jeg ved det ikke endnu.



Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden