Tintin. Skuespilleren Jamie Bell (t.v.) har lagt krop, ansigt og stemme til Tintin, inden hele moletjavsen blev konverteret til animation ved hjælp af den såkaldte motion capture-teknik. Ved Bells side ses instruktøren Steven Spielberg.
Foto: YVES LOGGHE (arkiv)/AP

Tintin. Skuespilleren Jamie Bell (t.v.) har lagt krop, ansigt og stemme til Tintin, inden hele moletjavsen blev konverteret til animation ved hjælp af den såkaldte motion capture-teknik. Ved Bells side ses instruktøren Steven Spielberg.

Film og tv

Anmeldere: Tintin-film er ren Indiana Jones

'Enhjørningens hemmelighed' scorer karakterer i den pæne ende af skalaen.

Film og tv

En af årets mest ventede filmoplevelser, Steven Spielbergs 'Tintin: Enhjørningens hemmelighed', får en generel pæn modtagelse af de danske anmeldere.

Den første, rigtige filmatisering af Hergés magiske Tintin-univers bliver belønnet med tre-fem stjerner i aviserne, hvor de fleste lander på karakteren fire.

Spielberg blev for første gang opmærksom på tegneserien Tintin, da han så den omtalt i en anmeldelse af instruktørens første 'Indiana Jones'-film i 1981.

'Ujævn, men hæsblæsende' Og netop parallellen til eventyrhelten Indiana Jones nævnes af flere anmeldere.

»Med 'Enhjørningens hemmelighed' vender Spielberg tilbage til den legesyge fortælleglæde, man fandt i de tidlige film om Indiana Jones. Filmen har nemlig temmelig meget til fælles med Indiana Jones, for dette er ikke Tintin som tegneseriefigur, men som actionhelt«, skriver Børsens Morten Dürr, der giver fire stjerner og kalder filmen for »det bedste bud på famileramasjang i biograferne netop nu«.

Samme karakter får filmen af Ekstra Bladets Peter Albrechtsten:

»Der er kun én instruktør, der kan lave en film om Tintin: Steven Spielberg! Det har selveste Hergé åbenbart engang udtalt, og den afdøde belgiske tegneseriemager var trods alt ingen ringere end Tintins skaber. Entusiasmen er da også fuldt forståelig, for især de første tre Indiana Jones-udspil minder på mange måder om den ukuelige eventyrlyst, som præger Tintin-striberne«.

»Og Spielberg har da tydeligvis også råhygget sig i selskab med Tintin. 'Enhjørningens hemmelighed' er for ujævn til at udgøre et nyt højdepunkt i Spielbergs karriere, men der er ofte fuldt blæs på de forførende løjer. Det er lige før, man sidder tilbage med samme flyvske hårpragt som Tintin selv«, lyder det fra EB-kritikeren.

Albumfans kan få nogle knubs
Tintin-filmen er produceret af 'Ringenes Herre'-instruktøren Peter Jackson og er baseret på ikke færre end tre Tintin-album: 'Enhjørningens hemmelighed', 'Krabben med de gyldne kløer' og 'Rackham den Rødes skat'.

Berlingskes Jacob Wendt Jensen giver også fire stjerner, men mener, at der er »et godt stykke til den perfekte forvandling fra tegneseriealbum til film«:

»Kender du ikke tegneserien, kan du være helt ligeglad. Du vil få en fin eventyrfilm bygget ovenpå et usædvanlig rigt myldrende univers, som verdens førende tegneserietegner (og forfatter) skabte fra 1930erne til og med 1970erne. Motion capture-princippet, hvor der er lagt animationsfernis oven på rigtige skuespillere, fungerer samtidig godt«, mener Wendt Jensen og tilføjer:

»Tilbage har vi så de ganske mange af os, der har tyret samtlige albums mange gange som både børn og voksne. Vi risikerer at komme ud af eventyret med nogle knubs«.

Figuren Tintin er uinteressant
I 'Tintin: Enhjørningens hemmelighed' kommer Tintin på sporet af en skjult skat.

Han møder den fordrukne kaptajn Haddock, der er efterkommer af skattens første ejermand, og de to begiver sig ud på en hæsblæsende skattejagt.

Jyllands-Postens anmelder Nanna Frank Rasmussen svinger sig også op på fire stjerner, men mener, at Tintin-karakteren er for flad.

»Tintin er simpelthen ikke en specielt interessant drengemand og helt. Pæn, poleret og nævenyttig korrekt redder han verden fra alverdens skurke. Derfor skal han have selskab af sine uligevægtige kammerater som Kaptajn Haddock og de kluntede politikloner Dupond og Dupont, for at der kan blive uglet lidt op i pomadestrithåret, og alt kan få lidt kant«, skriver JP-anmelderen.

Informations Christian Monggaard er enig i, at Tintin er »personlighedsforladt«, og han morer sig i øvrigt heller ikke over hverken Haddock eller Dupont og Dupond.

»Den komiske timing lader en del tilbage at ønske. 'Tintin': Enhjørningens Hemmelighed' er ikke ligefrem en vellykket film, og selv om et ungt publikum muligvis vil føle sig udmærket underholdt, vil fans af tegneserien, især puristerne, nok føle sig en smule forrådt«, skriver Monggaard i Information, der ikke uddeler stjerner.

Stegelmann: Intet lykkeligt ægteskab

Politikens Søren Vinterberg er blandt de mest begejstrede anmeldere. Han giver fem hjerter til tjubang-historien, som han beskriver som:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Loyal og original på én gang og fuld af menneskevenlig morskab, storslåede scenerier og forrygende tempo«.

LÆS HELE ANMELDELSEN

Mest kritisk i anmelderskaren er tegneserieeksperten Jakob Stegelmann i filmmagasinet Ekko. Han giver kun tre stjerner og skriver:

»Steven Spielberg er det tætteste, vi kommer på en stor instruktør, der tænker lige så barnligt og kan fortælle lige så henrykt som Hergé. Så ægteskabet burde være lykkeligt. Men det er det ikke«.

»Tintin bliver aldrig Spielbergs barn, hvor meget han end kæmper for adoptionsretten. Forsøget er velment, men realiteten er, at det er sværere at filmatisere en så markant tegneserie som Tintin, der kun har én ophavsmand, end for eksempel en superhelte-serie, som har mange tegnere og fortolkere. Og det er sværere end at filmatisere en elsket og læst roman«..

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce