Oscar. Mads Mikkelsen og Alicia Vikander i en scene fra Nikolaj Arcels 'En Kongelig Affære'.
Foto: Nordisk Film

Oscar. Mads Mikkelsen og Alicia Vikander i en scene fra Nikolaj Arcels 'En Kongelig Affære'.

Film og tv

En stemme fra Oscar-juryen: 'En kongelig Affære'? Gaaab

Søndag nat uddeles der Oscars i Hollywood.

Film og tv

De er godt 6.000, medlemmerne af det amerikanske filmakademi, som i weekendens uddeler filmverdenens største pris.

Afstemningen, som er afsluttet, er anonym, og der slipper aldrig noget ud før tid.

Men branchemagasinet The Hollywood Reporter har fået lov til at kigge en af de stemmeberettigede akademimedlemmer over skulderen.

Og det er ikke fra ham, man får næring til et håb om, at den danske instruktør Nikolaj Arcel kan hente en Oscar med hjem.

»'En Kongelig Affære' er en af den slags film, der virkelig keder mig«, lyder det fra den anonyme kilde, der hører hjemme i filmakademiets instruktør-gruppe, der tæller 371 medlemmer.

»Jeg faldt i søvn, mens jeg så den«, tilføjer han uelskværdigt om Nikolaj Arcels film, der er en af fem nominerede i kategorien 'Bedste ikke-amerikanske film'.

Smæk til 'Amour'
Den eneste trøst kan måske være, at jurymedlemmet er endnu mere uforsonlig overfor kategoriens storfavorit, den østrigske instruktør Michael Hanekes 'Amour'.

»Jeg har set alle filmene i denne kategori ved de officielle Oscar-visninger de seneste uger. Man sætter sig ind i biografen, kigger rundt og håber, at der er en ambulance udenfor, fordi en hel del af folkene i salen ser ud til at være for gamle til Ældre Sagen«, siger instruktøren.

»Og jeg tænker, om de her folk virkelig vil stemme på 'Amour', for de ser jo i virkeligheden på sig selv i den film, og de må da tænke: 'Er det, hvad der venter mig i fremtiden? Det er fucking deprimerende'. Det er deprimerende for folk, som er døende, og det er deprimerende for folk, som skal tage sig af de døende. Og man tænker: Hvem har brug for det lort? Jeg har ikke«, lyder den syngende lussing til Michael Hanekes film.

»Det er bare en kvinde, der dør, og der er ikke nogen rigtig historie. Filmen fik mig til at have det ad helvede til. Jeg kan kun kapere så og så mange bleskift«, siger han.

Foretrækker norsk storfilm
Jurymedlemmet peger i stedet på norske Joachim Rønning og Espen Sandbergs 'Kon-Tiki'.

»Den har et vildt underligt anslag, men er meget rørende mod slutningen. Og der er en tendens blandt jurymedlemmerne i denne kategori til at stemme på noget, der er opløftende eller giver dem energi, og den kvalitet har den film virkelig«, lyder det.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce