Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
LA Liv. Selvom Nikolaj Arcel får tilsendt manuskripter og går til møder flere gange om ugen, er han stadigvæk meget bevidst om ikke at gå på kompromis med sine interesser.

LA Liv. Selvom Nikolaj Arcel får tilsendt manuskripter og går til møder flere gange om ugen, er han stadigvæk meget bevidst om ikke at gå på kompromis med sine interesser.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk oscarhåb vil hellere drikke bajere med filmholdet end til afterparty

Filmmøder, mainstream-angst og Lucky Strikes: Nikolaj Arcel trives i Hollywood.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Struensee har lige mistet hovedet, da Nikolaj Arcel og hans kæreste lister ind bagest i biografen.

»Hold kæft, hvor har jeg set den slutning mange gange«, hvisker han, lige inden rulleteksterne begynder, og publikum i Royal Theatre i Santa Monica bryder ud i klapsalver.
Om den gode historie

Nikolaj Arcel er inviteret for at fortælle om filmen. Han får en mikrofon i hånden og stiller sig op foran lærredet for at svare på spørgsmål. Han lover publikum at gøre det kort: »I vil sikkert gerne hjem i seng«.

Amerikanerne i biografen er vilde med 'En kongelig affære'.

»Tak, fordi du har fortalt os den her historie«, siger en mand i salen.



»Jeg har et forslag til en film, du skal lave«, siger en anden. »Den skal handle om, hvordan Danmark kom videre efter Struensee. Det kunne vi lære af, for herovre bor vi stadig i middelalderen«, siger manden med henvisning til det forpestede politiske klima i USA.

Det er kun lidt over et halvt år siden, at Nikolaj Arcel flyttede til Los Angeles, men han har allerede forvandlet sig fra at være en markant filmmager i Danmark til at være et eftertragtet navn i Hollywood.

Han har lige skrevet kontrakt på sin første amerikanske film og siger stort set dagligt nej tak til tilbud om andre film. Ligesom han hælder til at sige nej tak til både Warner Brothers og Universal Studios, der begge lokker med kontrakter på en stribe film.

Så uanset om Nikolaj Arcel i morgen aften forlader The Dolby Theatre på Hollywood Boulevard med eller uden en statuette i hånden, har han på rekordtid nået flere af de mål, han satte sig for sig selv, inden han flyttede til filmindustriens globale hovedstad.

Men modsat hovedpersonen i 'En kongelig affære' har Nikolaj Arcel ikke tabt hovedet. Tværtimod synes en del af hans hemmelighed at være en jordbunden, lidt underspillet facon, der næsten - men også kun næsten - formår at dække over, hvor store ambitioner der trives i hans hoved. Og over, hvor målrettet han arbejder på at indfri dem.

LÆS OGSÅ

Som når han med et fast blik siger, at det, han glæder sig mest til ved oscarfesten, er at sidde og drikke bajere med sit danske filmhold bagefter.

Eller som da han denne sene fredag i februar iført mørke jeans og en grå hoodie med lynlås træder op foran sit begejstrede publikum i Santa Monica.

En biografgænger vil vide, hvordan filmen blev modtaget i Danmark.

»Den blev en succes«, siger Nikolaj Arcel. »Men jeg kunne sikkert have lavet en rigtig dårlig film og fået succes alligevel, for historien er så fantastisk«.

Om at flytte til Hollywood
To parforhold udgør rammen om Nikolaj Arcels liv. Det ene er med kæresten, skuespilleren Rosalinde Mynster. Det andet er med manuskriptforfatter Rasmus Heisterberg, som han har arbejdet sammen med lige siden gennembrudsfilmen, 'Kongekabale', i 2004.

»Rasmus og jeg har længe talt om at tage herover - i mange år faktisk. For at møde nogle mennesker og for at se, hvad vores muligheder egentlig er. Kunne vi lave et karrieremæssigt ryk til USA? Vi vidste godt, det ikke er nemt. Men begge vores kærester var med på det, fordi de havde deres egne projekter«.

Derfor tager Arcel imod lørdag eftermiddag i en hvid designervilla lige nord for Beverly Hills på en villavej mellem Santa Monica Boulevard og Sunset Boulevard.

Og det er ikke kun adressen, der lugter af Hollywood; både Frank Sinatra og Marilyn Monroe har boet her, så i weekenderne kan man nogle gange høre busser med turister gøre holdt uden for huset for at spotte berømthedernes tidligere hjem.

LÆS OGSÅ

De aner selvfølgelig ikke, at husets nuværende beboer allerede er med i den eksklusive klub af udenlandske filmfolk, der har været nomineret til en Oscar.

Hvis man spørger Nikolaj Arcel, var flytningen til USA et skud i tågen.

»Det var sådan lidt: Nu gør vi det bare, alt er åbent. Vi aner ikke, hvad der skal ske«, siger han.

Men lidt efter lidt lukker han op for posen. Og for hver gang det sker, lyder det hele lidt mindre tilfældigt.

En ny start
Arcel og Heisterberg er i fuld gang med at filmatisere Jussi Adler-Olsens krimiserie om afdeling Q. Så der lå mindst to manuskripter og ventede på at blive skrevet.

Nå ja, og så har han skiftet agent, efter at Hollywoods største agentbureau kaprede ham på Berlinalen for et år siden.

»Lige siden 2007 har jeg fået en del henvendelser, men det meste har været useriøst. Som regel var det noget, hvor man var i opløb med 30 andre. Med mine nye agenter fik jeg, lige fra det øjeblik jeg landede, nogle meget spændende møder og tilbud«.

Efter filmatiseringen af Stieg Larssons 'Mænd der hader kvinder' har Nikolaj Arcel mærket den større interesse fra udlandet. Med 'En kongelig affære' følte han sig stærk nok til at tage til Hollywood.

Hvis jeg vinder, kan du glemme alt, hvad jeg lige har sagt



»Vi har nu to større film med internationalt potentiale, der ligger som bund. Man skal ikke bare tage herover, hvis man ikke rigtig har lavet noget - det bliver en umulig kamp«.

Vi sidder på den lille tagterrasse, der med Los Angeles' milde klima fungerer som arbejdsværelse det meste af året. Nikolaj Arcel drikker af en kop lunken kaffe fra en espressomaskine i køkkenet og ryger Lucky Strikes.

Hvis han har fået dyre manerer, er det ikke noget, han skilter med. Til sin egen overraskelse er han blevet ret glad for livet på den amerikanske vestkyst.

»Men nu sidder vi her og snakker, og det går skidegodt. Vi kan jo ikke vide, om jeg er hjemme igen om et halvt år med halen mellem benene«.

Om at miste sit politiske gen
Klokken har passeret 14, da Politiken ankommer til villaen i West Hollywood. Men Los Angeles Times ligger stadig i sin lille plastpose på fortovet og venter på at blive samlet op.

Nikolaj Arcel følger stadig med, men han er ikke længere den indignerede unge mand, der for 10 år siden - mens de fleste andre talte om dogmefilm og minimalisme - valgte at åbne sin karriere med en amerikanskinspireret filmatisering af Niels Krause-Kjærs nøgleroman om et blodigt magtskifte i Det Konservative Folkeparti.

»Der er sket en udvikling med mig siden 'Kongekabale'. Jeg var meget politisk engageret og blev det endnu mere af alt det, jeg lærte, mens jeg lavede filmen. Jeg gik simpelt hen så meget op i det - i en grad så det prægede mit liv i en negativ retning. Der var så mange ting, jeg synes var uretfærdige«, siger Nikolaj Arcel.

LÆS OGSÅ

»Jeg blev deprimeret af det - og jeg ved godt, det lyder forfærdeligt, men jeg er næsten blevet apolitisk. Når folk diskuterer politik, er jeg ofte bare den, der siger, at det er ligegyldigt, for vi kan alligevel ikke gøre noget ved det«.

Han kan godt stadigvæk blive vred over, at Berlusconi måske bliver genvalgt, eller at nogen vil forbyde abort i USA. Men det berører ham ikke rigtigt.

»Det kommer alligevel aldrig til at ændre sig. Jeg er blevet lidt kynisk og holder mig lidt fra det - jeg ved, at hvis jeg går ind i det, kommer det til at fylde alt for meget«.

Betyder det noget for de film, du laver?



»Ja, helt sikkert. Jeg er slet ikke lige så politisk i min tilgang til, hvilke film jeg gerne vil lave. Det er måske lidt som at være christiansborgjournalist: Uanset sine egne holdninger kan man ikke gå følelsesmæssigt ind i alt det, man beskæftiger sig med. Ellers bliver man sindssyg. Man kan jo ikke gå og være vred hele tiden«.

Men 'En kongelig affære' er vel også en politisk film?

»Ja, bestemt. Den har et politisk tema i sig om fremskridt og oplysning. Mange amerikanere synes faktisk også, at historien om Struensee minder lidt om Obama«.

Er du selv forsigtig med at være politisk?

»Jeg synes ikke, det præger mig, men jeg passer på med ikke bare at sidde og bralre op til alle mulige tilfældige om, hvor åndssvagt det amerikanske samfund er i forhold til det danske. Amerikanerne har et helt andet udgangspunkt, og det må man have noget respekt for«.

Om at sige nej
At lave en film i Danmark er en meget enkel proces.

»For mig har det altid være sådan, at jeg har fundet på noget, jeg gerne ville lave, og så er jeg gået op til Peter Aalbæk og har sagt: »Her er min næste film«. Så kørte det«.

Men der er langt fra Filmbyen i Avedøre til Hollywood.

»Her gælder nogle helt andre koder. I Danmark er instruktøren den, der genererer alting. Her er det meget anderledes, og det, der især er spændende, er, at de er meget fokuserede på historien. De er meget opsøgende og læser masser af manuskripter. Så når man skal ind til et møde, skal man være sindssygt skarp på historien, og man skal kunne fortælle præcist, hvad der skal til for at gøre et manus bedre«.

Møder er en enorm del af hverdagen som filmmager i Los Angeles. Stort set hver dag får Nikolaj Arcel et eller to manuskripter og et eller flere forslag til møder, han kan gå til. Det sørger hans agenter i bureauet William Morris Endeavor for.

LÆS OGSÅ

»Jeg havde en periode i begyndelsen, hvor jeg gik til tre-fire møder om dagen. Nu er det tre-fire møder om ugen. Mange af dem fører ikke til noget andet, end at det er hyggeligt«, siger Nikolaj Arcel.

Hvor problemet i Danmark er, at der ikke rigtig er nogle projekter i udvikling, og man selv skal sparke det hele i gang, er problemet det omvendte i Hollywood, forklarer han: Man bliver involveret i så mange ting på én gang, at man godt kan blive lidt skør i hovedet.

»Der er så meget at forholde sig til, og det er en meget flydende proces, der nemt kan tage et år. Men man kan godt mærke, det er en filmby. Folk er sindssygt dygtige - de tænker enormt meget over alle led i processen, lige fra hvem der skal spille rollen, til hvem målgruppen er, og hvordan det skal finansieres«, siger han.

»Jeg siger næsten altid nej, fordi det ikke er noget for mig. Men nogle gange siger jeg ja, og så tager man et møde til og et møde til, og så skal man også lige møde fem andre, der er involveret i projektet, og en skuespiller - så ligegyldigt hvad man siger ja til, er det en lang proces at komme til tops i bunken«.
Om at tro på sin smag

I hvert fald hvis man som danskeren insisterer på sine egne projekter.

»Hvis man bare gerne vil lave en amerikansk film - en lidt billig gyser for eksempel, så er det nemt. Men jeg har ikke lyst til at begå den fejl. Jeg vil gerne lave det, jeg gør i Danmark, bare her. Lidt større film, lidt mere interessante, noget med et indhold, der rækker ud over tjubang, action og lidt gys«, siger Nikolaj Arcel.

»Det er svært, og jeg har også lært af at se på mine kolleger, som er rejst herover før. Så jeg passer meget på med ikke at gå ind i et alt for mainstream hollywoodprojekt.

Nikolaj Arcel ved godt noget om at fejle i Hollywood. Han har selv prøvet det.

LÆS OGSÅ

I 2007 lod han sig overtale af sin daværende agent til at rejse over for at prøve lykken, for som agenten sagde: »De er vilde med dig derovre!«.

Det blev en frustrerende, men også lærerig tur rundt med møder på stribe og masser af luftige løfter om projekter, der måske, måske ikke, ville blive til noget. Netop som Arcel faktisk havde nogle konkrete aftaler på hånden, besluttede han sig for at rejse hjem og kaste sig over historien om Struensee og dronning Caroline Mathilde i stedet.

Denne gang har han besluttet sig for at være tålmodig og vente, til de rigtige projekter dukker op. Men dermed ikke sagt, at Nikolaj Arcels tålmodighed er uendelig.

»Jeg gider ikke spilde tiden på bare at gå og drømme«.

Om at få en kontrakt
Glem det.

Sådan lød beskeden, da Nikolaj Arcel og Rasmus Heisterberg første gang luftede deres egen idé om en film, de gerne ville lave.

»Vi talte om det som den ultimative drøm. Vi ville nok ikke få den nu og her, men måske om tre år«.

Drømmen var at filmatisere Don Winslows roman 'I hundenes vold' ('The Power of the Dog'). Sidste gang en af Winslows bøger blev filmatiseret, var da Oliver Stone indspillede 'Savages'. Intet lå Winslow og hans agenter fjernere end at binde an med to danske opkomlinge, der lige var kommet til byen.

»Vi har fået så mange nejer. Men vi fik stille og roligt arbejdet os ind på dem«.


Efter lidt tid fandt Arcel og Heisterberg ud af, at Don Winslow har en producer, der står for at filmatisere hans bøger. Han fik en lidt indsmigrende mail. Om de lige skulle mødes? Nej, det troede han ikke, at de skulle.

»Men så kunne han jo mærke, at vi blev ved. Lad os nu tage den der kaffe. Du skal ikke love noget - vi vil bare fortælle dig om vores planer«.

Til sidst begyndte produceren alligevel at undersøge de to vedholdende danskere. Han så både 'Mænd der hader kvinder' og 'En kongelig affære'.

»Så ringede han og sagde, han var ked af, han havde opført sig lidt dumt, men lad os nu mødes«.

Om at stå fast
Den næste halvanden måned gik med at forhandle en kontrakt på plads, og det skadede ikke, at der faldt en oscarnominering af undervejs.

»Vi har fået den bedste mulige deal - men det har også taget al vores tid at nå dertil. Vi skal selv skrive manus, det bliver på vores præmisser«, siger Nikolaj Arcel.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

'I hundenes vold' er en stor historie om en amerikansk betjent og hans 30 år lange kamp mod narkoen i grænseregionen mellem USA og Mexico. Budgettet for filmen er ca. 45 mio. dollar (250 mio. kroner). Hvilket i amerikansk sammenhæng er et mellemstort budget - men det er omtrent seks gange større end noget budget, Nikolaj Arcel endnu har haft at arbejde med.

Jeg vil gerne lave det, jeg gør i Danmark, bare her. Lidt større film, lidt mere interessante

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Med to Jussi Adler-krimier og en Don Winslow-roman, der alle skal filmatiseres, er ordrebogen godt fuld.

Alligevel har han kig på mindst et par andre projekter, som han regner med at skrive under på inden længe. Der er en eventyrfilm og en thriller - »men nogle gode af slagsen« - og så overvejer han et tilbud fra BBC om at skrive en af John le Carrés romaner om til en tv-serie i seks afsnit.

Men hans drømmeprojekt er noget helt andet:

»Jeg kunne godt tænke mig at lave 'Klokkeren fra Notre Dame'. Rettighederne er faktisk fri, så det handler mest om at bygge sig op til at lave så stor en film. Jeg synes, det er en ret skøn historie. Den er bare rigtig dyr«.

Om at få en Oscar
And the winner is ...

»Det der Oscar betyder jo sindssygt meget«, siger Nikolaj Arcel.

Men det er ikke selve uddelingen søndag aften, han tænker på. Det er ikke de magiske sekunder på den røde løber, hvor han i et flygtigt øjeblik vil have hele verdens opmærksomhed. Og det er er slet ikke de sagnomspundne fester bagefter, hvor han for en stund kan blive en del af filmverdenens stjernetæppe.

»Det vildeste er, at man nu for evigt vil være 'academy award nominee'. At det vil stå på mit cv«, siger han.

»Selve oscarfesten betyder ikke så meget som den ære, det er. Lad os kalde en spade for en spade: Det er jo primært karrieren, det er godt for. Det er selvfølgelig sjovt, men mest af alt skaber det nogle muligheder, som vil gøre tingene nemmere«, forklarer han.

Han sad hjemme i stuen i West Hollywood med en kop kaffe, da nomineringerne blev offentliggjort i januar.

LÆS OGSÅ

Allerede dagen efter at nomineringen var i hus, begyndte der at komme mailsvar fra folk, som Nikolaj Arcel ellers forgæves havde forsøgt at komme i kontakt med. Nu var han god nok.

Selve oscarfesten tager Arcel roligt. Han drømmer ikke om at stå og flagre med en drink ved et afterparty med alt for høj technomusik.

»Hele danskerflokken mødes på en eller anden restaurant og drikker bajere«, siger han.

Nikolaj Arcel har besluttet sig for, at østrigeren Michael Hanekes film 'Amour' er så stor favorit til at vinde prisen for bedste udenlandske film, at han ikke rigtig behøver være nervøs. Tag det som en oplevelse. Glæd dig over, at nomineringen allerede har givet dig et navn. Drik nogle bajere med danskerne.

Men hvad nu hvis »The winner is ... 'A Royal Affair'?«.

»Hvis jeg vinder, kan du glemme alt, hvad jeg lige har sagt«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden