farvel. Gilles Jacob har været med siden 1970'erne og er blandt andet ansvarlig for indstiftelsen af 'Un Certain Regard', et sideprogram, som danske Thomas Vinterberg i år er juryformand for.
Foto: Francois Mori/AP

farvel. Gilles Jacob har været med siden 1970'erne og er blandt andet ansvarlig for indstiftelsen af 'Un Certain Regard', et sideprogram, som danske Thomas Vinterberg i år er juryformand for.

Film og tv

Cannes-præsident trækker sig - efter 36 år

Nu er det slut, siger 82-årige Gilles Jacob. Altså om et par år.

Film og tv

Gilles Jacob har været topchef for Cannes Film Festivalen siden 1977. Men nu er det slut, siger den 82-årige festivalpræsident:

»Jeg har adskillige gange lovet min kone, at jeg ville stoppe. Men denne gang gør jeg det«, siger Gilles Jacob til avisen Nice-Matin.

Jacob træder af, når hans nuværende tre-årige kontrakt udløber i 2015.

Festivalen, der onsdag i næste uge åbner årets filmfest, bekræfter, at den har modtaget besked om, at Gilles Jacob ikke vil forny sin kontrakt. En ny præsident venter ledelsen til næste vinter med at finde frem til.

Har tiltrukket fagfolk og kendisser
Gilles Jacobs titel var i de første mange år administrerende direktør, inden han i 2001 blev præsident. Præsidentskabet udløb i princippet allerede sidste år, men dengang valgte Jacob altså at sige ja til tre år til.

Jacob har blandt andet ry for at være den, der har formået at tiltrække topfolk fra industrien og berømtheder til Cannes-juryen, hvor der tidligere sad en masse filmakademikere.

I sin tid som præsident har Jacob desuden oprettet sideprogrammet 'Un Certain Regard', som danske Thomas Vinterberg i år er juryformand for.

Gilles Jacob er også er ansvarlig for skabelsen af ungdomsprogrammet 'Cinefondation', ligesom han står bag prisen 'Det Gyldne Kamera', som bliver givet til den bedste debuterende instruktør.

Jacob har ikke alene sat sit aftryk på festivalen, men også på selve byen. Det imposante hovedkvarter Palais des Festivals på byens havnefront blev opført i 1979, altså to år efter Gilles Jacob tiltrådte.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden